Se kildekoden til Hans Christian Hansen

[[Fil:HansChristianHansen.jpg|200px|thumb|left|Hans Christian Hansen]] [[Fil:HansChrHansen_og_Karen_Kristine.jpg|200px|thumb|left|[[Karen Kristine Kristensen Rosager]] og Hans Christian Hansen]] [[Fil:HorneSkole1915.jpg|200px|thumb|left|[[Horne Skole]], elevhold 1915. T.v. ses Hans Christian Hansen]]Hans Christian Hansen, f. 10. juli 1871 i Albjerg, Oure Sogn på Fyn[https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-L9ZX-HXX5?cc=2078555&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQG87-9TY8] som søn af gårdejer Mads Hansen og hustru Mette Marie Nielsen, d. 1. marts 1960 i Horne. Førstelærer på [[Horne Skole]] 1904-1938, kirkesanger ved [[Horne Kirke]]. 

[[Fil:HansChrHansen_og_soenner1950.jpg|200px|thumb|left|Hans Christian Hansen (siddende) og sønnerne, fra venstre: Niels Jakob Alfred, Filip Bartholomæus, Thorvald Andreas, Mads Johannes (med briller) og Kristian Peter.]]Gift 9. oktober 1895 i Vejstrup Valgmenighed med [[Karen Kristine Kristensen Rosager]], (1870-1941), far til<br>
[[Mads Johannes Rosager Hansen]] (f. 1. oktober 1896 i Tranum), sognepræst i Blaagaards Sogn, København<br>
[[Kristian Peter Rosager Hansen]] (f. 22. marts 1902, d. 1. marts 1978 i Bov), overlærer ved kommune- og realskolen i Frøslev-Padborg.<br>
[[Niels Jakob Alfred Rosager Hansen]] (f. 7. august 1904, Astrup), kommunelærer i Aalborg<br>
[[Niels Nathaniel Rosager Hansen]] (f. 1900, døbt 5. august 1900 i Astrup - d. 25. juni 1902, begravet 1. juli 1902, Astrup ved Aalborg)<br>
[[Filip Timotheus Rosager Hansen]] (f. 2. juni 1906, Horne), sognepræst i Rødding ved Viborg fra 1936<br>
Datter (f. 1. juli 1909, d. 17. juli 1909, Horne).<br>
[[Thorvald Andreas Rosager Hansen]] (f. 24. oktober 1911, d. 1. maj 1983).

[[Fil:HansChristianHansen_gravsten.jpg|200px|thumb|left|Hans Christian Hansens gravsten står i dag i columbariet.]]Hans Christian Hansen boede i Horne til sin død 1. marts 1960. Senest kendte adresse er [[Tornbyvej 6]].


==Barndom og ungdom==
Familien var stærkt optaget af de Grundtvig-Koldske tanker. Forældrene havde således mødt hinanden under opholdet på Kolds højskole, men særligt moderens religiøse indstilling og barnlige tro indvirkede på familiens liv og virke. Blandt andet var det moderen Mette Marie Nielsen, der sørgede for, at familien sluttede sig til valgmenigheden i Vejstrup under pastor Pedersens "ejendommelige forkyndelse", som Hans Chr. Hansen senere omtaler den i sine erindringer.


==Uddannelse og arbejde ==
Hans Christian Hansen blev tidligt sendt på Svendborg Realskole, hvorfra han som 14-årig fik præliminæreksamen, inden han fortsatte på Skaarup Seminarium. Herfra dimitterede han som 20-årig

Første ansættelse fik Hans Chr. Hansen som hjælpelærer og kirkesanger for en løn på 20 kr. og fri kost og logi i Søndbjerg Sogn. I thy stiftede Hans Chr. Hansen bekendtskab med Indremission. I sine erindringer skriver han: ''Til at begynde med kom jeg elles ikke meget sammen med Indre-Missions Venner. Jeg havde dengang kun en udvortes Opfattelse af Kristendommen, som ogsaa min Dansklærer paa Seminariet engang havde bemærket i Rettelsen af min Stil. Stilopgaven lød: En Udvikling af Paulus' Lære om Retfærdiggørelse af Trioen. - Nedenunder skrev Læreren: "Noget tørt og paa en udvortes Maade behandlet."'' (s. 12)

Om sin endelige omvendelse skriver han: ''Men to Mænd i Samfundet bad for mig og vidnede for mig - nemlig Brødrene Søren og Anders Pedersen. De var begge varme for Herrens Sag og for Sjælens Frelse. Der gik dog nogen Tid, før jeg indsaa, de havde Ret. EN aften i Julen besøgte jeg en af de verdslige Familier, og en foreslog dam at vi skulde synge: "Droslen slog ned i Skov sin klare Trille". Det slog mig, at man valgte den Sang i Juletiden; jeg kom til at føle Tomheden ved det skikkelige Verdensliv. […] Senere kom jeg dybere ned i Syndserkendelse, og da jeg saa Fortabelsens Afrund, blev Ordet om Blodet, der renser fra al Synd, til Trøst og salig Forvisning i min Sjæl.'' (s. 13ff)

Efter tre år i Thy, fik Hans Chr. Hansen ansættelse i Vognsild i Himmerland. 

