Wiki Horne - Brugerbidrag [da]

Skansebakken 23a

2018-06-04T20:35:55Z

85.191.188.234: Oprettede siden med "Skansebakken 23a"

Skansebakken 23a

Skansebakken

2018-06-04T20:34:42Z

85.191.188.234:

Forbindelsesvej mellem [[Stendyssevej]] mod syd og [[Gl. Terpetvej]] mod nord. Under krigen 1807-1814 har angiveligvis ligget et engelsk batteri med skanser på bakkerne øst for Hirtshals. Højdedraget har haft praktisk militær funktion som signalstation, hvor man ved hjælp af bål kunne advare folk omkring Skansen, når ufredstider var under optræk. Brugen af bavne i alarmenringsøjemed er først ophørt i midten af det 19. århundrede. Bavne og bålhøje var såleds i fuld kraft såvel under krigen 1807-1814 som under under krigen i 1864.

Navnet skyldes stedavnet Skansen, der refererer til stedets oprindelige funktion.

På Skansebakken ligger bl.a. [[Horne Missionshus]], frem til 2016 Danmarks ældste fungerende missionshus.

== Ejendomme ==

[[Skansebakken 1]] 
[[Skansebakken 2]] 
[[Skansebakken 3]] 
[[Skansebakken 4]] 
[[Skansebakken 5]] 
[[Skansebakken 7]] 
[[Skansebakken 8]] 
[[Skansebakken 9]] 
[[Skansebakken 11]] 
[[Skansebakken 13]] 
[[Skansebakken 15]] 
[[Skansebakken 15a]] 
[[Skansebakken 17]] 
[[Skansebakken 18]] 
[[Skansebakken 19]] 
[[Skansebakken 19a]] 
[[Skansebakken 19b]] 
[[Skansebakken 20]] 
[[Skansebakken 21]] 
[[Skansebakken 22]], Løjbjerggaard 
[[Skansebakken 23a]] 
[[Skansebakken 23b]] 
[[Skansebakken 25]] 
[[Skansebakken 26]] 

== Eksterne kilder og henvisninger ==
Carl Klitgaard: "Om Landeværn og Bavnevagt", Vendsysselske Årbøger 1937, s. 119ff
"Emilie Buhelt fortæller om høje", Vendsysselsk Årbog 1980-1981, s. 22ff

[[Category:Vejnavne]] [[Category:Lokalhistorie]]

Passeren

2018-03-01T14:36:16Z

85.191.188.234:

Kommunal skolefritidsordning, beliggende [Stendyssevej] 80B i forbindelse med [Horne Skole].

I august 2014 besluttede Hjørring Byråd for at spare penge, at Passeren skulle rømme bygningerne og flytte ind på selve [Horne Skole]. Dette medførte flere protester fra lokalsamfundet. Bygningerme blev efter at have stået tomme revet ned af entreprenørfirmaet Vennelyst i februar/marts 2018.

== Ledere ==
XXXX-XXXX 
XXXX-2014 [Katrine Kanstrup]

[[Category:Skole]] [[Category:Lokalhistorie]]

Passeren

2018-03-01T14:35:55Z

85.191.188.234:

Kommunal skolefritidsordning, beliggende [Stendyssevej] 80B i forbindelse med [Horne Skole].

I august 2014 besluttede Hjørring Byråd for at spare penge, at Passeren skulle rømme bygningerne og flytte ind på selve [Horne Skole]. Dette medførte flere protester fra lokalsamfundet. Bygningerme blev efter at have stået tomme revet ned af entreprenørfirmaet Vennelyst i februar/marts 2018.

== Ledere ==
XXXX-XXXX 
XXXX-2014 [Katrine Kanstrup]

[[Category:Skole]] [[Category:Lokalhistorie]]

Passeren

2018-03-01T14:34:40Z

85.191.188.234: Oprettede siden med "Kommunal skolefritidsordning, beliggende [Stendyssevej] 80B i forbindelse med [Horne Skole]. I august 2014 besluttede Hjørring Byråd for at spare penge, at Passeren skull..."

