Wiki Horne - Brugerbidrag [da]

Horne Efterskole

2026-06-27T10:24:36Z

Hanswendelboe:

[[Fil:Horne_efterskole02.JPG|200px|thumb|left|Horne Efterskole, sydfløjen, set fra Højskolevej, 2009]][[Fil:Horne-Efterskole_fysikfloej2007.jpg|200px|thumb|left|Ny fysikfløj, 2007.]][[Fil:Horne-Hoejskole_mod-nord.jpg|200px|thumb|left|Horne Højskole, set fra nord 1929. I dag ligger her nordgangen, musikøvelokaler og fysikfløj.]]Kristen, kulturåben [https://da.wikipedia.org/wiki/Efterskole efterskole]. [[Højskolevej]] 5.

Horne Højskole blev oprettet i 1891 som indremissionsk højslole, hvilket blev ændret i 1954 til kombineret høj- og efterskole, i 1967 til ungdomshøjskole, i 1970 til efterskole for 16-18 årige og i 2002 til efterskole for 15-18 årige.

I 2007 skiftede skolen navn til Horne Efterskole.

Skolen har i 2015 130 elever. Ved skolestart 2016 var der 136 elever.

== Grundlæggelsen og de første år ==
Initiativet til at rejse en indremissionsk højskole i Horne blev taget på et missionsmøde i Skagen den 23.-24. september 1890. Sognepræst [[Niels Christian Hansen]] skrev adskillige år senere (1936) følgende i Emil Steensvinkel: "Hjemliv og Trosliv", bind 5, side 77: ''Der var forhandlng om at faa oprettet en Højskole i Vendyssel. Under denne Forhandlng anbefalede Pastor Jakob Holm fra Vadum de grundtvigske Højskoler og henstillede, at man sendte de Unge til dem. Saa tog [[Niels Bak]] Ordet og sagde: "Det kan være godt med de grundtvigske Højskoler, men vi har det jo saadan, at vi gerne vil give de Unge det bedste, vi kender, og nu synes vi jo, at Indre Mission er det bedste; derfor vil vi også gerne have en Indre Missions Højskole". Hans Ord tog Pastor Holm saadan om Hjertet, at han sprang op, skyndte sig lige hen foran ham og rakte ham Haanden, idet han sagde: "Der har De min Haand, Niels Bak!" Højskolen blev vedtaget, og det bestemt, at den skulde ligge Horne.''

Der var på dette tidspunkt kun fem missionshus i Vendsyssel, heribandt [[Horne Missionshus]] fra 1875. Her afholdets den 8. oktober 1890 et møde, hvorpå blandt andet [[Niels Christian Hansen]] gengav tankerne fra mødet i Skagen. I den efterfølgende diskussion viste det sig, at stemningen var delt, men dog overvejende for oprettelsen af en højskole i byen. På mødet besluttedes at danne en bestyrelse under ledelse af den lokale sognepræst [[Niels Christian Hansen]].

Bestyrelsens besluttede på sit første møde den 22. oktober 1890, at ''flertallet af bestyrelsen skal altid være fra Horne'', nemlig fem, mens bestyrelsens øvrige fire pladser kan besættes med udefrakommende. Bestyrelsens første opgave var at tilvejebringe midler til grundlæggelsen af skolen. Overslaget til højeskolebyggeriet var på på 16.000 kr., som primært skulle skaffes gennem gaver og sag af folkeaktier.

Da skolen året efter stod færdig, var byggeret imidlertid løbet op i 21.735,39 kr. og de indkomne gaver beløb sig kun til cirka 7.000 kr. Dette betød en betragtelig gæld.

[[Fil:Horne-Hoejskole_indvielse.jpg|200px|thumb|left|Annonce i Vendsyssel Tidende for indvielsen af Horne Højskole den 13. oktober 1891.]] [[Fil:Horne-Hoejskole1891.jpg|200px|thumb|left|Horne Højskoles første elevhold, 1891. Midterste rk, nr. 4 Forstander Niels Mikkelsen Tophøj]]Pastor [https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Beck Vilhelm Beck], grundlæggeren af Indre Mission, indviede skolen med blandt andet at tale over Math. 5,13: Jordens salt, som han efter at have forklaret saltets kraft til at holde frisk og gøre velsmagende, pegede på, at der heller ikke måtte saltes for længe. Billedet galdt både madvarer, og i dagens anledning i højere grad højskolegerningens foretsående opgave.

Indre Mission stod stærkt i byen, og det var gennem missionens lokale kreds, at højskolens bestyrelse i sine første ti leveår supplerede sig selv. Nogen bredere opmærksom havde dog hverken Indre Mission eller skolens grundæggelse. Den lokale presse skrev således intet om indvielsen. Derimod anbefalede Pastor [https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Beck Vilhelm Bech], Indre Missions grundlægger, den i Indre Missions Tidende i december 1929: ''For Horne Højskole var Vilh. Bech en god mand. Han sagde god for Højskolen i en vanskelig Tid, da Tvivlere raadede fra, og i "Indre Missions Tdende" gav han Plads for "Anbefalinger til Tanken om Horne Højskole"'', og Aaret efter indvielsen finder vi i "Indre Missions Tidende", hvor Vilhelm Bech selv var ansvarshavende redaktør, en række opmuntrende artikler, hvor skolen præsenteres: ''Hvad Højskolen og dens Folk skal blive til, afhænger af Samfundets Forbøn og Indsats'', står der blandt andet.

De to vendsysselske blade, "Hjørring Amtstidende" og "Vendsyssel Tidende" bragte ikke så meget som en linje om indviesen den 15. oktober 1891.

== Fra højskole til efterskole ==

[[Fil:Efterskole1954.jpg|200px|thumb|left|Det første efterskolehold, vinteren 1954.]]De første to år undervistes kun drenge, men 3. maj 1893 åbnedes også en pigefløj, hvorefter der om sommeren blev undervist piger, og om vinteren karlene.

3. maj 1955 ankom således, traditionen tro, 16 piger for at nyde højskoleopholdet. Men sammen med de 16 ankom også 24 yngre piger, som dermed blev skolens allerførste efterskolehold.

Ønsket om at oprette en efterskole pressede sig midt i 1950'erne på. Der var behov for fornyelse og nytænkning, og samtidig var de store årgange fra 1930'erne nu rykket frem i en passende alder til efterskolen.

Den 14. april 1954 blev således en historisk dag for Horne Højskole, idet repræsentantskabet gav tilslutning til at arbejde for at oprette en efterskole for 14-17-årige i tilknytning til højskolen.

I Elevforeningens blad nr. 12/1954 hedder det: ''Da der ikke findes en Indre Missions efterskole i det nordlige Jylland, har Horne højskole faaet mangfoldige opfordringer til at oprette en. Tegninger og planer for en nybygning er snart færdige, men paa grund af den for øjeblikket vanskelige pengesituation kan det godt trække noget i langdrag med at faa planerne realiseret. Skolen har derfor besluttet at begynde med en klasse inden for de nuværende rammer allerede den kommende vinter. Man har undervisningsministeriets tilsagn om godkendelse, og det vil sige, at elever nu til vinter kan søge statsunderstøttelse til et skoleophold paa Horne efterskole."''

Efterskolen henvendte sig til unge mellem 14 og 17 år - drenge i de 5 vintermåneder, og piger i de 5 sommermåneder.

Den nye virksomhed gav flere elever til skolen, og der kom flere penge i kassen. Men det var ikke problemfrit at omstille sig til at modtage disse helt unge mennesker, som nu skulle være en del sammen med voksne elever. Men ganske kort inde i det første år med efterskoleelever evaluerede Ester Davidsen, forstanderfruen, i elevforeningens blad, nr. 2/november 1955: [Jeg har] ''i dag siddet og læst vandremappen fra sidste vinter, det første hold, vi havde med de to skoleformer, og man bliver glad, naar man synes, man kan se, at det, vi begyndte paa, vist alligevel er rigtigt, undervisningsmæsigt var det noget - hver for sig - men som elevflok var og er det jo et hele - hvor skinner det igennem, at de ikke ville undvære hinanden [...] Da repræsentantskabet besluttede, at efterskolen skulle begynde i tilslutning til højskolen, gjorde de det jo ud fra den forudsætning, at kunne det forenes paa alle de andre indre missions højskoler i Jylland, saa maatte det vel ogsaa kunne i Horne, mon ikke ogsaa vi maa have lov at sige - det kan det ogsaa.''

I perioden 1954 til 1967 var skolen kombineret højskole og ungdomsskole (efterskole), og fra 1967 fungerer skolen udelukkende som efterskole.

== Forstandere ==

[[Fil:RasmusHyttel.jpg|200px|thumb|left|Rasmus Gøgsig Hyttel, forstander fra 2026]][[Fil:Horne1963.jpg|200px|thumb|left|Horne Højskole, 1963]][[Fil:Horne-ca-1984a.jpg|200px|thumb|left|Horne Ungdomsskole, ca. 1984]][[Fil:Valgsted.jpg|200px|thumb|left|Horne Efterskole har frem til ca. 2012 fungeret som det lokale valgsted ved Folketings-, regional- og kommunalvalg. Foto: [[Hans Wendelboe Bøcher]] 2008]]
1891-1910 [[Niels Mikkelsen Tophøj]] 
1910-1918 [[Peter Jensen Frøkjær]] 
1918-1929 [[Søren Olesen]] 
1929-1934 [[Joseph Blomgren]] 
1934-1949 [[Edvard Jensen]] 
1949-1967 [[Christian Davidsen]] 
1967-1985 [[Kurt Andersen]] 
1985-1997 [[Thorkild Sørensen]] 
1998-1999 [[Martin Ottosen]] 
1999-2000 [[Anna Kolind]], konstitueret 
2000-2002 [[Evald Lynggaard]] 
2002-2003 [[Jacob Madsen]], konstitueret 
2003-2021 [[Mogens Dalager Jensen]] 
2021-2021 [[Finn Jægersdorf]], konstitueret (april-juli) 
2021-2021 [[Flemming Horsfeldt]], konstitueret (august-oktober) 
2021-2026 [[Niels Christian Sunesen]] 
2026-xxxx [[Rasmus Gøgsig Hyttel]], konstitueret feb.-juni 2026.

