Wiki Horne - Brugerbidrag [da]

Peder Jacob Mathiesen Hviid

2016-12-03T12:18:22Z

2.129.189.193:

Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. primo 1756). Hans far var både sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen Hvid]]. Gift første gange 2. februar 1713 med Maren Eriksdatter og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.

Peder Jacob Hviids liv var omtumlet. Han var præst i Horne og Asdal i et enkelt år, to gange blev han fradømt æren, tre gange røg han i fængsel, og han var gift fire gange. Oven i hans plettede eftermæle kommer endda eftertidens beskyldninger om, at han tissede i altervinen!

I løbet af årene 1713-1714 skete et større drama omkring den unge Peder Jacob Mathiesen Hvid. Hans evner som sjælesørger og øje for social retfærdighed gjorde ham populær blandt lægfolk og kolleger. Men hans anarkistiske og antiautoritære holdning skaffede ham indflydelsesrige fjender.

Peder Jacob Mathisen Hviid læste teologi i København sammen med blandt andre [https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Holberg Ludvig Holberg]. De to boede også sammen på [https://da.wikipedia.org/wiki/Borchs_Kollegium Borchs Kollegium], hvis miljø Holberg senere beskrev i komedien "[https://da.wikipedia.org/wiki/Erasmus_Montanus Erasmus Montanus]".

1. april 1713 blev Peder Jacob Mathiesen Hviid kaldet til et embede i Horne-Asdal. Det var den gamle greve, [https://da.wikipedia.org/wiki/Otto_Rantzau_(1632-1719) Otto Rantzau], på [https://da.wikipedia.org/wiki/Asdal_Hovedg%C3%A5rd Asdal Hovedgård], der havde sendt bud efter ham. eder Jacob Mathiesen Hviid var da blot 23 år gammel. Da Peder Jacob Mathiesen Hviid blev kaldet til embedet, var det underforstået, at han skulle gifte sig med den 25-årige [[Kirstine Schwartzkopf]]. Hviid accepterede i første omgang og lovede Kirstine ægteskab, men i virkeligheden kviede han sig ved arrangementet.

Vi ved ikke meget om Kirstine Schwartzkopf, men hun havde gode forbindelser til Asdal Hovedgård. Hun var givetvis elskerinde til en af grevens sønner, og på et tidspunkt er hun måske blevet for besværlig. Da den gamle præst dør, lover man hende så i stedet at blive præstefrue.

== Skæbnen besegles ==
Men den unge præst ville ikke lade sig binde, og Kirstine sagsøger ham for løftebrud. Sagen indledes ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Tamperret Tamperretten] i Aalborg i september 1713. Under retssagen viser det sig, at Peder Jacob Mathiesen Hviid hele tiden har været kærester med [[Maren Bugge]], og de to gifter sig i Vroue Kirke i november 1713. Det gør selvsagt ikke [[Kirstine Schwartzkopf]] mindre fornærmet, og et par uger efter gør hun et nyt søgsmål mod Peder Jacob Mathiesen Hviid for at have talt ærekrænkende om hende. I december 1713 falder der dom ved Tamperretten, og Peder Jacob Mathiesen Hviid dømtes til at betale en erstatning på 200 rigsdaler til [[Kirstine Schwartzkopf]] for brudt ja-ord.

En måned senere indledes så sagen om ærekrænkelser ved en [https://da.wikipedia.org/wiki/Kommissionsdomstol kommissionsdomstol]. Der indkaldes en række vidner, der taler for og imod, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have talt ærekrænkende om [[Kirstine Schwartzkopf]]. Blandt vidnerne er flere af Peder Jacob Mathiesen Hviid tidligere medbeboere på [https://da.wikipedia.org/wiki/Borchs_Kollegium Borchs Kollegium] i København. [https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Holberg Ludvig Holberg] udtaler, at han aldrig har hørt Peder Jacob Mathiesen Hviid tale ærerørigt om Kirstine. Retssagen varede i fem måneder frem til juni 1714. Kommssionen finder ingen håndfaste beviser på, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have krænket mademoiselle Schwartzkopf. Dog bliver Peder Jacob Mathiesen Hviid dømt til endnu engang at betale [[Kirstine Schwartzkopf]] en erstatning på 350 rigsdaler for spot og skade. Desuden skulle han betale 30 rigsdaler i mulkt til fattige præsteenker.