Horne Kirke

2018-02-25T13:50:35Z

85.191.188.234:

[[Fil:Hornekirke01.jpeg|200px|thumb|left|Horne Kirke set fra nord]] [[Fil:Horne-Kirke1930.jpg|200px|thumb|left|Horne Kirke set fra øst, cirka 1930]] [[Fil:hornekirke1905.jpg|200px|thumb|left|Horne Kirke set fra nordøst, cirka 1910]] [[Fil:HorneKirke_interieur_foer1939.jpg|200px|thumb|left|Horne Kirke, interiør før 1939. Bemærk kakkelovn til venstre]] Horne Kirke, [[Tornbyvej]] 11, 9850 Hirtshals, er en landsbykirke fra 1100-tallet med kor, kirkeskib (med plads til 150 kirkegængere) og tårn. Med sit spartanske interiør virker kirken ren og indgyder til stilhed og bøn. Den ligger i Horne Sogn (Vennebjerg Herred, Hjørring Amt).

Kirken er opført af tilhugne granitkvadre, der er anbragt på en sokkel med hulkant. Stilen er typisk for den romanske periode, og det må antages, at kirken er bygget omkring midten af romansk tid, altså i begyndelsen af 1100-tallet.

De oprindelige vinduer i kirkens nordside er udskiftet med de nuværende, væsentligt større, vinduer i 1862 og 1866. Et enkelt af de originale vinduer er bevaret med monolit-overligger (overligger hugget af kun én sten), nemlig østvinduet i koret. Andre bevarede monolit-overliggere ses i kanten af vinduet nærmest våbenhuset og indmurede inde i våbenhuset. Disse er sandsynligvis fra vinduerne i det nedrevne tårn. Der er ikke spor efter nogen udvendig udsmukning af kirken. Derimod er det tydeligt, at især sydmuren har været genstand for flere reparationer. I 1647 ommuredes kirkens søndre side.

Den sydlige indgang er tilmuret, hvilket må være sket i 1647 eller før, da der ikke udvendigt på muren ses markeringer af denne indgang, dog ses at soklen er afbrudt.

Det oprindelige tårn blev sikkert opført i begyndelsen af 1400-tallet. Ved juletid 1630 blev der taget syn over kirken: Tårnet var faldet ned og stenene borte (brugt til våbenhus, til et gravkammer og en del blev solgt til ejeren af [[herregården Odden]]). Da resterne af tårnet blev fjernet, genopmurede grev [https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Rantzau_(1684-1771) Christian Frederik Rantzau] til Asdal vestgavlen. Initialerne, CFR og årstallet ses, når man går op i tårnet. Det nuværende tårn blev i 1960 bygget på det velbevarede fundament af det oprindelige tårn.

Foran nordindgangen blev omkring 1630 tilføjet et våbenhus, til dels bygget af sten fra det gamle tårn. Indenfor ses de nævnte indmurede monolit-overliggere. Her er også ophængt en præstetavle over de præster, der har virket i sognet efter reformationen.

== Interiør ==
[[Fil:Horne_Kirke_interieur.jpg|200px|thumb|left|Horne Kirke, skibet, 2015.]][[Fil:Praedikestol.jpg|200px|thumb|left|Prædikestolen i [[Horne Kirke]] med inskriptionen "P.P.M." og årstallet 1589]]
Altertavlen fra 1899 er en kopi af [https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Bloch Carl Bloch]s billede af Kristus og englen i [https://da.wikipedia.org/wiki/Getsemane Getsemane Have]. Under billedet supplerer teksten 'Ske din Villie' billedets budskab. Selve alteret menes at være fra senmiddelalderen.
En tidligere altertavle, udført af Thunmann (født i Nakskov) er i dag i Vendsyssels Historiske Museums samlinger i Hjørring

Alterstagerne er af messing uden inskription. Kalken og disken er af sølv; også uden indskrift. Kirkens kalk og disk blev stjålet og erstattet af nye 1642. Allerede i 1664 og igen i 1695 købtes ny kalk og disk.

