Niels Mikkelsen Tophøj

2015-10-15T12:37:02Z

62.242.12.152: Oprettede siden med "Niels Mikkelsen Tophøj"

Horne Efterskole

2015-10-15T12:36:48Z

62.242.12.152:

[[Fil:Horne-Hoejskole_mod-nord.jpg|200px|thumb|left|Horne Højskole, set fra nord 1929. I dag ligger her nordgangen, musikøvelokaler og fysikfløj.]]Kristen, kulturåben efterskole. Højskolevej 5. Grundlagt 1891 som indremissionsk højskole. Skolen har flere gange siden taget navneforandring og ændret målgruppe til blandt andet Horne Ungdomshøjskole, Horne Ungdomsskole og senest i 2007 til Horne Efterskole.

Skolen har i 2015 130 elever.

== Grundlæggelsen og de første år ==
Initiativet til at rejse in indremissionsk højskole i Horne blev taget på en missionsmøde i Skagen den 23.-24. september 1890. Sognepræst [[Niels Christian Hansen]] skrev adskillige år senere (1936) følgende i Emil Steensvinkel: "Hjemliv og Trosliv", bind 5, side 77: ''Der var forhandlng om at faa oprettet en Højskole i Vendyssel. Under denne Forhandlng anbefalede Pastor Jakob Holm fra Vadum de grundtvigske Højskoler og henstillede, at man sendte de Unge til dem. Saa tog [[Niels Bak]] Ordet og sagde: "Det kan være godt med de grundtvigske Højskoler, men vi har det jo saadan, at vi gerne vil give de Unge det bedste, vi kender, og nu synes vi jo, at Indre Mission er det bedste; derfor vil vi også gerne have en Indre Missions Højskole". Hans Ord tog Pastor Holm saadan om Hjertet, at han sprang op, skyndte sig lige hen foran ham og rakte ham Haanden, idet han sagde: "Der har De min Haand, Niels Bak!" Højskolen blev vedtaget, og det bestemt, at den skulde ligge Horne.''

Der var på dette tidspunkt kun fem missionshus i Vendsyssel, heribandt [[Horne Missionshus]] fra 1875. Her afholdets den 8. oktober 1890 et møde, hvorpå blandt andet [[Niels Christian Hansen]] gengav tankerne fra mødet i Skagen. I den efterfølgende diskussion viste det sig, at stemningen var delt, men dog overvejende for oprettelsen af en højskole i byen. På mødet besluttedes at danne en bestyrelse under ledelse af den lokale sognepræst [[Niels Christian Hansen]].

Bestyrelsens besluttede på sit første møde den 22. oktober 1890, at ''flertallet af bestyrelsen skal altid være fra Horne'', nemlig fem, mens bestyrelsens øvrige fire pladser kan besættes med udefrakommende. Bestyrelsens første opgave var at tilvejebringe midler til grundlæggelsen af skolen. Overslaget til højeskolebyggeriet var på på 16.000 kr., som primært skulle skaffes gennem gaver og sag af folkeaktier.

Da skolen året efter stod færdig, var byggeret imidlertid løbet op i 21.735,39 kr. og de indkomne gaver beløb sig kun til cirka 7.000 kr. Dette betød en betragtelig gæld.

[[Fil:Horne-Hoejskole_indvielse.jpg|200px|thumb|left|Annonce i Vendsyssel Tidende for indvielsen af Hore Højskole den 13. oktober 1891.]]Pastor [https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Beck Vilhelm Beck], grundlæggeren af Indre Mission, indviede skolen med blandt andet at tale over Math. 5,13: Jordens salt, som han efter at have forklaret saltets kraft til at holde frisk og gøre velsmagende, pegede på, at der heller ikke måtte saltes for længe. Billedet galdt både madvarer, og i dagens anledning i højere grad højskolegerningens foretsående opgave.

Indre Mission stod stærkt i byen, og det var gennem missionens lokale kreds, at højskolens bestyrelse i sine første ti leveår supplerede sig selv. Nogen bredere opmærksom havde dog hverken Indre Mission eller skolens grundæggelse. Den lokale presse skrev således intet om indvielsen. Derimod anbefalede Pastor [https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Beck Vilhelm Bech], Indre Missions grundlægger, den i Indre Missions Tidende i december 1929: ''For Horne Højskole var Vilh. Bech en god mand. Han sagde god for Højskolen i en vanskelig Tid, da Tvivlere raadede fra, og i "Indre Missions Tdende" gav han Plads for "Anbefalinger til Tanken om Horne Højskole"'', og Aaret efter indvielsen finder vi i "Indre Missions Tidende", hvor Vilhelm Bech selv var ansvarshavende redaktør, en række opmuntrende artikler, hvor skolen præsenteres: ''Hvad Højskolen og dens Folk skal blive til, afhænger af Samfundets Forbøn og Indsats'', står der blandt andet.