== Tissede han i altervinen? ==
I mellemtiden er Peder Jacob Mathiesen Hviid blevet hvirvlet ind i to nye retssager. I april 1714 stævner han selv [[Hans Hybertsen]], forvalteren på Asdal, for en række forhold ved Hornes og Vennebjerg [https://da.wikipedia.org/wiki/Herredsting Herredsting]. Hybertsen er i forvejen Peder Jacob Mathiesen Hviid argeste fjende, og var blandt andet [[Kirstine Schwarzkopf]]s hovedvidne i sagen om det brudte ja-ord. I referatet fra den retssag kan det virke som om Hybertsen smurte tykt på i sin vidneforklaring. Han har vel villet hjælpe sin arbejdsgiver, greven, med at få Peder Jacob Mathiesen Hviid til at makke ret.

I den nye sag beskyldte Peder Jacob Mathiesen Hviid blandt andet Hybertsen for at have ladet bønderne yde hoveriarbejde på søn- og helligdage. Desuden for, at han og hustruen gentagne gange havde forsømt at gå til alters, og for at have leveret dårlig vin til alterbrug. Særligt det sidste forhold er interessant, for ifølge sagnet tissede Peder Jacob Mathiesen Hviid i altervinen, og det var derfor han i sidste ende mistede kjole og krave.

Den tredje søndag i Advent 1713 måtte Peder Jacob Mathiesen Hviid afbryde gudstjenesten fordi han ikke turde servere altervinen for menigheden. Ifølge degnen ''var Vinen, der blev meddelt, ganske slet, baade i Smag og paa Couleur og saare ligere Lergravvand end Vin.'' Til gengæld vidner flere mænd fra menigheden, at vinen var af udmærket kvalitet. Og Hybertsens hustru vender sagen på hovedet og beskylder i stedet Peder Jacob Mathiesen Hviid for at have ''gjort vinen udygtig''. Beskyldninger kører frem og tilbage, men på intet tidspunkt i retssagen fremgår det, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have ombyttet vinen med urin. Den historie, at han skulle have tisset i altervinen, må altså være en opdigtet historie af nyere dato. I juli 1714 afviser [https://da.wikipedia.org/wiki/Herredsting herredstinget] sagen om den dårlige vin og det forhold, at Hybertsen og hustru ikke gik til alters. Til gengæld ender Peder Jacob Mathiesen Hviid med at få en bøde for at vidne falsk.

== Horeunge eller for tidligt født? ==
Den fjerde retssag, som Peder Jacob Mathiesen Hviid bliver indblandet i, starter den 3. juni 1714, da Peder Jacob Mathiesen Hviids kone føder en søn – syv måneder efter parret blev viet i Vroue. Ugen efter bliver Hvid Peder Jacob Mathiesen Hviid suspenderet af biskoppen i Aalborg, der samtidig beder præsten i Råbjerg, Niels Mygind, om at undersøge det lille barn. Det skulle slås fast om barnet var født for tidligt, eller om Peder og Maren havde begået lejermål. Pastor Mygind og tre kvinder fra Horne-Asdal tilser barnet og konstaterer, at det er for tidligt født. Fire uger efter fødslen har det stadig ingen negle eller hår som en normal nyfødt. Under synsforretningen udbryder Mygind at, hvis hans kone havde født sådan et barn, ''saa havde han grædt sin øjne ud''! Sagen får en krølle, for biskoppen udpeger provsten i Skagen, Poul Kyng, til at være dommer i sagen. Til Peder Jacob Mathiesen Hviids fortrydelse, for provst Kyng er bonkammerat med Hans Hybertsen. Henover sommeren er Peder Jacob Mathiesen Hviid suspenderet og Kyng bliver ved med at sylte sagen og trække alting i langdrag.