Døbefonten er i romansk stil og af granit. Dåbsfadet er nyere og af messing; uden billeder eller indskrift. Det tidligere (fra 1670) var også af messing og i renæssancestil med billede af Syndefaldet (Adam, Eva og slangen). Også dette er i dag på museet i Hjørring.

Prædikestolen er fra 1589 og bærer foruden initialerne P P M for den første præst efter reformationen, [[Peder Poulsen Mørch]], også et forvansket fyndord på latin: ''Pastoris est suggestum ascendere aliquod dicere et iterum descendere''. Man regner med, at citatet er skabt over Martin Luthers: ''Tria opera boni concionatori(s): Ascendere in suggustum aliqvid dicere et e suggesto rursus descendere'' (Den gode prædikant skal gøre tre ting. Stige op på prædikestolen, sige noget, og stige ned af stolen igen). Her skulle altså ikke bare ævles løs, men man skal have sit budskab for øje. I 1700-tallet stod samme tekst på prædikestolen i Ingstrup.

Skibsmodel, forestillende sejlskibet Hans Christian. Opkaldt efter Hans Christian Kiel fra Horne Sogn, som omkom ved skoleskibet Københavns forlis i 1928. Faderen, kaptajn N. Kiel, byggede denne skibsmodel og skænkede den til kirken.

Epitafium, mindetavle opsat i 1765 over sognepræsten [[Hans Christian Mølmarch]] (d. 1764) og dennes ægtefælle. En kuriositet er det, at da hun døde efter ham, glemte man at skrive den nøjagtige dødsdato på hende.

== Gravkammeret ==

Under koret findes et gravkammer, som i 1908 blev undersøgt af Lønborg Friis fra Vendsyssel Historiske Museum. I sin beretning til Nationalmuseet (29.05-1908) skriver han bl.a.: ''Det fundne gravkammer er udmærket bevaret og meget anséligt, opført udelukkende af granitkvadre, som antagelig stammer fra kirkens vestgavl, der består af mursten og hvor der tidligere har stået et tårn [...] Kammeret er smukt brolagt med almindelige kampesten. [...] I kammerets nordside var funden skelettet af en gammel mand eller kvinde; i sydsiden de næsten opløste rester af et lille barneskelet [...] Ligresterne hidrører fra præsten [Anders Thomsen Hjørring]' (d. 1654), thi man har pålidelige oplysninger om fundet af hans velbevarede lig ved en kirkerestaurering i 1777. Ved samme lejlighed blev det oplyst, at der i forbindelse med præstens begravelse blev nedlagt et "få dage gammelt barnelig i gravkammeret", og det er uden tvivl et barn af præsten.'' - Dog fremgår af kirkens regnskabsbog 1640-1710, at kirken 1685 modtog 2 Mark for Lejersted (leje af gravplads) under koret til ''en fremmed tysk Karls Barn''; karlen havde været ved militæret. Angående denne post, bemærker Biskoppen sammested, at ''Paa saadanne Ligbegængelser i Kirken skal Bevilling og Takst efter Loven''.
Af Kirkens Regnskabsbog 1640-1710 fremgår i øvrigt, at [[Anders Thomsen Hjørring]] allerede i 1652 købte 44 alen hugne sten for 11 daler for at opføre gravkammeret.

Gravkammeret blev efter menighedrådets ønske og med Nationalmuseets tilladelse opfyldt med sand og tildækket igen.

== Kuriøse nedslag i historien ==

Fra kirkens regnskabsbog 1640-1710 kan nævnes:

Kirkekorntienden var 4 tdr. rug, 8 tdr. byg, 2 tdr. havre = i alt 13 tdr. hartkorn.
Kirkens kvægtiender 1643/44 var 13 lam.