== Viceforstandere ==

2003-2010 [[Poul-Martin Michno]] 
2022-2026 [[Rasmus Gøsig Hyttel]]

== Eksterne kilder og henvisninger ==
[http://www.horne.dk Horne Efterskole] skoles hjemmeside, besøgt 16. oktober 2015 
Vagn Wåhlin: [http://wikihorne.dk/docs/Skolevirke_og_Trosliv_HorneHoejskole.pdf Skolevirke og Trosliv, Forskningsprojekt "Skolehistorie"], eget forlag 1990, bd. 1, s. 340ff, besøgt 29. december 2020 
Findsmiley, [https://www.findsmiley.dk/Sider/Search.aspx?k=Horne%20Efterskole], besøgt 29. december 2020. 
[http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Kunst_p%C3%A5_Horne_Efterskole Forsvundet kunst på efterskolen] 

[[Category:Skole]] [[Category:Virksomheder]] [[Category:Lokalhistorie]] [[Category:Horne Ungdomsskole]]

Fil:RasmusHyttel.jpg

2026-06-27T10:22:13Z

Hanswendelboe: Rasmus Gøgsig Hyttel, forstander på Horne Efterskole 2026-. [category:Horne Efterskole][category:forstandere]

[[Rasmus Gøgsig Hyttel]], forstander på [[Horne Efterskole]] 2026-.

[category:Horne Efterskole][category:forstandere]

Horne Efterskole

2026-06-27T10:18:51Z

Hanswendelboe:

[[Fil:Horne_efterskole02.JPG|200px|thumb|left|Horne Efterskole, sydfløjen, set fra Højskolevej, 2009]][[Fil:Horne-Efterskole_fysikfloej2007.jpg|200px|thumb|left|Ny fysikfløj, 2007.]][[Fil:Horne-Hoejskole_mod-nord.jpg|200px|thumb|left|Horne Højskole, set fra nord 1929. I dag ligger her nordgangen, musikøvelokaler og fysikfløj.]]Kristen, kulturåben [https://da.wikipedia.org/wiki/Efterskole efterskole]. [[Højskolevej]] 5.

Horne Højskole blev oprettet i 1891 som indremissionsk højslole, hvilket blev ændret i 1954 til kombineret høj- og efterskole, i 1967 til ungdomshøjskole, i 1970 til efterskole for 16-18 årige og i 2002 til efterskole for 15-18 årige.

I 2007 skiftede skolen navn til Horne Efterskole.

Skolen har i 2015 130 elever. Ved skolestart 2016 var der 136 elever.

== Grundlæggelsen og de første år ==
Initiativet til at rejse en indremissionsk højskole i Horne blev taget på et missionsmøde i Skagen den 23.-24. september 1890. Sognepræst [[Niels Christian Hansen]] skrev adskillige år senere (1936) følgende i Emil Steensvinkel: "Hjemliv og Trosliv", bind 5, side 77: ''Der var forhandlng om at faa oprettet en Højskole i Vendyssel. Under denne Forhandlng anbefalede Pastor Jakob Holm fra Vadum de grundtvigske Højskoler og henstillede, at man sendte de Unge til dem. Saa tog [[Niels Bak]] Ordet og sagde: "Det kan være godt med de grundtvigske Højskoler, men vi har det jo saadan, at vi gerne vil give de Unge det bedste, vi kender, og nu synes vi jo, at Indre Mission er det bedste; derfor vil vi også gerne have en Indre Missions Højskole". Hans Ord tog Pastor Holm saadan om Hjertet, at han sprang op, skyndte sig lige hen foran ham og rakte ham Haanden, idet han sagde: "Der har De min Haand, Niels Bak!" Højskolen blev vedtaget, og det bestemt, at den skulde ligge Horne.''

Der var på dette tidspunkt kun fem missionshus i Vendsyssel, heribandt [[Horne Missionshus]] fra 1875. Her afholdets den 8. oktober 1890 et møde, hvorpå blandt andet [[Niels Christian Hansen]] gengav tankerne fra mødet i Skagen. I den efterfølgende diskussion viste det sig, at stemningen var delt, men dog overvejende for oprettelsen af en højskole i byen. På mødet besluttedes at danne en bestyrelse under ledelse af den lokale sognepræst [[Niels Christian Hansen]].

Bestyrelsens besluttede på sit første møde den 22. oktober 1890, at ''flertallet af bestyrelsen skal altid være fra Horne'', nemlig fem, mens bestyrelsens øvrige fire pladser kan besættes med udefrakommende. Bestyrelsens første opgave var at tilvejebringe midler til grundlæggelsen af skolen. Overslaget til højeskolebyggeriet var på på 16.000 kr., som primært skulle skaffes gennem gaver og sag af folkeaktier.

Da skolen året efter stod færdig, var byggeret imidlertid løbet op i 21.735,39 kr. og de indkomne gaver beløb sig kun til cirka 7.000 kr. Dette betød en betragtelig gæld.

[[Fil:Horne-Hoejskole_indvielse.jpg|200px|thumb|left|Annonce i Vendsyssel Tidende for indvielsen af Horne Højskole den 13. oktober 1891.]] [[Fil:Horne-Hoejskole1891.jpg|200px|thumb|left|Horne Højskoles første elevhold, 1891. Midterste rk, nr. 4 Forstander Niels Mikkelsen Tophøj]]Pastor [https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Beck Vilhelm Beck], grundlæggeren af Indre Mission, indviede skolen med blandt andet at tale over Math. 5,13: Jordens salt, som han efter at have forklaret saltets kraft til at holde frisk og gøre velsmagende, pegede på, at der heller ikke måtte saltes for længe. Billedet galdt både madvarer, og i dagens anledning i højere grad højskolegerningens foretsående opgave.

Indre Mission stod stærkt i byen, og det var gennem missionens lokale kreds, at højskolens bestyrelse i sine første ti leveår supplerede sig selv. Nogen bredere opmærksom havde dog hverken Indre Mission eller skolens grundæggelse. Den lokale presse skrev således intet om indvielsen. Derimod anbefalede Pastor [https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Beck Vilhelm Bech], Indre Missions grundlægger, den i Indre Missions Tidende i december 1929: ''For Horne Højskole var Vilh. Bech en god mand. Han sagde god for Højskolen i en vanskelig Tid, da Tvivlere raadede fra, og i "Indre Missions Tdende" gav han Plads for "Anbefalinger til Tanken om Horne Højskole"'', og Aaret efter indvielsen finder vi i "Indre Missions Tidende", hvor Vilhelm Bech selv var ansvarshavende redaktør, en række opmuntrende artikler, hvor skolen præsenteres: ''Hvad Højskolen og dens Folk skal blive til, afhænger af Samfundets Forbøn og Indsats'', står der blandt andet.

De to vendsysselske blade, "Hjørring Amtstidende" og "Vendsyssel Tidende" bragte ikke så meget som en linje om indviesen den 15. oktober 1891.

== Fra højskole til efterskole ==

[[Fil:Efterskole1954.jpg|200px|thumb|left|Det første efterskolehold, vinteren 1954.]]De første to år undervistes kun drenge, men 3. maj 1893 åbnedes også en pigefløj, hvorefter der om sommeren blev undervist piger, og om vinteren karlene.

3. maj 1955 ankom således, traditionen tro, 16 piger for at nyde højskoleopholdet. Men sammen med de 16 ankom også 24 yngre piger, som dermed blev skolens allerførste efterskolehold.

Ønsket om at oprette en efterskole pressede sig midt i 1950'erne på. Der var behov for fornyelse og nytænkning, og samtidig var de store årgange fra 1930'erne nu rykket frem i en passende alder til efterskolen.

Den 14. april 1954 blev således en historisk dag for Horne Højskole, idet repræsentantskabet gav tilslutning til at arbejde for at oprette en efterskole for 14-17-årige i tilknytning til højskolen.

I Elevforeningens blad nr. 12/1954 hedder det: ''Da der ikke findes en Indre Missions efterskole i det nordlige Jylland, har Horne højskole faaet mangfoldige opfordringer til at oprette en. Tegninger og planer for en nybygning er snart færdige, men paa grund af den for øjeblikket vanskelige pengesituation kan det godt trække noget i langdrag med at faa planerne realiseret. Skolen har derfor besluttet at begynde med en klasse inden for de nuværende rammer allerede den kommende vinter. Man har undervisningsministeriets tilsagn om godkendelse, og det vil sige, at elever nu til vinter kan søge statsunderstøttelse til et skoleophold paa Horne efterskole."''

Efterskolen henvendte sig til unge mellem 14 og 17 år - drenge i de 5 vintermåneder, og piger i de 5 sommermåneder.

Den nye virksomhed gav flere elever til skolen, og der kom flere penge i kassen. Men det var ikke problemfrit at omstille sig til at modtage disse helt unge mennesker, som nu skulle være en del sammen med voksne elever. Men ganske kort inde i det første år med efterskoleelever evaluerede Ester Davidsen, forstanderfruen, i elevforeningens blad, nr. 2/november 1955: [Jeg har] ''i dag siddet og læst vandremappen fra sidste vinter, det første hold, vi havde med de to skoleformer, og man bliver glad, naar man synes, man kan se, at det, vi begyndte paa, vist alligevel er rigtigt, undervisningsmæsigt var det noget - hver for sig - men som elevflok var og er det jo et hele - hvor skinner det igennem, at de ikke ville undvære hinanden [...] Da repræsentantskabet besluttede, at efterskolen skulle begynde i tilslutning til højskolen, gjorde de det jo ud fra den forudsætning, at kunne det forenes paa alle de andre indre missions højskoler i Jylland, saa maatte det vel ogsaa kunne i Horne, mon ikke ogsaa vi maa have lov at sige - det kan det ogsaa.''