== Dømt fra kjole, krave og ære ==
Og så tilbage til [[Kirstine Schwartzkopf]], for hun var ikke tilfreds med Peder Jacob Mathiesen Hviids milde dom i sagen om det brudte ja-ord – og endnu mindre, at han blev kendt uskyldig i at have talt ærekrænkende om hende. I september 1714 anker Kirstine begge domme til Højesteret, der indvilliger i at slå de to sager sammen til én. Peder Jacob Mathiesen Hviid er igen indblandet i to retssager på én gang, og klager nu til biskoppen over provst Kyngs sendrægtighed i den ene sag. Biskoppen imødekommer, og afsætter Kyng og indsætter i stedet provsten fra Mosbjerg til dommer. Den lille nyfødte når at blive fem måneder gammel inden der endelig i november 1714 falder dom ved Provsteretten. Peder Jacob Mathiesen Hviid frikendes for beskyldninger om lejermål, og Kyng bliver i stedet dømt for forsømmelighed og må betale sagens omkostninger. En måned senere, den 11. december 1714, falder der også dom ved Højesteret. [[Kirstine Schwartzkopf]] tilkendes yderligere erstatning og Peder Jacob Mathiesen Hviid bliver skilt fra kjole og krave – og ikke mindst æren. En af dommerne ville endda, at han skulle landsforvises.

== Bønskrift til kongen ==
Peder Jacob Mathiesen Hviid nåede at virke som sognepræst i Horne og Asdal i halvandet år. Og heraf var han endda suspenderet noget af tiden. Men ikke desto mindre var det lykkedes ham at skaffe sig en stor og trofast vennekreds, der nu gik sammen om et bønskrift til den enevældige konge, [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik IV]. Den eneste, der kunne omstøde en højesteretsdom.

Otte sognepræster, en ridefoged, en byfoged, en tolder, tre forpagtere og hen ved 60 sognebørn er medunderskrivere på en lang bønskrift af en tåreperser til kongen. Men [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik IV] må have haft et hjerte af stål, for han afviser at benåde den unge præst. Peder Jacob Mathiesen Hviid kommer aldrig til at virke som præst igen.

== Et omtumlet liv ==
Peder Jacob Mathiesen Hviid forlader Jylland og slår sig i stedet ned i København, hvor hans liv fortsætter ligeså omtumlet som i Vendsyssel. Vi hører fra ham igen i juni 1715, hvor han skriver til kongen og beder om at få æren tilbage. Kongen afviser, og Peder Jacob Mathiesen Hviid skriver en del lignende ansøgninger de næste år.

Omkring 1717 må han på en eller anden måde være kommet i tjeneste som sagfører for sin gamle fjende, Hybertsen, forpagteren på Asdal. Hybertsen dør i 1720, men hans spøgelse kom til at plage Peder Jacob Mathiesen Hviid i flere år efter. I 1721 beskylder Hybertsens enke Peder Jacob Mathiesen Hviid for at have tilbageholdt nogle obligationer, som tilhørte enken. Peder Jacob Mathiesen Hviid arresteres og indsættes i Københavns Arresthus i 1721 og i 1725 idømmes han livstidsstraf på Bremerholm.

Under fængselsopholdet bliver hans anden hustru begravet.

I juni 1727 kommer sagen dog for Højesteret, hvor Hvid blev frifundet og tillige vandt bevilling som højesteretsprokurator. Chr. VI gav dog aldrig bekræftelse derpå, hvorfor Peder Jacob Mathiesen Hviid måtte nøjes med stillingen som prokurator ved over- og underretter.

Et par måneder efter sin frifindelse giver kongen ham omsider æresrejsning og udnævner ham desuden til kongelig privilegeret [https://da.wikipedia.org/wiki/Advokat prokurator] ved Højesteret. Hvilke kræfter, der har været i sving, siden Peder Jacob Mathiesen Hviid kan gå fra straffefange til højesteretsprokurator på to måneder, er ikke til sige.