1663 købte kirken ny bibel for 26 Mark. Året efter solgtes den gamle for 20 Mark, så den handel var ikke så ringe.

1663 anskaffedes også en gabestok for dem, der ikke tilbørligt søgte kirken.

1683 havde kirken følgende inventar: Kalk og disk af sølv (32 lod), en gammel messehagel af blåt fløjl, en gammel ubrugelig messesærk, en ny messesærk, en alterdag og et omhæng af lærred, et par messingstager (10 skålpunds), en tinflaske, et bækken af messing (2 skålpund), [https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Svane Svannings Bibeludgave ] i kvart, en alterbog, en ny og en gammel ligbåre, og en kirkeklokke med streng.

Samme år byggedes 10 lukkede bænke i kirken.

I 1698 var kirkens alterdug af rødt plys med guldknipling, som året efter blev udskiftet med en silkesyet dug med trådfrynser og årstallet 1699. Denne blev skænket af sognepræsten [[Knud Christensen Schyth]] og dennes hustrue.

1704 blev [[Hans Winther]] begravet midt i kirken, hvorfor der blev betalt ''et Par Ziirlige Vokslys til 6 Sølvdaler''.

Fra Middelalderen tilhørte Horne Kirke kongemagten, men i 1711 blev den solgt ved auktion til [[Grev Otto Rantzau til Asdal]], der den 8. juni 1712 fik skøde på den med korn- og kvægtiende og kaldsret. Købssummen beløb sig til 26 rigsdaler pr. tønde hartkorn (kirken havde 13), hvilket var en ret lav pris, da de fleste tilsvarende kirker kostede 35 rigsdaler pr. tønde hartkorn. Men Horne Kirke havde intet kirkegods. Rantzau overtog kirkens beholdning 1. maj 1711.

Ved tiendeafløsningen 1914 overgik kirken til sameje mellem sognets hartkornsejere.

1940 blev kirken restaureret og forsynet med varmeanlæg.

== Kirkegården ==
[[Fil:Hellekisten-horne.jpg|200px|thumb|left|Hellekisten ved foden af kirkens tårn]]Den velholdte kirkegård rummer især to ting interesannte ting:

[[Hellekisten]], bronzealdergrav umiddelbart vest for tårnet, hvor der i 1940 blev fundet både skeletdele og af redskaber af flint, en bronzedolk, lerkarskår m.m.

[[Margrethe Gaardboe]]s grav: Placeret i kirkegårdens syd-østlige hjørne.

På kirkegården ligger desuden såkaldt [https://www.geocaching.com/geocache/GC3FB5M_hojruphus-en-109-arigs-bolig geocache] - eller rettere elementerne til at finde en geocache i nærområdet.
[http://coord.info/map?ll=57.56203,9.98533&z=14 Find flere cacher i Horne].
 

== Præster ved Horne Kirke ==
Indsættelseår og navn (kilde [http://wiberg-net.dk/ Wibergs Præstehistorie])