I perioden 1954 til 1967 var skolen kombineret højskole og ungdomsskole (efterskole), og fra 1967 fungerer skolen udelukkende som efterskole.

== Forstandere ==

[[Fil:NielsChristianSunesen2021.jpg|200px|thumb|left|Niels Christian Sunesen, forstander 2021-2026]][[Fil:Horne1963.jpg|200px|thumb|left|Horne Højskole, 1963]][[Fil:Horne-ca-1984a.jpg|200px|thumb|left|Horne Ungdomsskole, ca. 1984]][[Fil:Valgsted.jpg|200px|thumb|left|Horne Efterskole har frem til ca. 2012 fungeret som det lokale valgsted ved Folketings-, regional- og kommunalvalg. Foto: [[Hans Wendelboe Bøcher]] 2008]]
1891-1910 [[Niels Mikkelsen Tophøj]] 
1910-1918 [[Peter Jensen Frøkjær]] 
1918-1929 [[Søren Olesen]] 
1929-1934 [[Joseph Blomgren]] 
1934-1949 [[Edvard Jensen]] 
1949-1967 [[Christian Davidsen]] 
1967-1985 [[Kurt Andersen]] 
1985-1997 [[Thorkild Sørensen]] 
1998-1999 [[Martin Ottosen]] 
1999-2000 [[Anna Kolind]], konstitueret 
2000-2002 [[Evald Lynggaard]] 
2002-2003 [[Jacob Madsen]], konstitueret 
2003-2021 [[Mogens Dalager Jensen]] 
2021-2021 [[Finn Jægersdorf]], konstitueret (april-juli) 
2021-2021 [[Flemming Horsfeldt]], konstitueret (august-oktober) 
2021-2026 [[Niels Christian Sunesen]] 
2026-xxxx [[Rasmus Gøgsig Hyttel]], konstitueret feb.-juni 2026.

== Viceforstandere ==

2003-2010 [[Poul-Martin Michno]] 
2022-XXXX [[Rasmus Gøsig Hyttel]]

== Eksterne kilder og henvisninger ==
[http://www.horne.dk Horne Efterskole] skoles hjemmeside, besøgt 16. oktober 2015 
Vagn Wåhlin: [http://wikihorne.dk/docs/Skolevirke_og_Trosliv_HorneHoejskole.pdf Skolevirke og Trosliv, Forskningsprojekt "Skolehistorie"], eget forlag 1990, bd. 1, s. 340ff, besøgt 29. december 2020 
Findsmiley, [https://www.findsmiley.dk/Sider/Search.aspx?k=Horne%20Efterskole], besøgt 29. december 2020. 
[http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Kunst_p%C3%A5_Horne_Efterskole Forsvundet kunst på efterskolen] 

[[Category:Skole]] [[Category:Virksomheder]] [[Category:Lokalhistorie]] [[Category:Horne Ungdomsskole]]

Jens Christian Sørensen

2026-06-15T12:45:03Z

Hanswendelboe:

[[Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen, ca. 1885 - forbedret med AI]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_med_1864medalje.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen med erindringsmedalje for deltagelse i krigen i 1864.]]
[[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_familiebillede.jpg|200px|thumb|left|Familien Sørensen Højrup]]
Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], som den ældste i en søskendeflok på syv. Konfirmeret i [[Horne Kirke]] 1851 med prædikatet "meget godt" med hensyn til såvel kundskaber som opførsel, [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. i Højrup 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang 21. maj 1863 i [[Horne Kirke]] med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. 19. oktober 1871. Gift anden 2. gang 8. oktober 1872 (ægteskabet blev lyst 11. august, blot tre dage efter faderens død) med [[Ane Johanne Andersen]], f. 26. november 1850 i Tornby.

Jens Christian Sørensen Højrup døde 13 december 1923 og blev begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]].

== Højrup ==

26 år gammel, køber Jens Christian Sørensen, den 11. april 1863, fødegården af sine far for 1.200 rigsdaler.

Af skødet fremgår, at Jens Christian (eller efterkommere), så længe faderen og moderen lever, årligt skal levere aftægt på "4 Tdr 4 Skpp Rug, 2 Tdr 4 Skpp Byg, 1 Tde Kartofler, 2 Fjdk Ærter, 50 Skp Grønkaal, 2 Skppr: Bygmalt, 1 Skpp Salt, 1 Lispund Flæsk, 1 Lispund Smør, 1 Lispund Ost, 2de levende fede Gæs, vægtig mindst 20 Pund, 2 Lispund fersk Faarekjød, 12 Pund Talg, 8 Pund slaget Hør, 1 Lispund tør Fisk, 4 Sneese Hønseæg, 1 Pund Sæbe, 12 Potter Brændeviin som leveres med 1/3 Deel til hver af Aarets 3 Høitider, 6000 Stq Knoptørv af forsvarlig Størrelse og Godhed; Foder og Græs for 2de Faar med deres Yngel og skulle Faarene formedelst Vanheld døe, da indsætter Kjøberen andre i Stedet, og skal han daglig levere 3 Potter nymalket Mælk fra 1ste Mai og til 1ste November og den øvrige Tid af Aaret 2 Potter ligeledes Daglig, men skulde Kjøberen til omtalte Tider ikke selv have Mælk, da leverer han 1 skppe Bygmalt, maanedlig; samt 16 Rbd i Penge aarlig.".

Cirka en måned efter overtagelsen af fødegården - sikkert tilskyndet af tidernes ugunst, med krig lurende om hjørnet - blev Jens Christian gift 21. maj 1863 med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. barnløs allerede 19. oktober 1871 af kræft i maven.

== Veteran fra 1864 ==
Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.

Jens Christian Sørensen gjorde tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle. Af lægdsrullerne fremgår endvidere, at han fra 1863 var tilknyttet 14. Bataljon, var 66 1/4 tomme (173,27 cm.) - til sammenligning var gennemsnittet i sognet omkring de 60 ...

Ifølge Jens Christian Sørensens egen [http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensenHoejrup_ansoegning-om-medalje1864.jpg ansøgning om erindringsmedaljen] blev han såret og taget til fange af preusserne, ved Vejle, den 8. marts 1864. Efter tilfangetagelsen blev han ført mod syd og indlagt på lazaret på Gottorp Slot.

Et glimt af begivenhederne er overleveret i pastor [[Jacob Jørgen Frederik Friis]]'s berømte dagbøger, dato mangler. Heri fremgår, at lokale, dansksindede i Haderslev tilbød at hjælpe Jens Christian og nogle medfanger med at flygte. Jens Christian takkede dog nej til buddet, da han foretrak fangenskabet, frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig, og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte angiveligvis forståelse hos de lokale bønder, hjemme i Vendsyssel, herunder [[fru Teisen på Mølgaard]].

Ordret står: ''Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i aAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".'' 

[[Fil:JensChristianSoerensen_Himmelbrev.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens "himmelbrev"]]Præcis hvor Jens Christian sad fangen vides ikke, men i sit "himmelbrev" skrev han: ''Fra Hjørring til Aalborg er 6 Miil og fra Aalborg og til Randers er 10 Miil og Randers og til Aarhus er 5 Miil og fra Aarhus og til Horsens er 6 Miil og fra Horsens og til Veile er 4 Miil og fra Veile og til Kolding er 3½ Miil og fra Kolding og til Hadersleb er 3½ Miil og fra Haderslev og til Flendborg er 7 Miil og fra Flenborg og til Slesvig er 5 Miil og fra Slesvig og til Rensborg er 4 Miil og fra Rensborg og til Altona er 12 Miil. i Alt er der 66 Miil fra Hjørring og til Altona.''

[[Fil:JensChristianSorensenHoejrup_signet.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens signet med laksegl. I dag i familiens eje.]]

Mon ikke man deraf kan slutte, at han må have været bragt til Altona i fangenskab hos preusserne? 
Himmelbrevet opbevares i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

Efter krigen ansøgte Jens Christian Sørensen - ligesom de fleste andre veteraner - Krigsministeriet om erindringsmedaljen for deltagelse i krigen. [http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensenHoejrup_ansoegning-om-medalje1864.jpg Se ansøgningen]

[[Fil:JensChristianSoerensen_signatur.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens underskrift]]

== Eksterne kilder og referencer ==
[https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16952329#123057,21648089 Jens Christian Sørensens ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen], besøgt 14. juni 2026. 
[http://www.wikihorne.dk/docs/JensChristianSoerensen-1837-1923.pdf Jens Christian Sørensen Højrup], biografisk skrift af Jens Iver Gaarden, 25. oktober 2019.

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Maren Kirstine Jensen Højrup

2026-06-14T16:27:06Z

Hanswendelboe:

[[Fil:AndersPeter-og-MarenKirstineJensenHoejrup.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter og Maren Kirstine Jensen Højrup]]
Maren Kirstine Jensen Højrup, f. Toft 27. juli 1979 i Vittrup, g. 5. december 1905 i [[Horne Kirke]] med [[Anders Peter Jensen Højrup]], d. 08. december 1963 på Klokagervej i Hjørring, begravet på kirkegården i Horne. Havde tilnavnet "Maren Lagkage".