I sommeren 1895 ansattes han ved Klithuse Skole, Tranum Sogn og som kirkesanger ved Tranum Kirke (Lønnen for at lede salmesangen var 20 kr./året, lærerlønnen 80 kr. i kvartalet samt udbyttet af en jordlod på 11 tdr. land.). Samme efterår giftede han sig med sin forlovede, [[Karen Kristine Kristensen Rosager]]. Her forblev han i fire år, inden han i 1899 blev forflyttet til arbejdet som enelærer ved Astrup Østre Skole ved Arden Station. Her var præsten nyligt blevet vakt og ønskede derfor en troende lærer ansat ved den nyopførte skole. Til stillingen var også knyttet organiststillingen ved Astrup Kirke.


==Horne==
Området omkring Arden blev af formanden for Indremission, Pastor Beck betegnet som "De Dødes Rige" på grund af den store ugudelighed, der herskede blandt områdets beboere, hvorfor også Hans Chr. 1904 søgte stilling i det mere missionske Horne. 1. juli 1904 fik han stillingen som førstelærer ved [[Horne Skole]].

I sine erindringer (s. 24) skriver han: ''"Vi blev modtaget med megen Imødekommenhed. Man hentede vort Flyttegods i Hjørring, og vi blev gæstfrit modtaget af Skolens Nabo. Inden Aften havde vi saa meget udpakket, at vi kunde gaa til Hvile i vort fremtidige Hjem.''

Samarbejdet med pastor [[Christian Frederik Hansen]], som Hans Chr. Hansen beskriver som smuk, overmåde elskværdig og forstående overfor lærergerningen, var frugtbart. Ikke mindst pastor Hansens glødende engagement i etableringen af en jernbanelinje fra Hjørring til Hirtshals, virkede smittende på Hans. Chr. Hansen.


, hvorfra han tog sin afsked i 1938.

== Hornes kirketårn ==
[[Fil:HorneKirke_taarn1959.jpg|200px|thumb|left|Arkitekt Edvard Thomsens tegning til nyt tårn på [[Horne Kirke]], 1959.]]Hans Christian Hansen var glødende engageret i sit arbejde som kirkesanger ved [[Horne Kirke]], og stod i 1950'erne i spidsen for den store indsamling af midler, der medvirkede til at kirken kunne få opført et tårn.

Allerede på et møde 7. juni 1928 drøftet ønsket om et kirketårn på fundamentet af det gamle, der endnu fandtes ved vestgavlen. Fra 1930 begyndte man at henlægge halvdelen af høstofferet til denne opgave, og der blev desuden tegnet frivillige bidrag, således at man i 1948 havde 20.000 kr. stående på kontoen. Det var indsamlingen af høstoffer og frivillige bidrag, Hans Christian Hansen stod for. 

[[Fil:HansChristianHansen_mindetavle.jpg|200px|thumb|left|[Mindetavle opsat i [[Horne Kirke]]]]Der findes til højre for orglet, i tårnet, indmuret en mindetavle for Hans Christian Hansen.

Derpå henvendte menighedsrådet sig til arkitekt Edvard Thomsen, Randers, der udarbejdede en tegning og overslag over tårnbyggeriet. Derpå gik sagen sin langsomme gang gennem myndigheder og ministerier, før den i 1953 endelig blev godkendt af Kirkeministeriet med en bevilling på 35.000 kr.

Arbejdet blev herefter overdraget lokale håndværkere, og i løbet af 1960 stod tårnet endeligt færdigt. De samlede udgifter til opførelsen opgjordes i 1961 til 106.992 kr. 

== Eksterne kilder og henvisninger ==
Vore Kirker, Lokalhistorisk Forening, s. 21<br>
"Atter Taarn paa Horne Kirke", Vendyssel Tidende, 17. april 1959: [[Media:VendsysselTidende16041959_HorneKirketaarn.jpg]]<br>
"De 35.000 kroner til taarn paa Horne Kirke bevilget", Vendyssel Tidende, 14. maj 1959: [[Media:VendsysselTidende14051959_HorneKirketaarn.jpg]].

[[Category:Kirke]] [[Category:Personer]] [[Category:Skole]]