De to vendsysselske blade, "Hjørring Amtstidende" og "Vendsyssel Tidende" bragte ikke så meget som en linje om indviesen den 15. oktober 1891.

== Fra højskole til efterskole ==

[[Fil:Efterskole1954.jpg|200px|thumb|left|Det første efterskolehold, vinteren 1954.]]Siden skolens grundlæggelse i 1891 undervistes om sommeren undervist piger, og om vinteren karlene. 3. maj 1955 ankom således, traditionen tro, 16 piger for at nyde højskoleopholdet. Men sammen med de 16 ankom også 24 yngre piger, som dermed blev skolens allerførste efterskolehold.

Ønsket om at oprette en efterskole pressede sig midt i 1950'erne på. Der var behov for fornyelse og nytænkning, og samtidig var de store årgange fra 1930'erne nu rykket frem i en passende alder til efterskolen.

Den 14. april 1954 blev således en historisk dag for Horne Højskole, idet repræsentantskabet gav tilslutning til at arbejde for at oprette en efterskole for 14-17-årige i tilknytning til højskolen.

I Elevforeningens blad nr. 12/1954 hedder det: ''Da der ikke findes en Indre Missions efterskole i det nordlige Jylland, har Horne højskole faaet mangfoldige opfordringer til at oprette en. Tegninger og planer for en nybygning er snart færdige, men paa grund af den for øjeblikket vanskelige pengesituation kan det godt trække noget i langdrag med at faa planerne realiseret. Skolen har derfor besluttet at begynde med en klasse inden for de nuværende rammer allerede den kommende vinter. Man har undervisningsministeriets tilsagn om godkendelse, og det vil sige, at elever nu til vinter kan søge statsunderstøttelse til et skoleophold paa Horne efterskole."''

Efterskolen henvendte sig til unge mellem 14 og 17 år - drenge i de 5 vintermåneder, og piger i de 5 sommermåneder.

Den nye virksomhed gav flere elever til skolen, og der kom flere penge i kassen. Men det var ikke problemfrit at omstille sig til at modtage disse helt unge mennesker, som nu skulle være en del sammen med voksne elever. Men ganske kort inde i det første år med efterskoleelever evaluerede Ester Davidsen, forstanderfruen, i elevforeningens blad, nr. 2/november 1955: [Jeg har] ''i dag siddet og læst vandremappen fra sidste vinter, det første hold, vi havde med de to skoleformer, og man bliver glad, naar man synes, man kan se, at det, vi begyndte paa, vist alligevel er rigtigt, undervisningsmæsigt var det noget - hver for sig - men som elevflok var og er det jo et hele - hvor skinner det igennem, at de ikke ville undvære hinanden [...] Da repræsentantskabet besluttede, at efterskolen skulle begynde i tilslutning til højskolen, gjorde de det jo ud fra den forudsætning, at kunne det forenes paa alle de andre indre missions højskoler i Jylland, saa maatte det vel ogsaa kunne i Horne, mon ikke ogsaa vi maa have lov at sige - det kan det ogsaa.''

I perioden 1954 til 1967 var skolen kombineret højskole og ungdomsskole (efterskole), og fra 1967 fungerer skolen udelukkende som efterskole.

== Forstandere ==

[[Fil:Mogensdjensen.jpg|200px|thumb|left|Mogens Dalager Jensen]]
1891-1910 [[Niels Mikkelsen Tophøj]] 
1910-1918 [[P. Jensen Frøkjær]] 
1918-1929 [[Søren Olesen]] 
1929-1934 [[Joseph Blomgren]] 
1934-1949 [[Edvard Jensen]] 
1949-1967 [[Christian Davidsen]] 
1967-1974 XXX 
1974-1985 [[Kurt Andersen]] 
1985-1997 [[Thorkild Sørensen]] 
........-........ 
2003-........ [[Mogens Dalager Jensen]]

== Eksterne kilder og henvisninger ==
[http://www.horne.dk Horne Efterskole]

[[Category:Skole]] [[Category:Virksomheder]] [[Category:Lokalhistorie]] [[Category:Horne Ungdomsskole]]

Stendyssehallen

2015-09-24T09:35:44Z

62.242.12.152:

Idrætshal, beliggende på [[Stendyssevej]] 80, i forbindelse med [[Horne Skole]] og [[Horne Børnehave]].