== Eksterne kilder og referencer ==

[https://www.onegreatworld.com/genealogy/Brother/f46.html Maren Kirstine på OneGreatWorld.com], besøgt 14. juni 2026 
[https://www.gerdalogy.dk/index.php?route=%2Ftree%2FHvetbo-B%25C3%25B8rglum%2Ffamily%2FF37990%2FAnders-Peter-Jensen-Hoyrup-Maren-Kirstine-Toft Maren Kirstine på Gerdalogy.dk], besøgt 14. juni 2026

Anders Peter Jensen Højrup

2026-06-14T16:25:13Z

Hanswendelboe:

[[Fil:AndersPeterJensenHoejrup.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter Jensen Højrup]]

Anders Peter Jensen Højrup, f. 6. juli 1877, g. 5. december 1905 i [[Horne Kirke]] med [[Maren Kirstine Jensen Højrup]], f. Toft, d. 10. december 1956, begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]]. Søn af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Andersen]].

[[Fil:AndersPeterJensenHoejrup_gravsten1956.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter Jensen Højrups gravsten ved [[Horne Kirke]]]]

Maren Kirstine Jensen Højrup

2026-06-14T16:24:58Z

Hanswendelboe:

Maren Kirstine Jensen Højrup

2026-06-14T16:22:32Z

Hanswendelboe:

Maren Kirstine Jensen Højrup

2026-06-14T16:21:49Z

Hanswendelboe:

AndersPeter-og-MarenKirstineJensenHoejrup.jpg

Maren Kirstine Jensen Højrup, f. Toft 27. juli 1979 i Vittrup, g. med [[Anders Peter Jensen Højrup]], d. 08. december 1963 på Klokagervej i Hjørring, begravet på kirkegården i Horne. Havde tilnavnet "Maren Lagkage".

== Eksterne kilder og referencer ==

https://www.onegreatworld.com/genealogy/Brother/f46.html

Fil:AndersPeter-og-MarenKirstineJensenHoejrup.jpg

2026-06-14T16:21:31Z

Hanswendelboe: Anders Peter Jensen Højrup og hustru Maren Kirstine Jensen Højrup, f. Toft.

[[Anders Peter Jensen Højrup]] og hustru [[Maren Kirstine Jensen Højrup]], f. Toft.

Maren Kirstine Jensen Højrup

2026-06-14T16:20:10Z

Hanswendelboe: Oprettede siden med "Maren Kirstine Jensen Højrup, f. Toft 27. juli 1979 i Vittrup, g. med Anders Peter Jensen Højrup, d. 08. december 1963 på Klokagervej i Hjørring, begravet på kirkeg..."

Maren Kirstine Jensen Højrup, f. Toft 27. juli 1979 i Vittrup, g. med [[Anders Peter Jensen Højrup]], d. 08. december 1963 på Klokagervej i Hjørring, begravet på kirkegården i Horne. Havde tilnavnet "Maren Lagkage".

== Eksterne kilder og referencer ==

https://www.onegreatworld.com/genealogy/Brother/f46.html

Anders Peter Jensen Højrup

2026-06-14T16:17:51Z

Hanswendelboe:

[[Fil:AndersPeterJensenHoejrup.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter Jensen Højrup]]

Anders Peter Jensen Højrup, f. 6. juli 1877, g. med [[Maren Kirstine Jensen Højrup]], f. Toft, d. 10. december 1956, begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]]. Søn af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Andersen]].

[[Fil:AndersPeterJensenHoejrup_gravsten1956.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter Jensen Højrups gravsten ved [[Horne Kirke]]]]

Jens Christian Sørensen

2026-06-14T16:15:34Z

Hanswendelboe:

Fil:JensChristianSoerensen signatur.jpg

2026-06-14T16:14:22Z

Hanswendelboe: Jens Christian Sørensen Højrups signatur. Ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864: https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/21648089

[[Jens Christian Sørensen Højrup]]s signatur.
Ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864: https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/21648089

Jens Christian Sørensen

2026-06-14T16:08:12Z

Hanswendelboe:

[[Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen, ca. 1885 - forbedret med AI]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_med_1864medalje.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen med erindringsmedalje for deltagelse i krigen i 1864.]]
[[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_familiebillede.jpg|200px|thumb|left|Familien Sørensen Højrup]]
Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], som den ældste i en søskendeflok på syv. Konfirmeret i [[Horne Kirke]] 1851 med prædikatet "meget godt" med hensyn til såvel kundskaber som opførsel, [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. i Højrup 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang 21. maj 1863 i [[Horne Kirke]] med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. 19. oktober 1871. Gift anden 2. gang 8. oktober 1872 (ægteskabet blev lyst 11. august, blot tre dage efter faderens død) med [[Ane Johanne Andersen]], f. 26. november 1850 i Tornby.

Jens Christian Sørensen Højrup døde 13 december 1923 og blev begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]].

== Højrup ==

26 år gammel, køber Jens Christian Sørensen, den 11. april 1863, fødegården af sine far for 1.200 rigsdaler.

Af skødet fremgår, at Jens Christian (eller efterkommere), så længe faderen og moderen lever, årligt skal levere aftægt på "4 Tdr 4 Skpp Rug, 2 Tdr 4 Skpp Byg, 1 Tde Kartofler, 2 Fjdk Ærter, 50 Skp Grønkaal, 2 Skppr: Bygmalt, 1 Skpp Salt, 1 Lispund Flæsk, 1 Lispund Smør, 1 Lispund Ost, 2de levende fede Gæs, vægtig mindst 20 Pund, 2 Lispund fersk Faarekjød, 12 Pund Talg, 8 Pund slaget Hør, 1 Lispund tør Fisk, 4 Sneese Hønseæg, 1 Pund Sæbe, 12 Potter Brændeviin som leveres med 1/3 Deel til hver af Aarets 3 Høitider, 6000 Stq Knoptørv af forsvarlig Størrelse og Godhed; Foder og Græs for 2de Faar med deres Yngel og skulle Faarene formedelst Vanheld døe, da indsætter Kjøberen andre i Stedet, og skal han daglig levere 3 Potter nymalket Mælk fra 1ste Mai og til 1ste November og den øvrige Tid af Aaret 2 Potter ligeledes Daglig, men skulde Kjøberen til omtalte Tider ikke selv have Mælk, da leverer han 1 skppe Bygmalt, maanedlig; samt 16 Rbd i Penge aarlig.".

Cirka en måned efter overtagelsen af fødegården - sikkert tilskyndet af tidernes ugunst, med krig lurende om hjørnet - blev Jens Christian gift 21. maj 1863 med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. barnløs allerede 19. oktober 1871 af kræft i maven.

== Veteran fra 1864 ==
Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.

Jens Christian Sørensen gjorde tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle. Af lægdsrullerne fremgår endvidere, at han fra 1863 var tilknyttet 14. Bataljon, var 66 1/4 tomme (173,27 cm.) - til sammenligning var gennemsnittet i sognet omkring de 60 ...

Ifølge Jens Christian Sørensens egen [http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensenHoejrup_ansoegning-om-medalje1864.jpg ansøgning om erindringsmedaljen] blev han såret og taget til fange af preusserne, ved Vejle, den 8. marts 1864. Efter tilfangetagelsen blev han ført mod syd og indlagt på lazaret på Gottorp Slot.

Et glimt af begivenhederne er overleveret i pastor [[Jacob Jørgen Frederik Friis]]'s berømte dagbøger, dato mangler. Heri fremgår, at lokale, dansksindede i Haderslev tilbød at hjælpe Jens Christian og nogle medfanger med at flygte. Jens Christian takkede dog nej til buddet, da han foretrak fangenskabet, frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig, og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte angiveligvis forståelse hos de lokale bønder, hjemme i Vendsyssel, herunder [[fru Teisen på Mølgaard]].

Ordret står: ''Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i aAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".'' 

[[Fil:JensChristianSoerensen_Himmelbrev.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens "himmelbrev"]]Præcis hvor Jens Christian sad fangen vides ikke, men i sit "himmelbrev" skrev han: ''Fra Hjørring til Aalborg er 6 Miil og fra Aalborg og til Randers er 10 Miil og Randers og til Aarhus er 5 Miil og fra Aarhus og til Horsens er 6 Miil og fra Horsens og til Veile er 4 Miil og fra Veile og til Kolding er 3½ Miil og fra Kolding og til Hadersleb er 3½ Miil og fra Haderslev og til Flendborg er 7 Miil og fra Flenborg og til Slesvig er 5 Miil og fra Slesvig og til Rensborg er 4 Miil og fra Rensborg og til Altona er 12 Miil. i Alt er der 66 Miil fra Hjørring og til Altona.''

[[Fil:JensChristianSorensenHoejrup_signet.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens signet med laksegl. I dag i familiens eje.]]

Mon ikke man deraf kan slutte, at han må have været bragt til Altona i fangenskab hos preusserne? 
Himmelbrevet opbevares i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

Efter krigen ansøgte Jens Christian Sørensen - ligesom de fleste andre veteraner - Krigsministeriet om erindringsmedaljen for deltagelse i krigen. [http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensenHoejrup_ansoegning-om-medalje1864.jpg Se ansøgningen]

== Eksterne kilder og referencer ==
[https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16952329#123057,21648089 Jens Christian Sørensens ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen], besøgt 14. juni 2026.

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Jens Christian Sørensen

2026-06-14T16:06:20Z

Hanswendelboe:

[[Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen, ca. 1885 - forbedret med AI]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_med_1864medalje.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen med erindringsmedalje for deltagelse i krigen i 1864.]]
[[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_familiebillede.jpg|200px|thumb|left|Familien Sørensen Højrup]]
Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], som den ældste i en søskendeflok på syv. Konfirmeret i [[Horne Kirke]] 1851 med prædikatet "meget godt" med hensyn til såvel kundskaber som opførsel, [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. i Højrup 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang 21. maj 1863 i [[Horne Kirke]] med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. 19. oktober 1871. Gift anden 2. gang 8. oktober 1872 (ægteskabet blev lyst 11. august, blot tre dage efter faderens død) med [[Ane Johanne Andersen]], f. 26. november 1850 i Tornby.