1553-1568 [[Peder Pedersen Møller (Cornificius)]] 
1568-1571 [[Oluf]] 
1571-1621 [[Peder Poulsen Mørch (Mentoft el. Menstoft)]] 
1608-1654 [[Anders Thomsen Hjørring]] 
1654-1662 [[Claus Hansen Bang]] 
1662-1688 [[Christen Christensen Sæbye]] 
1688-1713 [[Knud Christensen Schyth]] 
1713-1714 [[Peder Jacob Mathiesen Hviid]] 
1715-1716 [[Jørgen Poulsen Kyng]] 
1716-1732 [[Rasmus Jacobsen Basballe]] 
1732-1751 [[Michael Frederiksen von Haven]] (af bønderne kaldet v. Hagen) 
1751-1764 [[Hans Christian Mortensen Mølmark]] 
1764-1773 [[Christian Nielsen Rømer el. Rømmer]] 
1733-1786 [[Søren Jensen Larberg]] 
1786-1792 [[Søren Christian Johansen Luffe]] 
1792-1800 [[Henning Christopher Plesner]] 
1800-1802 [[Laurits Sletting]] 
1802-1813 [[Laurits Christian Fussing]] 
1814-1822 [[Jens Brøndlund Wejse]] 
1822-1823 [[Iver Hansen Wadum]] 
1824-1840 [[Johan Gotthilf Jantzen]] 
1840-1850 [[Hans Frandsen Selchau]] 
1850-1858 [[Erasmus Ditlev Frederik Ulrich]] 
1858-1871 [[Jacob Jørgen Frederik Friis]] 
1871-1878 [[Johan Philip Jeansson]] 
1878-1882 [[Laurits Marius Frederik Søgaard Hofgaard]] 
1882-1888 [[Herman Axel Emil Otto Busch]] 
1888-1892 [[Niels Christian Hansen]] 
1894-1903 [[Axel Valdemar Løwe]] 
1903-1910 [[Christian Frederik Hansen]] 
1910-1917 [[Chresten Julius Lysholm]] 
1918-1921 [[Poul H. Bentzen]] 
1921-1963 [[Johannes Vilhelm Bitch]] 
1964-1980 [[Povl Erling Rasmusen]] 
1980-1992 [[Svend Erik Jensen]] 
1993-2003 [[Jørgen Germann]] 
2003-2012 [[Kim Nielsen Legarth]] 
2013-........ [[Lea Hoff Ringgård Lauridsen]] 

== Eksterne kilder og henvisninger ==
[http://www.hornekirke.dk Kirkens hjemmeside] 
[http://sogn.dk/horne-hjoerring/ sogn.dk/horne-hjoerring] 
[http://aalborgstift.dk/kirker/hjorring-nordre/horne-kirke/ Horne Kirke på aalborgstift.dk] 
C. Klitgaard: 'Om Horne Kirke' i 'Vendsysselske Aarbøger" XV Bind, udgivet af Historisk Samfund for Hjørring Amt 1944.

[[Category:Kirke]] [[Category:Lokalhistorie]]
[[Category:Præster]]

Horne Kirke

2018-02-25T13:49:45Z

85.191.188.234:

[[Fil:Hornekirke01.jpeg|200px|thumb|left|Horne Kirke set fra nord]] [[Fil:Horne-Kirke1930.jpg|200px|thumb|left|Horne Kirke set fra øst, cirka 1930]] [[Fil:hornekirke1905.jpg|200px|thumb|left|Horne Kirke set fra nordøst, cirka 1910]] [[Fil:HorneKirke_interieur_foer1939.jpg|200px|thumb|left|Horne Kirke, interiør før 1939. Bemærk kakkelovn til venstre]] Horne Kirke, [[Tornbyvej]] 11, 9850 Hirtshals, er en landsbykirke fra 1100-tallet med kor, kirkeskib (med plads til 150 kirkegængere) og tårn. Med sit spartanske interiør virker kirken ren og indgyder til stilhed og bøn. Den ligger i Horne Sogn (Vennebjerg Herred, Hjørring Amt).

Kirken er opført af tilhugne granitkvadre, der er anbragt på en sokkel med hulkant. Stilen er typisk for den romanske periode, og det må antages, at kirken er bygget omkring midten af romansk tid, altså i begyndelsen af 1100-tallet.

De oprindelige vinduer i kirkens nordside er udskiftet med de nuværende, væsentligt større, vinduer i 1862 og 1866. Et enkelt af de originale vinduer er bevaret med monolit-overligger (overligger hugget af kun én sten), nemlig østvinduet i koret. Andre bevarede monolit-overliggere ses i kanten af vinduet nærmest våbenhuset og indmurede inde i våbenhuset. Disse er sandsynligvis fra vinduerne i det nedrevne tårn. Der er ikke spor efter nogen udvendig udsmukning af kirken. Derimod er det tydeligt, at især sydmuren har været genstand for flere reparationer. I 1647 ommuredes kirkens søndre side.