== Den selvejende institution ==

[[Den selvejende Institution Stendyssehallen]] er stiftet den 1. januar 2005.

== Eksterne kilder og henvisninger ==
Torben Munk: [http://xn--ha-xia.dk/images/lokalblade/2015/lokalbladet_okt15.pdf Portræt af en virksomhed], ÅHA-bladet nr. 4, oktober-december 2015. 
[http://www.stendyssehallen.dk/ www.stendyssehallen.dk]

Horne Missionshus

2015-09-23T11:50:10Z

62.242.12.152: Oprettede siden med "Horne Missionshus er landets ældste fungerende missionshus. De tre første missionshuse i Danmark blev bygget i 1874, og yderligere fire kom til året efter, heriblandt Hor..."

Horne Missionshus er landets ældste fungerende missionshus. De tre første missionshuse i Danmark blev bygget i 1874, og yderligere fire kom til året efter, heriblandt Horne. Men de seks ældste er siden nedlagt, og kun missionshuset på [[Skansebakken]] 7 i Horne står tilbage og er fortsat samlingssted for [[Indre Missions Samfund i Horne]].

Før Pastor [[Johan Philip Jeansson]] kom til [[Horne-Asdal Sogn]] (1871-1878), havde sognene været betjent af Pastor Friis, der brugte meget af sin tid på prædikestolen til at tale mod drukkenskab, slagsmål, strandtyveri og overtro, som mange dengang lå under for. Derfor anbefalede Friis også sin efterfølger i embedet at tale imod disse ting.

Følgende samtale skal i den forbindelse være ført mellem præsterne Friis og Jeansson: 

Friis: ''-Der er tre ting, jeg vil råde Dem til at prædike om. For det første skal De prædike mod overtroen her.'' 
Jeansson: ''- Det vil jeg ikke.'' 
Friis: ''-Så skal de prædike mod strandtyveri.'' 
Jeansson: ''- Det vil jeg ikke orædike'' 
Friis: ''-Så skal de prædike om sognevejen til Asdal, som beboerne lader ligge i en så uforsvarlig stand, at man kan vælte midt på vejen.'' 
Jeansson: ''-Det vil jeg ikke prædike.'' 
Friis: ''- Men hvad vil De da prædike?'' 
Jeansson: ''- Jeg vil prædike Kristus.'' 
Dertil skal Friis angiveligvis have svaret: ''- Det nytter ikke her.'' 

Om forholdene, før han kom til sognet, har Pastor Jeansson skrevet: 
''-Det er en Hede, jeg er sat til at dyrke op; men det er en god Hede; thi Sæden, som såes der, bærer god Frugt.'' 

== Vækkelsen 1871-72 ==
Fire personer er særligt fremtrædende i Horne i begyndelsen af 1870'erne: [[Niels Larsen Bak]], broderen [[Peder Larsen Bak]], [[Niels Peter Bæk]] og købmand S. K. Lychegaard. Alle kom til at spille en afgørende rolle i vækkelsen, der bredte sig over egnen i vinteren 1871-72.

Allerede den første vinter Pastor Jeansson prædikede i Horne (1871-72), blev der stor vækkelse og kirken fyldtes søndag efter søndag. De troende begyndte snart at samles til møder i hjemmene, hvor der blev læst en prædiken, sunget og samtalet om Guds Rige. I begyndelsen var Pastor Jeansson altid med for at lede møderne; men en dag blev han borte. De fremmødte var i stor forlegenhed, og vidste ikke, hvad de skulle gøre; men efter nogen tids tavshed og rådvildhed tilbød [[Niels Peter Bæk]] at bede Fadervor, hvis en anden ville læse en prædiken. Det skete, og således opdagede de forsamlede, at de kunne lede trosmødet uden nødvendigvis præsten.

Vækkelsen bredte sig og flere sluttede op om møderne i hjemmene

== Eksterne kilder og henvisninger ==
Ole Larsen: [http://infolink2003.elbo.dk/imt/bruger/vis.asp?which=16614&pub=IMT+2009+nr.+42&Forfatter=Ingen På resterne af en højborg], Indre Missions Tidende, nr. 42

Wiki Horne - Brugerbidrag [da]

Niels Mikkelsen Tophøj

Horne Efterskole

Stendyssehallen

Horne Missionshus