Jens Christian Sørensen Højrup døde 13 december 1923 og blev begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]].

== Højrup ==

26 år gammel, køber Jens Christian Sørensen, den 11. april 1863, fødegården af sine far for 1.200 rigsdaler.

Af skødet fremgår, at Jens Christian (eller efterkommere), så længe faderen og moderen lever, årligt skal levere aftægt på "4 Tdr 4 Skpp Rug, 2 Tdr 4 Skpp Byg, 1 Tde Kartofler, 2 Fjdk Ærter, 50 Skp Grønkaal, 2 Skppr: Bygmalt, 1 Skpp Salt, 1 Lispund Flæsk, 1 Lispund Smør, 1 Lispund Ost, 2de levende fede Gæs, vægtig mindst 20 Pund, 2 Lispund fersk Faarekjød, 12 Pund Talg, 8 Pund slaget Hør, 1 Lispund tør Fisk, 4 Sneese Hønseæg, 1 Pund Sæbe, 12 Potter Brændeviin som leveres med 1/3 Deel til hver af Aarets 3 Høitider, 6000 Stq Knoptørv af forsvarlig Størrelse og Godhed; Foder og Græs for 2de Faar med deres Yngel og skulle Faarene formedelst Vanheld døe, da indsætter Kjøberen andre i Stedet, og skal han daglig levere 3 Potter nymalket Mælk fra 1ste Mai og til 1ste November og den øvrige Tid af Aaret 2 Potter ligeledes Daglig, men skulde Kjøberen til omtalte Tider ikke selv have Mælk, da leverer han 1 skppe Bygmalt, maanedlig; samt 16 Rbd i Penge aarlig.".

Cirka en måned efter overtagelsen af fødegården - sikkert tilskyndet af tidernes ugunst, med krig lurende om hjørnet - blev Jens Christian gift 21. maj 1863 med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. barnløs allerede 19. oktober 1871 af kræft i maven.

== Veteran fra 1864 ==
Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.

Jens Christian Sørensen gjorde tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle. Af lægdsrullerne fremgår endvidere, at han fra 1863 var tilknyttet 14. Bataljon, var 66 1/4 tomme (173,27 cm.) - til sammenligning var gennemsnittet i sognet omkring de 60 ...

Ifølge Jens Christian Sørensens egen [http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensenHoejrup_ansoegning-om-medalje1864.jpg ansøgning om erindringsmedaljen] blev han såret og taget til fange af preusserne, ved Vejle, den 8. marts 1864.

Efter tilfangetagelsen blev han ført mod syd. Et glimt af begivenhederne er overleveret i pastor [[Jacob Jørgen Frederik Friis]]'s berømte dagbøger, dato mangler. Heri fremgår, at lokale, dansksindede i Haderslev tilbød at hjælpe Jens Christian og nogle medfanger med at flygte. Jens Christian takkede dog nej til buddet, da han foretrak fangenskabet, frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig, og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte angiveligvis forståelse hos de lokale bønder, hjemme i Vendsyssel, herunder [[fru Teisen på Mølgaard]].

Ordret står: ''Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i aAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".'' 

[[Fil:JensChristianSoerensen_Himmelbrev.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens "himmelbrev"]]Præcis hvor Jens Christian sad fangen vides ikke, men i sit "himmelbrev" skrev han: ''Fra Hjørring til Aalborg er 6 Miil og fra Aalborg og til Randers er 10 Miil og Randers og til Aarhus er 5 Miil og fra Aarhus og til Horsens er 6 Miil og fra Horsens og til Veile er 4 Miil og fra Veile og til Kolding er 3½ Miil og fra Kolding og til Hadersleb er 3½ Miil og fra Haderslev og til Flendborg er 7 Miil og fra Flenborg og til Slesvig er 5 Miil og fra Slesvig og til Rensborg er 4 Miil og fra Rensborg og til Altona er 12 Miil. i Alt er der 66 Miil fra Hjørring og til Altona.''

[[Fil:JensChristianSorensenHoejrup_signet.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens signet med laksegl. I dag i familiens eje.]]

Mon ikke man deraf kan slutte, at han må have været bragt til Altona i fangenskab hos preusserne? 
Himmelbrevet opbevares i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

Efter krigen ansøgte Jens Christian Sørensen - ligesom de fleste andre veteraner - Krigsministeriet om erindringsmedaljen for deltagelse i krigen. [http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensenHoejrup_ansoegning-om-medalje1864.jpg Se ansøgningen]

== Eksterne kilder og referencer ==
[https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16952329#123057,21648089 Jens Christian Sørensens ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen], besøgt 14. juni 2026.

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Jens Christian Sørensen

2026-06-14T16:03:20Z

Hanswendelboe:

[[Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen, ca. 1885 - forbedret med AI]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_med_1864medalje.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen med erindringsmedalje for deltagelse i krigen i 1864.]]
[[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_familiebillede.jpg|200px|thumb|left|Familien Sørensen Højrup]]
Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], som den ældste i en søskendeflok på syv. Konfirmeret i [[Horne Kirke]] 1851 med prædikatet "meget godt" med hensyn til såvel kundskaber som opførsel, [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. i Højrup 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang 21. maj 1863 i [[Horne Kirke]] med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. 19. oktober 1871. Gift anden 2. gang 8. oktober 1872 (ægteskabet blev lyst 11. august, blot tre dage efter faderens død) med [[Ane Johanne Andersen]], f. 26. november 1850 i Tornby.

Jens Christian Sørensen Højrup døde 13 december 1923 og blev begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]].

== Højrup ==

26 år gammel, køber Jens Christian Sørensen, den 11. april 1863, fødegården af sine far for 1.200 rigsdaler.

Af skødet fremgår, at Jens Christian (eller efterkommere), så længe faderen og moderen lever, årligt skal levere aftægt på "4 Tdr 4 Skpp Rug, 2 Tdr 4 Skpp Byg, 1 Tde Kartofler, 2 Fjdk Ærter, 50 Skp Grønkaal, 2 Skppr: Bygmalt, 1 Skpp Salt, 1 Lispund Flæsk, 1 Lispund Smør, 1 Lispund Ost, 2de levende fede Gæs, vægtig mindst 20 Pund, 2 Lispund fersk Faarekjød, 12 Pund Talg, 8 Pund slaget Hør, 1 Lispund tør Fisk, 4 Sneese Hønseæg, 1 Pund Sæbe, 12 Potter Brændeviin som leveres med 1/3 Deel til hver af Aarets 3 Høitider, 6000 Stq Knoptørv af forsvarlig Størrelse og Godhed; Foder og Græs for 2de Faar med deres Yngel og skulle Faarene formedelst Vanheld døe, da indsætter Kjøberen andre i Stedet, og skal han daglig levere 3 Potter nymalket Mælk fra 1ste Mai og til 1ste November og den øvrige Tid af Aaret 2 Potter ligeledes Daglig, men skulde Kjøberen til omtalte Tider ikke selv have Mælk, da leverer han 1 skppe Bygmalt, maanedlig; samt 16 Rbd i Penge aarlig.".

Cirka en måned efter overtagelsen af fødegården - sikkert tilskyndet af tidernes ugunst, med krig lurende om hjørnet - blev Jens Christian gift 21. maj 1863 med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. barnløs allerede 19. oktober 1871 af kræft i maven.

== Veteran fra 1864 ==
Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.

Jens Christian Sørensen gjorde tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle. Af lægdsrullerne fremgår endvidere, at han fra 1863 var tilknyttet 14. Bataljon, var 66 1/4 tomme (173,27 cm.) - til sammenligning var gennemsnittet i sognet omkring de 60 ...

Efter tilfangetagelsen blev Jens Christian ført mod syd. Et glimt af begivenhederne er overleveret i pastor [[Jacob Jørgen Frederik Friis]]'s berømte dagbøger, dato mangler. Heri fremgår, at lokale, dansksindede i Haderslev tilbød at hjælpe Jens Christian og nogle medfanger med at flygte. Jens Christian takkede dog nej til buddet, da han foretrak fangenskabet, frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig, og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte angiveligvis forståelse hos de lokale bønder, hjemme i Vendsyssel, herunder [[fru Teisen på Mølgaard]].

Ordret står: ''Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i aAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".'' 

[[Fil:JensChristianSoerensen_Himmelbrev.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens "himmelbrev"]]Præcis hvor Jens Christian sad fangen vides ikke, men i sit "himmelbrev" skrev han: ''Fra Hjørring til Aalborg er 6 Miil og fra Aalborg og til Randers er 10 Miil og Randers og til Aarhus er 5 Miil og fra Aarhus og til Horsens er 6 Miil og fra Horsens og til Veile er 4 Miil og fra Veile og til Kolding er 3½ Miil og fra Kolding og til Hadersleb er 3½ Miil og fra Haderslev og til Flendborg er 7 Miil og fra Flenborg og til Slesvig er 5 Miil og fra Slesvig og til Rensborg er 4 Miil og fra Rensborg og til Altona er 12 Miil. i Alt er der 66 Miil fra Hjørring og til Altona.''

[[Fil:JensChristianSorensenHoejrup_signet.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens signet med laksegl. I dag i familiens eje.]]

Mon ikke man deraf kan slutte, at han må have været bragt til Altona i fangenskab hos preusserne? 
Himmelbrevet opbevares i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

Efter krigen ansøgte Jens Christian Sørensen - ligesom de fleste andre veteraner - Krigsministeriet om erindringsmedaljen for deltagelse i krigen. [http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensenHoejrup_ansoegning-om-medalje1864.jpg Se ansøgningen]

== Eksterne kilder og referencer ==
[https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16952329#123057,21648089 Jens Christian Sørensens ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen], besøgt 14. juni 2026.