I 1728 brænder Peder Jacob Mathiesen Hviids hjem ned til grunden under den store brand. I 1729 gifter han sig for tredje gang. I 1730 dør kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik IV] og Peder Jacob Mathiesen Hviid mister sin prokuratorbevilling. I 1734 generhverver han delvist prokuratorbevillingen – men må ikke virke i København.

I 1737 gifter han sig for fjerde gang. I 1738 sidder han igen i arresten, denne gang på grund af ubetalt gæld. I 1743 er han prokurator i [https://da.wikipedia.org/wiki/Moss Moss] i Norge, og året efter befinder han sig i [https://da.wikipedia.org/wiki/Oslo Christiania], hvor han beklager sig til kongen over, at han ikke kan leve at sit prokuratorembede. I 1746 dør [https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_6. Christian VI] og hans efterfølger,[https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_5.Frederik V] giver Peder Jacob Mathiesen Hviid lov til igen at virke som [https://da.wikipedia.org/wiki/Advokat prokurator] i København. Men ikke ved Højesteret.

I 1748 ryger Peder Jacob Mathiesen Hviid atter i [https://da.wikipedia.org/wiki/Kastellet kastellet], denne gang på grund af injurier, og igen dømmes han fra æren. Han benådes året efter, men genvinder aldrig æren.

Den 4. april 1760 bliver [https://da.wikipedia.org/wiki/Advokat prokurator] Peder Jacob Mathiesen Hviid begravet på Frederiksberg, 70 år gammel. Han døde som han levede: fattig.

== Efterspil ==
[[Kirstine Schwartzkopf]], der blev Peder Jacob Mathiesen Hviids skæbne, giftede sig i øvrigt i 1715 med efterfølgeren i præsteembedet, [[Jørgen Kyng]]. Han var søn af provsten fra Skagen. Kirstine blev dog præsteenke allerede året efter. Sagnet siger, at hr. Kyng døde af græmmelse over at skulle ægte hende. Herefter hører vi ikke mere til [[Kirstine Schwartzkopf]].

Ovenstående tekst er lånt fra [http://geneablog.kilokilokilo.dk/ Kenneth Konrad Knudsens formidable slægtsforskningsarbejde].

== En alternativ fortælling ==
[[Pastor Friis]] fortæller en anden historie om Peder Jacob Mathiesen Hviid, nemlig, at var et dydsmønster, siden blev skibspræst og gjorde et godt parti i Sverige.

== Eksterne kilder og henvisninger ==
Kenneth Konrad Knudsen: [http://geneablog.kilokilokilo.dk/2006/peder-hvid-horne-pr%C3%A6sten-der-tissede-i-altervinen/ Peder Hvid – Horne-præsten der tissede i altervinen], besøgt 6. oktober 2015 
Lokalbladet Horne-Asdal-Åbyen, nr. 6/2010 og [http://projektfinansiering.landscentret.dk/Landdistriktsmidler/2010/Landdistriktsudvikling/Sider/lokalbladet-feb-mar2011_cc3e4dc0-2519-41a2-a31f-2eeee4e37111.pdf nr. 1/2011], besøgt 6. oktober 2015. 
[[http://wiberg-net.dk/485-Horne-A.htm No 485. Horne og Asdal]], Wibergs Præstehistorie, besøgt 6. oktober 2015 

[[Category:Præster]] [[Category:Personer]]

Knud Christensen Schyth

2016-12-03T12:07:00Z

2.129.189.193:

Knud Christensen Schyth (f. ca. 1650 på Stubbergaard, d. 1. februar 1713 i Horne), kaldet til præst i Horne og Asdal 1688.

Efter at have været rektor og residerende kapellan til St. Hans og St. Olaj embede i Hjørring siden 1674 kaldedes han til [[Horne Kirke]] 14. januar 1688, efter forgængeren [[Christen Christensen Sæby]]s død.