Den sydlige indgang er tilmuret, hvilket må være sket i 1647 eller før, da der ikke udvendigt på muren ses markeringer af denne indgang, dog ses at soklen er afbrudt.

Det oprindelige tårn blev sikkert opført i begyndelsen af 1400-tallet. Ved juletid 1630 blev der taget syn over kirken: Tårnet var faldet ned og stenene borte (brugt til våbenhus, til et gravkammer og en del blev solgt til ejeren af [[herregården Odden]]). Da resterne af tårnet blev fjernet, genopmurede grev [https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Rantzau_(1684-1771) Christian Frederik Rantzau] til Asdal vestgavlen. Initialerne, CFR og årstallet ses, når man går op i tårnet. Det nuværende tårn blev i 1960 bygget på det velbevarede fundament af det oprindelige tårn.

Foran nordindgangen blev omkring 1630 tilføjet et våbenhus, til dels bygget af sten fra det gamle tårn. Indenfor ses de nævnte indmurede monolit-overliggere. Her er også ophængt en præstetavle over de præster, der har virket i sognet efter reformationen.

== Interiør ==
[[Fil:Horne_Kirke_interieur.jpg|200px|thumb|left|Horne Kirke, skibet, 2015.]][[Fil:Praedikestol.jpg|200px|thumb|left|Prædikestolen i [[Horne Kirke]] med inskriptionen "P.P.M." og årstallet 1589]]
Altertavlen fra 1899 er en kopi af [https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Bloch Carl Bloch]s billede af Kristus og englen i [https://da.wikipedia.org/wiki/Getsemane Getsemane Have]. Under billedet supplerer teksten 'Ske din Villie' billedets budskab. Selve alteret menes at være fra senmiddelalderen.
En tidligere altertavle, udført af Thunmann (født i Nakskov) er i dag i Vendsyssels Historiske Museums samlinger i Hjørring

Alterstagerne er af messing uden inskription. Kalken og disken er af sølv; også uden indskrift. Kirkens kalk og disk blev stjålet og erstattet af nye 1642. Allerede i 1664 og igen i 1695 købtes ny kalk og disk.

Døbefonten er i romansk stil og af granit. Dåbsfadet er nyere og af messing; uden billeder eller indskrift. Det tidligere (fra 1670) var også af messing og i renæssancestil med billede af Syndefaldet (Adam, Eva og slangen). Også dette er i dag på museet i Hjørring.

Prædikestolen er fra 1589 og bærer foruden initialerne P P M for den første præst efter reformationen, [[Peder Poulsen Mørch]], også et forvansket fyndord på latin: ''Pastoris est suggestum ascendere aliquod dicere et iterum descendere''. Man regner med, at citatet er skabt over Martin Luthers: ''Tria opera boni concionatori(s): Ascendere in suggustum aliqvid dicere et e suggesto rursus descendere'' (Den gode prædikant skal gøre tre ting. Stige op på prædikestolen, sige noget, og stige ned af stolen igen). Her skulle altså ikke bare ævles løs, men man skal have sit budskab for øje. I 1700-tallet stod samme tekst på prædikestolen i Ingstrup.

Skibsmodel, forestillende sejlskibet Hans Christian. Opkaldt efter Hans Christian Kiel fra Horne Sogn, som omkom ved skoleskibet Københavns forlis i 1928. Faderen, kaptajn N. Kiel, byggede denne skibsmodel og skænkede den til kirken.

Epitafium, mindetavle opsat i 1765 over sognepræsten [[Hans Christian Mølmarch]] (d. 1764) og dennes ægtefælle. En kuriositet er det, at da hun døde efter ham, glemte man at skrive den nøjagtige dødsdato på hende.