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Fil:JensChristianSoerensenHoejrup ansoegning-om-medalje1864.jpg

2026-06-14T16:01:52Z

Hanswendelboe:

[[Jens Christian Sørensen Højrup]]s ansøgning til Krigsministeriet om erindringsmedalje for detagelse i krigen 1864.

Fil:JensChristianSoerensenHoejrup ansoegning-om-medalje1864.jpg

2026-06-14T16:01:40Z

Hanswendelboe: Jens Christian Sørensen Højrups ansøgning til Krigsministeriet om erindrinmgsmedalje for detagelse i krigen 1864.

[[Jens Christian Sørensen Højrup]]s ansøgning til Krigsministeriet om erindrinmgsmedalje for detagelse i krigen 1864.

Jens Christian Sørensen

2026-06-14T15:59:04Z

Hanswendelboe:

[[Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen, ca. 1885 - forbedret med AI]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_med_1864medalje.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen med erindringsmedalje for deltagelse i krigen i 1864.]]
[[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_familiebillede.jpg|200px|thumb|left|Familien Sørensen Højrup]]
Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], som den ældste i en søskendeflok på syv. Konfirmeret i [[Horne Kirke]] 1851 med prædikatet "meget godt" med hensyn til såvel kundskaber som opførsel, [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. i Højrup 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang 21. maj 1863 i [[Horne Kirke]] med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. 19. oktober 1871. Gift anden 2. gang 8. oktober 1872 (ægteskabet blev lyst 11. august, blot tre dage efter faderens død) med [[Ane Johanne Andersen]], f. 26. november 1850 i Tornby.

Jens Christian Sørensen Højrup døde 13 december 1923 og blev begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]].

== Højrup ==

26 år gammel, køber Jens Christian Sørensen, den 11. april 1863, fødegården af sine far for 1.200 rigsdaler.

Af skødet fremgår, at Jens Christian (eller efterkommere), så længe faderen og moderen lever, årligt skal levere aftægt på "4 Tdr 4 Skpp Rug, 2 Tdr 4 Skpp Byg, 1 Tde Kartofler, 2 Fjdk Ærter, 50 Skp Grønkaal, 2 Skppr: Bygmalt, 1 Skpp Salt, 1 Lispund Flæsk, 1 Lispund Smør, 1 Lispund Ost, 2de levende fede Gæs, vægtig mindst 20 Pund, 2 Lispund fersk Faarekjød, 12 Pund Talg, 8 Pund slaget Hør, 1 Lispund tør Fisk, 4 Sneese Hønseæg, 1 Pund Sæbe, 12 Potter Brændeviin som leveres med 1/3 Deel til hver af Aarets 3 Høitider, 6000 Stq Knoptørv af forsvarlig Størrelse og Godhed; Foder og Græs for 2de Faar med deres Yngel og skulle Faarene formedelst Vanheld døe, da indsætter Kjøberen andre i Stedet, og skal han daglig levere 3 Potter nymalket Mælk fra 1ste Mai og til 1ste November og den øvrige Tid af Aaret 2 Potter ligeledes Daglig, men skulde Kjøberen til omtalte Tider ikke selv have Mælk, da leverer han 1 skppe Bygmalt, maanedlig; samt 16 Rbd i Penge aarlig.".

Cirka en måned efter overtagelsen af fødegården - sikkert tilskyndet af tidernes ugunst, med krig lurende om hjørnet - blev Jens Christian gift 21. maj 1863 med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. barnløs allerede 19. oktober 1871 af kræft i maven.

== Veteran fra 1864 ==
Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.

Jens Christian Sørensen gjorde tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle. Af lægdsrullerne fremgår endvidere, at han fra 1863 var tilknyttet 14. Bataljon, var 66 1/4 tomme (173,27 cm.) - til sammenligning var gennemsnittet i sognet omkring de 60 ...

Efter tilfangetagelsen blev Jens Christian ført mod syd. Et glimt af begivenhederne er overleveret i pastor [[Jacob Jørgen Frederik Friis]]'s berømte dagbøger, dato mangler. Heri fremgår, at lokale, dansksindede i Haderslev tilbød at hjælpe Jens Christian og nogle medfanger med at flygte. Jens Christian takkede dog nej til buddet, da han foretrak fangenskabet, frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig, og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte angiveligvis forståelse hos de lokale bønder, hjemme i Vendsyssel, herunder [[fru Teisen på Mølgaard]].

Ordret står: ''Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i aAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".'' 

[[Fil:JensChristianSoerensen_Himmelbrev.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens "himmelbrev"]]Præcis hvor Jens Christian sad fangen vides ikke, men i sit "himmelbrev" skrev han: ''Fra Hjørring til Aalborg er 6 Miil og fra Aalborg og til Randers er 10 Miil og Randers og til Aarhus er 5 Miil og fra Aarhus og til Horsens er 6 Miil og fra Horsens og til Veile er 4 Miil og fra Veile og til Kolding er 3½ Miil og fra Kolding og til Hadersleb er 3½ Miil og fra Haderslev og til Flendborg er 7 Miil og fra Flenborg og til Slesvig er 5 Miil og fra Slesvig og til Rensborg er 4 Miil og fra Rensborg og til Altona er 12 Miil. i Alt er der 66 Miil fra Hjørring og til Altona.''

[[Fil:JensChristianSorensenHoejrup_signet.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens signet med laksegl. I dag i familiens eje.]]

Mon ikke man deraf kan slutte, at han må have været bragt til Altona i fangenskab hos preusserne? 
Himmelbrevet opbevares i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

== Eksterne kilder og referencer ==
[https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16952329#123057,21648089 Jens Christian Sørensens ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen], besøgt 14. juni 2026.

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Søren Kabell Lychegaard

2026-06-14T15:53:40Z

Hanswendelboe:

[[Fil:Soeren_Kabell_Lychegaard_Hollesen.png|200px|thumb|left|Søren Kabell Lychegaard]] [[Fil:Lyckegaard2.jpg|200px|thumb|left|S.K.Lychegaard, Martine Jakobmine med datter og plejesøn Tage Hansen Skovbjerg]] [[Fil:Missionshusets_faedre.jpg|200px|thumb|left|Lederne af Horne Missionshus 1888-1893. Søren Kabell Lychegaard ses som nummer 2 i øverste linje.]] Søren Kabell Lychegaard (f. 2. juni 1839, Skolen (Bagterp) i Skt. Olai Sogn, Hjørring, døbt 30. juni 1839, Skt. Hans Sogn - d. august 1916 i Allinge), søn af [[Christen Madsen Lychegaard]] (1807-1871) og [[Inger Jensdatter]] (1807 -). Gift med [[Joachimine Martine Lychegaard]] (f.1840). Parret fik 1868 datteren [[Inger Christence Lychegaard]] (f. 16. januar 1866, gift Pedersen), og havde desuden plejesønnen Tage Hansen, Skovbjerg.

== Krigen i 1864 ==
[[Fil:Lychegaard1864.jpg|200px|thumb|left|Udsnt af Søren Kabell Lychegaards ansøgning om fortjenstmedalje for deltagelse i krigen 1864]]Søren Kabell Lychegaard var soldat i den Kongelige Livgarde til Fods, 4. kompagni fra den 14. eller 30. juni 1862 til november 1864, og deltog i krigen mod Preussen og Østrig[https://cs.sa.dk/picture/view-values/33125]. Han kan således let tænkes, at have været ombord på dampskibet Freja eller dampkorvetten Dagmar, der 6. marts 1864 lagde ud fra Sjælland og ned til den Slesvig-holstenske kyst med soldater fra det 1. og 4. Kompagni af Den Kongelige Livgarde til Fods ombord. Her var planen at angribe kysten øst for Kiel, i nærheden af Hohwacht. Men det blev hurtigt klart, at der slet ingen fjender var i dette område. For yderligere beskrivelse af Den Kongelige Livgarde til Fods rolle i slaget ved Dybbøl se [http://milhist.dk/slaget/den-kongelige-livgarde-krigen-i-1864/ milhist.dk].

== Tiden som købmand i Horne ==
[[Fil:Koebmandlyckegaard.jpg|200px|thumb|left|Købmand Lychegaard, Stendyssevej 62, 1900]]Søren Kabell Lychegaard drev frem til 1901, hvor han solgte til [[Niels Krag]], købmandsforretning på [[Stendyssevej 62]].

Søren Kabell Lychegaard var i en årrække med i Hornes indremissionske ledelse sammen [[Niels Larsen Bak]], [[Peder Larsen Bak]] og [[Niels Peter Bæk]] og således med til at forme livet i og omkring [[Horne Missionshus]]. Blandt underviste han byens børn i søndagsskolen.

== Efter krigen, efter Horne ==
Efter salget af købmenandsforretningen i Horne flyttede Søren Kabell Lychegaard først til Gjellerup, Ringkøbing (1901), Hundborg, Thisted (1906), og siden som missionær til Klemensker på Bornholm. Han døde i august 1916 i Allinge.

==Eksterne kilder og referencer==
[https://cs.sa.dk/picture/view-values/32965?picture_series_id=180&selectedTab=1&page=161 Ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse io krigen 1864], besøgt 14. juni 2026. [https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16952329#123057,21647985 Alternativt link], besøgt 14. juni 2026.

[[Category:Personer]] [[Category:Veteran fra 1864]] [[Category:1864]]

Søren Kabell Lychegaard

2026-06-14T15:53:17Z

Hanswendelboe:

[[Fil:Soeren_Kabell_Lychegaard_Hollesen.png|200px|thumb|left|Søren Kabell Lychegaard]] [[Fil:Lyckegaard2.jpg|200px|thumb|left|S.K.Lychegaard, Martine Jakobmine med datter og plejesøn Tage Hansen Skovbjerg]] [[Fil:Missionshusets_faedre.jpg|200px|thumb|left|Lederne af Horne Missionshus 1888-1893. Søren Kabell Lychegaard ses som nummer 2 i øverste linje.]] Søren Kabell Lychegaard (f. 2. juni 1839, Skolen (Bagterp) i Skt. Olai Sogn, Hjørring, døbt 30. juni 1839, Skt. Hans Sogn - d. august 1916 i Allinge), søn af [[Christen Madsen Lychegaard]] (1807-1871) og [[Inger Jensdatter]] (1807 -). Gift med [[Joachimine Martine Lychegaard]] (f.1840). Parret fik 1868 datteren [[Inger Christence Lychegaard]] (f. 16. januar 1866, gift Pedersen), og havde desuden plejesønnen Tage Hansen, Skovbjerg.