Gift første gang med enke efter rådmand Peder Nielsen Bech, Hjørring, [[Margrethe Nielsdatter Bech (d. 1681). 25. september ægtede han [[Anna Lauritsdatter]] i Borup.

Knud Christensen Schyths epitafium hang i mange år over degnestolen i [[Horne Kirke]], men er nu nedtaget.

Han efterfulgtes i embedet af [[Peder Jacob Mathiesen Hviid]].
[[Category:Præster]] [[Category:Kirke]] [[Category:Personer]]

Knud Christensen Schyth

2016-12-03T12:06:06Z

2.129.189.193:

Knud Christensen Schyth (f. ca. 1650 på Stubbergaard, d. 1. februar 1713 i Horne), kaldet til præst i Horne og Asdal 1688.

Efter at have været rektor og residerende kapellan til St. Hans og St. Olaj embede i Hjørring siden 1674 kaldedes han til [[Horne Kirke]] 14. januar 1688, efter forgængeren [[Christen Christensen Sæby]]s død.

Gift første gang med enke efter rådmand Peder Nielsen Bech, Hjørring, [[Margrethe Nielsdatter Bech (d. 1681). 25. september ægtede han [[Anna Lauritsdatter]] i Borup.

Knud Christensen Schyths epitafium hang i mange år over degnestolen i [[Horne Kirke]], men er nu nedtaget.

Han efterfulgtes i embedet af [[Peder Jacob Mathiesen Hvid]].
[[Category:Præster]] [[Category:Kirke]] [[Category:Personer]]

Knud Christensen Schyth

2016-12-03T12:05:01Z

2.129.189.193:

Knud Christensen Schyth (f. ca. 1650 på Stubbergaard, d. 1. februar 1713 i Horne), kaldet til præst i Horne og Asdal 1688.

Efter at have været rektor og residerende kapellan til St. Hans og St. Olaj embede i Hjørring siden 1674 kaldedes han til [[Horne Kirke]] 14. januar 1688, efter forgængeren [[Christen Christensen Sæby]]s død.

Gift første gang med enke efter rådmand Peder Nielsen Bech, Hjørring, [[Margrethe Nielsdatter Bech (d. 1681). 25. september ægtede han [[Anna Lauritsdatter]] i Borup.

Knud Christensen Schyths epitafium hang i mange år over degnestolen i [[Horne Kirke]], men er nu nedtaget.

[[Category:Præster]] [[Category:Kirke]] [[Category:Personer]]

Christen Christensen Sæbye

2016-12-03T11:56:58Z

2.129.189.193:

Christen Christensen Sæby (d. 9. januar 1688 i Horne) kom til [[Horne Kirke]] som præst i 1662 fra Sæby, hvor han havde fungeret som rektor og residerende kapellan.

Første ægteskab med datter af C. Terkilsen i Bistrup ved Hjørring, siden rådmand i Hjørring, Ingeborg Christersdatter Bistrup (d. 1686). Andet ægteskab med Elisabet Olufsdatter.

[[Category:Horne Kirke]] [[Category:Personer]] [[Category:Præster]]

Christen Christensen Sæbye

2016-12-03T11:56:34Z

2.129.189.193: Oprettede siden med "Christen Christensen Sæby (d. 9. januar 1688 i Horne) kom til Horne Kirke som præst i 1662 fra Sæby, hvor han havde fungeret som rektor og residerende kapellan. Før..."

Peder Poulsen Mørch (Mentoft el. Menstoft)

2016-12-03T11:47:47Z

2.129.189.193:

Peder Poulsen Mørch Mentoft (el. Medstifter). Præst ved [[Horne Kirke]] fra ca. 1571 til 1621, og blev blind på sine gamle dage. Dødsdagen kendes ikke, men han blev begravet 25. juli 1621.

På Horne Kirkes prædikestol findes bogstaverne P.P.M. efterfulgt af årstallet 1589, så der hersker næppe tvivl om, at det er hans navnetræk.