== Gravkammeret ==

Under koret findes et gravkammer, som i 1908 blev undersøgt af Lønborg Friis fra Vendsyssel Historiske Museum. I sin beretning til Nationalmuseet (29.05-1908) skriver han bl.a.: ''Det fundne gravkammer er udmærket bevaret og meget anséligt, opført udelukkende af granitkvadre, som antagelig stammer fra kirkens vestgavl, der består af mursten og hvor der tidligere har stået et tårn [...] Kammeret er smukt brolagt med almindelige kampesten. [...] I kammerets nordside var funden skelettet af en gammel mand eller kvinde; i sydsiden de næsten opløste rester af et lille barneskelet [...] Ligresterne hidrører fra præsten [Anders Thomsen Hjørring]' (d. 1654), thi man har pålidelige oplysninger om fundet af hans velbevarede lig ved en kirkerestaurering i 1777. Ved samme lejlighed blev det oplyst, at der i forbindelse med præstens begravelse blev nedlagt et "få dage gammelt barnelig i gravkammeret", og det er uden tvivl et barn af præsten.'' - Dog fremgår af kirkens regnskabsbog 1640-1710, at kirken 1685 modtog 2 Mark for Lejersted (leje af gravplads) under koret til ''en fremmed tysk Karls Barn''; karlen havde været ved militæret. Angående denne post, bemærker Biskoppen sammested, at ''Paa saadanne Ligbegængelser i Kirken skal Bevilling og Takst efter Loven''.
Af Kirkens Regnskabsbog 1640-1710 fremgår i øvrigt, at [[Anders Thomsen Hjørring]] allerede i 1652 købte 44 alen hugne sten for 11 daler for at opføre gravkammeret.

Gravkammeret blev efter menighedrådets ønske og med Nationalmuseets tilladelse opfyldt med sand og tildækket igen.

== Kuriøse nedslag i historien ==

Fra kirkens regnskabsbog 1640-1710 kan nævnes:

Kirkekorntienden var 4 tdr. rug, 8 tdr. byg, 2 tdr. havre = i alt 13 tdr. hartkorn.
Kirkens kvægtiender 1643/44 var 13 lam.

1663 købte kirken ny bibel for 26 Mark. Året efter solgtes den gamle for 20 Mark, så den handel var ikke så ringe.

1663 anskaffedes også en gabestok for dem, der ikke tilbørligt søgte kirken.

1683 havde kirken følgende inventar: Kalk og disk af sølv (32 lod), en gammel messehagel af blåt fløjl, en gammel ubrugelig messesærk, en ny messesærk, en alterdag og et omhæng af lærred, et par messingstager (10 skålpunds), en tinflaske, et bækken af messing (2 skålpund), [https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Svane Svannings Bibeludgave ] i kvart, en alterbog, en ny og en gammel ligbåre, og en kirkeklokke med streng.

Samme år byggedes 10 lukkede bænke i kirken.

I 1698 var kirkens alterdug af rødt plys med guldknipling, som året efter blev udskiftet med en silkesyet dug med trådfrynser og årstallet 1699. Denne blev skænket af sognepræsten [[Knud Christensen Schyth]] og dennes hustrue.

1704 blev [[Hans Winther]] begravet midt i kirken, hvorfor der blev betalt ''et Par Ziirlige Vokslys til 6 Sølvdaler''.

Fra Middelalderen tilhørte Horne Kirke kongemagten, men i 1711 blev den solgt ved auktion til [[Grev Otto Rantzau til Asdal]], der den 8. juni 1712 fik skøde på den med korn- og kvægtiende og kaldsret. Købssummen beløb sig til 26 rigsdaler pr. tønde hartkorn (kirken havde 13), hvilket var en ret lav pris, da de fleste tilsvarende kirker kostede 35 rigsdaler pr. tønde hartkorn. Men Horne Kirke havde intet kirkegods. Rantzau overtog kirkens beholdning 1. maj 1711.

Ved tiendeafløsningen 1914 overgik kirken til sameje mellem sognets hartkornsejere.

1940 blev kirken restaureret og forsynet med varmeanlæg.