== Krigen i 1864 ==
[[Fil:Lychegaard1864.jpg|200px|thumb|left|Udsnt af Søren Kabell Lychegaards ansøgning om fortjenstmedalje for deltagelse i krigen 1864]]Søren Kabell Lychegaard var soldat i den Kongelige Livgarde til Fods, 4. kompagni fra den 14. eller 30. juni 1862 til november 1864, og deltog i krigen mod Preussen og Østrig[https://cs.sa.dk/picture/view-values/33125]. Han kan således let tænkes, at have været ombord på dampskibet Freja eller dampkorvetten Dagmar, der 6. marts 1864 lagde ud fra Sjælland og ned til den Slesvig-holstenske kyst med soldater fra det 1. og 4. Kompagni af Den Kongelige Livgarde til Fods ombord. Her var planen at angribe kysten øst for Kiel, i nærheden af Hohwacht. Men det blev hurtigt klart, at der slet ingen fjender var i dette område. For yderligere beskrivelse af Den Kongelige Livgarde til Fods rolle i slaget ved Dybbøl se [http://milhist.dk/slaget/den-kongelige-livgarde-krigen-i-1864/ milhist.dk].

== Tiden som købmand i Horne ==
[[Fil:Koebmandlyckegaard.jpg|200px|thumb|left|Købmand Lychegaard, Stendyssevej 62, 1900]]Søren Kabell Lychegaard drev frem til 1901, hvor han solgte til [[Niels Krag]], købmandsforretning på [[Stendyssevej 62]].

Søren Kabell Lychegaard var i en årrække med i Hornes indremissionske ledelse sammen [[Niels Larsen Bak]], [[Peder Larsen Bak]] og [[Niels Peter Bæk]] og således med til at forme livet i og omkring [[Horne Missionshus]]. Blandt underviste han byens børn i søndagsskolen.

== Efter krigen, efter Horne ==
Efter salget af købmenandsforretningen i Horne flyttede Søren Kabell Lychegaard først til Gjellerup, Ringkøbing (1901), Hundborg, Thisted (1906), og siden som missionær til Klemensker på Bornholm. Han døde i august 1916 i Allinge.

==Eksterne kilder og referencer==
[https://cs.sa.dk/picture/view-values/32965?picture_series_id=180&selectedTab=1&page=161 Ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse io krigen 1864], besøgt 14. juni 2026. [https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=16952329#123057,21647985 Alternativt link]], besøgt 14. juni 2026.

[[Category:Personer]] [[Category:Veteran fra 1864]] [[Category:1864]]

Anders Peter Jensen Højrup

2026-06-14T15:32:43Z

Hanswendelboe:

[[Fil:AndersPeterJensenHoejrup.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter Jensen Højrup]]

Anders Peter Jensen Højrup, f. 6. juli 1877, d. 10. december 1956, begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]]. Søn af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Andersen]].

[[Fil:AndersPeterJensenHoejrup_gravsten1956.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter Jensen Højrups gravsten ved [[Horne Kirke]]]]

Fil:AndersPeterJensenHoejrup.jpg

2026-06-14T15:32:22Z

Hanswendelboe: Anders Peter Jensen Højrup

[[Anders Peter Jensen Højrup]]

Anders Peter Jensen Højrup

2026-06-14T15:30:22Z

Hanswendelboe:

[[Fil:AndersPeterJensenHoejrup_gravsten1956.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter Jensen Højrups gravsten ved [[Horne Kirke]]]]

Anders Peter Jensen Højrup, f. 6. juli 1877, d. 10. december 1956, begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]]. Søn af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Andersen]].

[[Fil:AndersPeterJensenHoejrup_gravsten1956.jpg|200px|thumb|left|Anders Peter Jensen Højrups gravsten ved [[Horne Kirke]]]]

Anders Peter Jensen Højrup

2026-06-14T15:29:32Z

Hanswendelboe:

Anders Peter Jensen Højrup, f. 6. juli 1877, d. 10. december 1956, begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]]. Søn af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Andersen]].

AndersPeterJensenHoejrup_gravsten1956.jpg

Fil:AndersPeterJensenHoejrup gravsten1956.jpg

2026-06-14T15:29:16Z

Hanswendelboe: Anders Peter Jensen Højrup, gravsten 1956, på kirkegården ved Horne Kirke.

[[Anders Peter Jensen Højrup]], gravsten 1956, på kirkegården ved [[Horne Kirke]].

Anders Peter Jensen Højrup

2026-06-14T15:28:36Z

Hanswendelboe: Oprettede siden med "Anders Peter Jensen Højrup, f. 6. juli 1877, d. 10. december 1956, begravet på kirkegården ved Horne Kirke. Søn af Jens Christian Sørensen Højrup og Ane Joha..."

Anders Peter Jensen Højrup, f. 6. juli 1877, d. 10. december 1956, begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]]. Søn af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Andersen]].

Dorthea Marie Christensdatter

2026-06-14T15:24:57Z

Hanswendelboe: Oprettede siden med "Dorthea Marie Christensdatter, f. 06. august 1838 i Terpet, Tversted sogn, g. 21. maj 1863 i Horne Kirke med Jens Christian Sørensen Højrup. D. 19. oktober 187..."

Dorthea Marie Christensdatter, f. 06. august 1838 i [[Terpet]], Tversted sogn, g. 21. maj 1863 i [[Horne Kirke]] med [[Jens Christian Sørensen Højrup]]. D. 19. oktober 1871 i Højrup, pga. kræft i maven. Begravet på kirkegården i Horne. Datter af Christen Olesen og Petrine Jensdatter.

== Eksterne kilder og referencer ==
[https://www.onegreatworld.com/genealogy/Brother/f43.html Dorthea Marie Christensdatter på OneGreatWorld.com], besøgt 14. juni 2026

Dorthea Marie Jensen Højrup

2026-06-14T15:20:20Z

Hanswendelboe:

[[Fil:DortheaMarieJensenHoejrup_f1888.jpg|200px|thumb|left|Dorthea Marie Jensen Højrup]]
Dorthea Marie Jensen Højrup, f. 12. marts 1888 i [[Højrupgaard]], d. 21. oktober 1953 i Middelfart. Datter af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Anderssen]].

== Eksterne kilder og referencer ==
[https://www.onegreatworld.com/genealogy/Brother/i151.html Dorthea Marie Jensen på OneGreatWorld.com]], besøgt 14. juni 2026.

Dorthea Marie Jensen Højrup

2026-06-14T15:19:15Z

Hanswendelboe:

[[Fil:DortheaMarieJensenHoejrup_f1888.jpg|200px|thumb|left|Dorthea Marie Jensen Højrup]]
Dorthea Marie Jensen Højrup, f. 1888 i [[Højrupgaard]], datter af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Anderssen]].

== Eksterne kilder og referencer ==
[https://www.onegreatworld.com/genealogy/Brother/i151.html Dorthea Marie Jensen på OneGreatWorld.com]], besøgt 14. juni 2026.

Fil:DortheaMarieJensenHoejrup f1888.jpg

2026-06-14T15:17:32Z

Hanswendelboe: Dorthea Marie Jensen Højrup, f. 1888.

[[Dorthea Marie Jensen Højrup]], f. 1888.

Dorthea Marie Jensen Højrup

2026-06-14T15:15:51Z

Hanswendelboe: Oprettede siden med "Dorthea Marie Jensen Højrup, f. 1888 i Højrupgaard, datter af Jens Christian Sørensen Højrup og Ane Johanne Anderssen."

Dorthea Marie Jensen Højrup, f. 1888 i [[Højrupgaard]], datter af [[Jens Christian Sørensen Højrup]] og [[Ane Johanne Anderssen]].

Fil:JensChristianSoerensenHoejrup ca1885orig.jpg

2026-06-14T15:03:19Z

Hanswendelboe:

[[Jens Christian Sørensen Højrup]], ca. 1885.
Se AI-forbedret version: http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensen_ca1885.png

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png

2026-06-14T15:02:38Z

Hanswendelboe:

[[Jens Christian Sørensen Højrup]], cirka 1885. Forbedret med AI 2026.
Se forlægget: http://wikihorne.dk/horne_2016//index.php?title=Fil:JensChristianSoerensenHoejrup_ca1885orig.jpg

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Fil:JensChristianSoerensenHoejrup ca1885orig.jpg

2026-06-14T15:02:07Z

Hanswendelboe: Jens Christian Sørensen Højrup, ca. 1885. Se AI-forbedret version: Category:1864 Category:Veteran fra 1864

[[Jens Christian Sørensen Højrup]], ca. 1885.
Se AI-forbedret version:

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png

2026-06-14T15:00:39Z

Hanswendelboe:

[[Jens Christian Sørensen Højrup]], cirka 1885. Forbedret med AI 2026.
Se forlægget:

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Jens Christian Sørensen

2026-06-14T14:59:58Z

Hanswendelboe:

[[Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen, ca. 1885 - forbedret med AI]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_med_1864medalje.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen med erindringsmedalje for deltagelse i krigen i 1864.]]
[[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_familiebillede.jpg|200px|thumb|left|Familien Sørensen Højrup]]
Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], som den ældste i en søskendeflok på syv. Konfirmeret i [[Horne Kirke]] 1851 med prædikatet "meget godt" med hensyn til såvel kundskaber som opførsel, [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. i Højrup 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang 21. maj 1863 i [[Horne Kirke]] med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. 19. oktober 1871. Gift anden 2. gang 8. oktober 1872 (ægteskabet blev lyst 11. august, blot tre dage efter faderens død) med [[Ane Johanne Andersen]], f. 26. november 1850 i Tornby.