[[Category:Kirke]] [[Category:Personer]]

Claus Hansen Bang

2016-12-03T11:46:35Z

2.129.189.193:

Claus Hansen Bang (søn af borgmesteren i Bogense, d. 1683 i København). Fik kald til [[Horne Kirke]] i 1651 eller 1654 efter [[Anders Thomsen Hjørring]]s død, men blev afsat allerede i 1662, angiveligt for at have voldtaget præsteenken.

Claus Hansen Bang udgav under navnet [[Dorus]] en mængde vers på dansk.

[[Category:Horne Kirke]] [[Category:Personer]] [[Category:Præster]]

Claus Hansen Bang

2016-12-03T11:46:16Z

2.129.189.193:

Claus Hansen Bang (søn af borgmesteren i Bogense, d. 1683 i København). Fik kald til [[Horne Kirke]] i 1651 eller 1654 efter [[Anders Thomsen Hjørring]]s død, men blev afsat allerede i 1662, angiveligt for at have voldtaget præsteenken.

Claus Hansen Bang udgav under navnet [Dorus] en mængde vers på dansk.

[[Category:Horne Kirke]] [[Category:Personer]] [[Category:Præster]]

Claus Hansen Bang

2016-12-03T11:45:31Z

2.129.189.193:

Claus Hansen Bang (søn af borgmesteren i Bogense, d. 1683 i København). Fik kald til [Horne Kirke] i 1651 eller 1654 efter [Anders Thomsen Hjørring]s død, men blev afsat allerede i 1662, angiveligt for at have voldtaget præsteenken.

Claus Hansen Bang udgav under navnet [Dorus] en mængde vers på dansk.

[[Category:Horne Kirke]] [[Category:Personer]] [[Category:Præster]]

Claus Hansen Bang

2016-12-03T11:44:27Z

2.129.189.193: Oprettede siden med "Claus Hansen Bang (søn af borgmesteren i Bogense, d. 1683 i København). Fik kald til [Horne Kirke] i 1651 eller 1654 efter [Anders Thomsen Hjørring]s død, men blev afsat..."

Claus Hansen Bang (søn af borgmesteren i Bogense, d. 1683 i København). Fik kald til [Horne Kirke] i 1651 eller 1654 efter [Anders Thomsen Hjørring]s død, men blev afsat allerede i 1662, angiveligt for at have voldtaget præsteenken.

Claus Hansen Bang udgav under navnet [Forud] en mængde vers på dansk.

[Category:Horne Kirke] [Category:Personer] [Category:Præster]

Anders Thomsen Hjørring

2016-12-03T11:39:37Z

2.129.189.193:

Præst i Horne-Asdal Sogn (f. ca. 1572, d. 1651 el. 1654), præst i Horne 1627-1654. Gift med Karen Pedersdatter Mørk før 1615. Parret fik fire børn: Else Andersdatter Horne, Thomas Andersen Horne, Inger Andersdatter Horne og Maren Andersdatter Horne (Hjørring).

Strandfoged Hans Pedersen Rimmen i [[Asdal]] fortalte til Pastor [[Jørgen Jacob Friis]] om nogle af de tidligere præster i embedet. Om Anders Thomsen berettede han:

''Præstens Kone kunde ikke lide, at han gik saa meget ud, og hun fik derfor en af Karlene til at tage et Lagen over sig for saaledes at agere Spøgelse og kyse Herr Anders. Men Præsten var stærk i at mane Spøgelser og nedmanede den arme Karl ved den store Sten, som endnu ligger paa Præstegaardens Jord tæt ved Stien ligeover for Kirken. Sagnet tilføjer endvidere, at Præsten hentede Nadverbrød og Vin og gav Karlen, da han gav sig tilkende.