== Kirkegården ==
[[Fil:Hellekisten-horne.jpg|200px|thumb|left|Hellekisten ved foden af kirkens tårn]]Den velholdte kirkegård rummer især to ting interesannte ting:

[[Hellekisten]], bronzealdergrav umiddelbart vest for tårnet, hvor der i 1940 blev fundet både skeletdele og af redskaber af flint, en bronzedolk, lerkarskår m.m.

[[Margrethe Gaardboe]]s grav: Placeret i kirkegårdens syd-østlige hjørne.

På kirkegården ligger desuden såkaldt [[https://www.geocaching.com/geocache/GC3FB5M_hojruphus-en-109-arigs-bolig geocache]] - eller rettere elementerne til at finde en geocache i nærområdet.
[[http://coord.info/map?ll=57.56203,9.98533&z=14 Find flere cacher i Horne]].
 

== Præster ved Horne Kirke ==
Indsættelseår og navn (kilde [http://wiberg-net.dk/ Wibergs Præstehistorie])

1553-1568 [[Peder Pedersen Møller (Cornificius)]] 
1568-1571 [[Oluf]] 
1571-1621 [[Peder Poulsen Mørch (Mentoft el. Menstoft)]] 
1608-1654 [[Anders Thomsen Hjørring]] 
1654-1662 [[Claus Hansen Bang]] 
1662-1688 [[Christen Christensen Sæbye]] 
1688-1713 [[Knud Christensen Schyth]] 
1713-1714 [[Peder Jacob Mathiesen Hviid]] 
1715-1716 [[Jørgen Poulsen Kyng]] 
1716-1732 [[Rasmus Jacobsen Basballe]] 
1732-1751 [[Michael Frederiksen von Haven]] (af bønderne kaldet v. Hagen) 
1751-1764 [[Hans Christian Mortensen Mølmark]] 
1764-1773 [[Christian Nielsen Rømer el. Rømmer]] 
1733-1786 [[Søren Jensen Larberg]] 
1786-1792 [[Søren Christian Johansen Luffe]] 
1792-1800 [[Henning Christopher Plesner]] 
1800-1802 [[Laurits Sletting]] 
1802-1813 [[Laurits Christian Fussing]] 
1814-1822 [[Jens Brøndlund Wejse]] 
1822-1823 [[Iver Hansen Wadum]] 
1824-1840 [[Johan Gotthilf Jantzen]] 
1840-1850 [[Hans Frandsen Selchau]] 
1850-1858 [[Erasmus Ditlev Frederik Ulrich]] 
1858-1871 [[Jacob Jørgen Frederik Friis]] 
1871-1878 [[Johan Philip Jeansson]] 
1878-1882 [[Laurits Marius Frederik Søgaard Hofgaard]] 
1882-1888 [[Herman Axel Emil Otto Busch]] 
1888-1892 [[Niels Christian Hansen]] 
1894-1903 [[Axel Valdemar Løwe]] 
1903-1910 [[Christian Frederik Hansen]] 
1910-1917 [[Chresten Julius Lysholm]] 
1918-1921 [[Poul H. Bentzen]] 
1921-1963 [[Johannes Vilhelm Bitch]] 
1964-1980 [[Povl Erling Rasmusen]] 
1980-1992 [[Svend Erik Jensen]] 
1993-2003 [[Jørgen Germann]] 
2003-2012 [[Kim Nielsen Legarth]] 
2013-........ [[Lea Hoff Ringgård Lauridsen]] 

== Eksterne kilder og henvisninger ==
[http://www.hornekirke.dk Kirkens hjemmeside] 
[http://sogn.dk/horne-hjoerring/ sogn.dk/horne-hjoerring] 
[http://aalborgstift.dk/kirker/hjorring-nordre/horne-kirke/ Horne Kirke på aalborgstift.dk] 
C. Klitgaard: 'Om Horne Kirke' i 'Vendsysselske Aarbøger" XV Bind, udgivet af Historisk Samfund for Hjørring Amt 1944.

[[Category:Kirke]] [[Category:Lokalhistorie]]
[[Category:Præster]]