Jens Christian Sørensen Højrup døde 13 december 1923 og blev begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]].

== Højrup ==

26 år gammel, køber Jens Christian Sørensen, den 11. april 1863, fødegården af sine far for 1.200 rigsdaler.

Af skødet fremgår, at Jens Christian (eller efterkommere), så længe faderen og moderen lever, årligt skal levere aftægt på "4 Tdr 4 Skpp Rug, 2 Tdr 4 Skpp Byg, 1 Tde Kartofler, 2 Fjdk Ærter, 50 Skp Grønkaal, 2 Skppr: Bygmalt, 1 Skpp Salt, 1 Lispund Flæsk, 1 Lispund Smør, 1 Lispund Ost, 2de levende fede Gæs, vægtig mindst 20 Pund, 2 Lispund fersk Faarekjød, 12 Pund Talg, 8 Pund slaget Hør, 1 Lispund tør Fisk, 4 Sneese Hønseæg, 1 Pund Sæbe, 12 Potter Brændeviin som leveres med 1/3 Deel til hver af Aarets 3 Høitider, 6000 Stq Knoptørv af forsvarlig Størrelse og Godhed; Foder og Græs for 2de Faar med deres Yngel og skulle Faarene formedelst Vanheld døe, da indsætter Kjøberen andre i Stedet, og skal han daglig levere 3 Potter nymalket Mælk fra 1ste Mai og til 1ste November og den øvrige Tid af Aaret 2 Potter ligeledes Daglig, men skulde Kjøberen til omtalte Tider ikke selv have Mælk, da leverer han 1 skppe Bygmalt, maanedlig; samt 16 Rbd i Penge aarlig.".

Cirka en måned efter overtagelsen af fødegården - sikkert tilskyndet af tidernes ugunst, med krig lurende om hjørnet - blev Jens Christian gift 21. maj 1863 med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. barnløs allerede 19. oktober 1871 af kræft i maven.

== Veteran fra 1864 ==
Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.

Jens Christian Sørensen gjorde tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle. Af lægdsrullerne fremgår endvidere, at han fra 1863 var tilknyttet 14. Bataljon, var 66 1/4 tomme (173,27 cm.) - til sammenligning var gennemsnittet i sognet omkring de 60 ...

Efter tilfangetagelsen blev Jens Christian ført mod syd. Et glimt af begivenhederne er overleveret i pastor [[Jacob Jørgen Frederik Friis]]'s berømte dagbøger, dato mangler. Heri fremgår, at lokale, dansksindede i Haderslev tilbød at hjælpe Jens Christian og nogle medfanger med at flygte. Jens Christian takkede dog nej til buddet, da han foretrak fangenskabet, frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig, og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte angiveligvis forståelse hos de lokale bønder, hjemme i Vendsyssel, herunder [[fru Teisen på Mølgaard]].

Ordret står: ''Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i aAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".'' 

[[Fil:JensChristianSoerensen_Himmelbrev.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens "himmelbrev"]]Præcis hvor Jens Christian sad fangen vides ikke, men i sit "himmelbrev" skrev han: ''Fra Hjørring til Aalborg er 6 Miil og fra Aalborg og til Randers er 10 Miil og Randers og til Aarhus er 5 Miil og fra Aarhus og til Horsens er 6 Miil og fra Horsens og til Veile er 4 Miil og fra Veile og til Kolding er 3½ Miil og fra Kolding og til Hadersleb er 3½ Miil og fra Haderslev og til Flendborg er 7 Miil og fra Flenborg og til Slesvig er 5 Miil og fra Slesvig og til Rensborg er 4 Miil og fra Rensborg og til Altona er 12 Miil. i Alt er der 66 Miil fra Hjørring og til Altona.''

[[Fil:JensChristianSorensenHoejrup_signet.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens signet med laksegl. I dag i familiens eje.]]

Mon ikke man deraf kan slutte, at han må have været bragt til Altona i fangenskab hos preusserne? 
Himmelbrevet opbevares i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Fil:JensChristianSoerensen ca1885.png

2026-06-14T14:59:07Z

Hanswendelboe: Jens Christian Sørensen Højrup, cirka 1885. Forbedret med AI 2026. Se forlægget:

[[Jens Christian Sørensen Højrup]], cirka 1885. Forbedret med AI 2026.
Se forlægget:

Jens Christian Sørensen

2026-06-14T14:35:32Z

Hanswendelboe:

[[Fil:JensChristianSoerensen_med_1864medalje.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen med erindringsmedalje for deltagelse i krigen i 1864.]]
[[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]]
[[Fil:JensChristianSoerensen_familiebillede.jpg|200px|thumb|left|Familien Sørensen Højrup]]
Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], som den ældste i en søskendeflok på syv. Konfirmeret i [[Horne Kirke]] 1851 med prædikatet "meget godt" med hensyn til såvel kundskaber som opførsel, [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. i Højrup 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang 21. maj 1863 i [[Horne Kirke]] med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. 19. oktober 1871. Gift anden 2. gang 8. oktober 1872 (ægteskabet blev lyst 11. august, blot tre dage efter faderens død) med [[Ane Johanne Andersen]], f. 26. november 1850 i Tornby.

Jens Christian Sørensen Højrup døde 13 december 1923 og blev begravet på kirkegården ved [[Horne Kirke]].

== Højrup ==

26 år gammel, køber Jens Christian Sørensen, den 11. april 1863, fødegården af sine far for 1.200 rigsdaler.

Af skødet fremgår, at Jens Christian (eller efterkommere), så længe faderen og moderen lever, årligt skal levere aftægt på "4 Tdr 4 Skpp Rug, 2 Tdr 4 Skpp Byg, 1 Tde Kartofler, 2 Fjdk Ærter, 50 Skp Grønkaal, 2 Skppr: Bygmalt, 1 Skpp Salt, 1 Lispund Flæsk, 1 Lispund Smør, 1 Lispund Ost, 2de levende fede Gæs, vægtig mindst 20 Pund, 2 Lispund fersk Faarekjød, 12 Pund Talg, 8 Pund slaget Hør, 1 Lispund tør Fisk, 4 Sneese Hønseæg, 1 Pund Sæbe, 12 Potter Brændeviin som leveres med 1/3 Deel til hver af Aarets 3 Høitider, 6000 Stq Knoptørv af forsvarlig Størrelse og Godhed; Foder og Græs for 2de Faar med deres Yngel og skulle Faarene formedelst Vanheld døe, da indsætter Kjøberen andre i Stedet, og skal han daglig levere 3 Potter nymalket Mælk fra 1ste Mai og til 1ste November og den øvrige Tid af Aaret 2 Potter ligeledes Daglig, men skulde Kjøberen til omtalte Tider ikke selv have Mælk, da leverer han 1 skppe Bygmalt, maanedlig; samt 16 Rbd i Penge aarlig.".

Cirka en måned efter overtagelsen af fødegården - sikkert tilskyndet af tidernes ugunst, med krig lurende om hjørnet - blev Jens Christian gift 21. maj 1863 med [[Dorthea Marie Christensdatter]], f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. barnløs allerede 19. oktober 1871 af kræft i maven.

== Veteran fra 1864 ==
Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.

Jens Christian Sørensen gjorde tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle. Af lægdsrullerne fremgår endvidere, at han fra 1863 var tilknyttet 14. Bataljon, var 66 1/4 tomme (173,27 cm.) - til sammenligning var gennemsnittet i sognet omkring de 60 ...

Efter tilfangetagelsen blev Jens Christian ført mod syd. Et glimt af begivenhederne er overleveret i pastor [[Jacob Jørgen Frederik Friis]]'s berømte dagbøger, dato mangler. Heri fremgår, at lokale, dansksindede i Haderslev tilbød at hjælpe Jens Christian og nogle medfanger med at flygte. Jens Christian takkede dog nej til buddet, da han foretrak fangenskabet, frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig, og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte angiveligvis forståelse hos de lokale bønder, hjemme i Vendsyssel, herunder [[fru Teisen på Mølgaard]].

Ordret står: ''Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i aAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".'' 

[[Fil:JensChristianSoerensen_Himmelbrev.png|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens "himmelbrev"]]Præcis hvor Jens Christian sad fangen vides ikke, men i sit "himmelbrev" skrev han: ''Fra Hjørring til Aalborg er 6 Miil og fra Aalborg og til Randers er 10 Miil og Randers og til Aarhus er 5 Miil og fra Aarhus og til Horsens er 6 Miil og fra Horsens og til Veile er 4 Miil og fra Veile og til Kolding er 3½ Miil og fra Kolding og til Hadersleb er 3½ Miil og fra Haderslev og til Flendborg er 7 Miil og fra Flenborg og til Slesvig er 5 Miil og fra Slesvig og til Rensborg er 4 Miil og fra Rensborg og til Altona er 12 Miil. i Alt er der 66 Miil fra Hjørring og til Altona.''

[[Fil:JensChristianSorensenHoejrup_signet.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensens signet med laksegl. I dag i familiens eje.]]

Mon ikke man deraf kan slutte, at han må have været bragt til Altona i fangenskab hos preusserne? 
Himmelbrevet opbevares i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

[[Category:1864]] [[Category:Veteran fra 1864]]

Fil:JensChristianSorensenHoejrup signet.jpg

2026-06-14T14:33:50Z

Hanswendelboe: Jens Christian Sørensen Højrups signet (5,5 cm.) med lakstempel. Initialerne siger "Jens Christian Sørensen Højrup".