Under [[Horne Kirke]]s Reparation i 1777 fandt man Præsten hel og holden i sin Kiste. Nu havde Arbejderne deres Morskab ved at gøre Løjer med det ærværdige Lig. De gav det en Pibe i Munden og Stok i Haanden og lod det saaledes staa hele Dagen op til Kirkens Mur. Men om Natten fik de det betalt, thi Herr Anders aabenbarede sig for de værste – to Murersvende, som om Natten laa i Koret, – og det i “bare Ilds’luer,” saa der maatte være hedt, hvor han kom fra, og tumlede saaledes med dem, at de om Morgenen var som Skeletter at se til.

Da han atter lagdes i Kiste, blev et dødfødt Foster, som den daværende Præstekone paa samme Tid var nedkommet med, lagt i Kisten hos ham; men det kunde Herr Anders ikke lide, og han gjorde om Natten saa meget Spektakel i Huset, at man endelig maatte tage Barneliget fra ham. Saa fik man da Fred.''

[[Category:Lokalhistorie]] [[Category:Historiske Personer]]
[[Category:Kirke]] [[Category:Præster]]

Peder Poulsen Mørch (Mentoft el. Menstoft)

2016-12-03T11:38:09Z

2.129.189.193: [

Peder Poulsen Mørch Mentoft (el. Medstifter). Præst ved [Horne Kirke] fra ca. 1571 til 1621, og blev blind på sine gamle dage. Dødsdagen kendes ikke, men han blev begravet 25. juli 1621.

På Horne Kirkes prædikestol findes bogstaverne P.P.M. efterfulgt af årstallet 1589, så der hersker næppe tvivl om, at det er hans navnetræk.

[Category:Kirke] [Category:Personer]

Jørgen Jacob Friis

2016-12-03T11:14:49Z

2.129.189.193:

[[Fil:Pastor-Friis.jpg|200px|thumb|left|Jørgen Jacob Friis]] Jørgen Jacob Friis (f. 1815 i Fåborg). Faderen var prokurator. Efter skolegangen på Odense Latinskole, kom Jørgen Jacob Friis på universitetet, hvorfra han i 1842 tog teologisk embedseksamen. Herefter virkede han i fem år som huslærer ved en lollandsk herregård, fra 1847 var han lærer ved realskolen i Nakskov. I 1858 blev han ansat som præst i Horne-Asdal Sogn. Herom skriver han i sine erindringer: "... efter at have været Lærer ved Nakskov Realskole i 11 Sat og i den Tid kommen stedse dybere i Gjeld - uagtet Jeg laae paa den lade Side - forundte Hans M. mig den 25 August 1858 dette lille Embede, i hvilket Jeg rykkede ind med Hustru og 5 Børn."

Trods trange kår var Pastor Friis en markant personlighed med sine meningers mod, og han deltog med iver i tidens debat, ligesom han heller ikke veg tilbage for at hårdt til sine sognebørn, når han fandt det nødvendigt.

Jørgen Jacob Friis var rationalist, og tilhørte dermed en retning, der søgte at fjerne kirkens overnaturlige lære. Dermed stod han i stærk kontrast til de gudelige vækkelser - blandt andre Indre Mission - der overtog, da denne generation af præster trådte tilbage.

Jørgen Jacob Friis fungerede som præst ved [Horne Kirke] indtil 1871. I embedet i Horne afløste [[Paster Jeanson]] Jørgen Jacob Friis i 1871.

Jørgen Jacob Friis har lagt navn til [[Pastor Friisvej]] i Hornes Tingvej-kvarter.

Jørgen Jacob Friis førte sirligt dagbog over livet i de to sogne. Dagbøgerne, der strækker sig fra 1858 til 1871 er udgive ved Lis og Hans Nedergaard (Hæfter fra Historisk Arkiv, nr. 8), 2002 og kan bestilles på [http://www.vhm.dk/page.asp?sideid=223&zcs=2 Vendyssel Historiske Museums hjemmeside].

== Eksterne kilder og henvisninger ==

[http://www.arkiv.dk/vis/3294307 Gravsten på Veggerby Kirkegård], besøgt 1. februar 2016.

[[Category:Lokalhistorie]] [[Category:Personer]] [[Category:Præster]]