Hans Christian Hansen - Versionshistorie

Hanswendelboe med 11. maj 2024, 12:45

2024-05-11T12:45:04Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 14:01

2021-09-04T14:01:10Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 14:00

2021-09-04T14:00:23Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 13:52

2021-09-04T13:52:17Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 13:50

2021-09-04T13:50:41Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 13:46

2021-09-04T13:46:46Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 13:46

2021-09-04T13:46:23Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 13:45

2021-09-04T13:45:49Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 13:44

2021-09-04T13:44:52Z

Hanswendelboe med 4. sep 2021, 13:44

2021-09-04T13:44:21Z

@@ Linje 66: / Linje 66: @@
 == Eksterne kilder og henvisninger ==
-[http://www.wikihorne.dk/docs/HansChrHansen_Erindringer.pdf "De gamle i Horne og andre minder fra mit liv"], af Chr. Hansen, O. Lohses Forlag, Eftf., København 1944.<br>
+[http://www.wikihorne.dk/docs/HansChrHansen_De-Gamle-I-Horne_1944c.pdf "De gamle i Horne og andre minder fra mit liv"], af Chr. Hansen, O. Lohses Forlag, Eftf., København 1944. - [http://www.wikihorne.dk/docs/HansChrHansen_Erindringer.pdf S/H-kopi<br>
-Vore Kirker, Lokalhistorisk Forening, s. 21<br>
+"Atter Taarn paa Horne Kirke", Vendsyssel Tidende, 17. april 1959: [[Media:VendsysselTidende16041959_HorneKirketaarn.jpg]]<br>
-"Atter Taarn paa Horne Kirke", Vendyssel Tidende, 17. april 1959: [[Media:VendsysselTidende16041959_HorneKirketaarn.jpg]]<br>
 "De 35.000 kroner til taarn paa Horne Kirke bevilget", Vendyssel Tidende, 14. maj 1959: [[Media:VendsysselTidende14051959_HorneKirketaarn.jpg]].
 [[Category:Kirke]] [[Category:Personer]] [[Category:Skole]]

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 == Hornes kirketårn ==
-[[Fil:ChrHansen HorneKirketaarn indsamling.jpg|200px|thumb|left|Opfordring til udensogns beboere om at støtte til tårnbyggeriet. August 1944.]][[Fil:HorneKirke_taarn1959.jpg|200px|thumb|left|Arkitekt Edvard Thomsens tegning til nyt tårn på [[Horne Kirke]], 1959.]]Ud over sit glødende engagement i skolearbejdet, var Hans Christian Hansen meget optaget af sit arbejde som kirkesanger ved [[Horne Kirke]].
+[[Fil:ChrHansen HorneKirketaarn indsamling.jpg|200px|thumb|left|Opfordring til udensogns beboere om at støtte til tårnbyggeriet. August 1944.]][[Fil:HorneKirke_taarn1959.jpg|200px|thumb|left|Arkitekt Edvard Thomsens tegning til nyt tårn på [[Horne Kirke]], 1959.]][[Fil:HorneKirketaarn_FT1959_MariusHeilesen.jpg|200px|thumb|left|Meddelelse fra Folketinget om bevillingen til tårnet. 16. august 1959.]]Ud over sit glødende engagement i skolearbejdet, var Hans Christian Hansen meget optaget af sit arbejde som kirkesanger ved [[Horne Kirke]].
 Efter sin pension som lærer, fortsatte han arbejdet for kirken, blandt andet som medlem af menighedsrådet og sine taler i [[Horne Missionshus]]. I 1950'erne stod han i spidsen for den store indsamling af midler, der medvirkede til at kirken kunne få opført ny kirketårn.
@@ Linje 56: / Linje 56: @@
 Derpå henvendte menighedsrådet sig til arkitekt Edvard Thomsen, Randers, der udarbejdede en tegning og overslag over tårnbyggeriet. Derpå gik sagen sin langsomme gang gennem myndigheder og ministerier, før den i 1953 endelig blev godkendt af Kirkeministeriet med en bevilling på 35.000 kr.
-[[Fil:HorneKirketaarn_FT1959_MariusHeilesen.jpg|200px|thumb|left|Meddelelse fra Folketinget om bevillingen til tårnet. 16. august 1959.]]Endelig, den 16. april 1959, kunne [https://arkiv.dk/vis/3291566 Marius Heilesen], lokal folketingsmand for partiet Venstre, født i Tornby, på Folketingets brevpapir, officielt meddele Hans Chr. Hansen, at både Kirkeministeren, Finansministeriet såvel som Boligmisteren har godkendt sagen og byggeriet dermed kunne påbegyndes efter 1. august 1959.
+Endelig, den 16. april 1959, kunne [https://arkiv.dk/vis/3291566 Marius Heilesen], lokal folketingsmand for partiet Venstre, født i Tornby, på Folketingets brevpapir, officielt meddele Hans Chr. Hansen, at både Kirkeministeren, Finansministeriet såvel som Boligmisteren har godkendt sagen og byggeriet dermed kunne påbegyndes efter 1. august 1959.
 Arbejdet blev herefter overdraget lokale håndværkere, og i løbet af 1960 stod tårnet endeligt færdigt. De samlede udgifter til opførelsen opgjordes i 1961 til 106.992 kr.

@@ Linje 56: / Linje 56: @@
 Derpå henvendte menighedsrådet sig til arkitekt Edvard Thomsen, Randers, der udarbejdede en tegning og overslag over tårnbyggeriet. Derpå gik sagen sin langsomme gang gennem myndigheder og ministerier, før den i 1953 endelig blev godkendt af Kirkeministeriet med en bevilling på 35.000 kr.
-Endelig, den 16. april 1959, kunne [https://arkiv.dk/vis/3291566 Marius Heilesen], lokal folketingsmand for partiet Venstre, født i Tornby, på Folketingets brevpapir, officielt meddele Hans Chr. Hansen, at både Kirkeministeren, Finansministeriet såvel som Boligmisteren har godkendt sagen og byggeriet dermed kunne påbegyndes efter 1. august 1959.
+[[Fil:HorneKirketaarn_FT1959_MariusHeilesen.jpg|200px|thumb|left|Meddelelse fra Folketinget om bevillingen til tårnet. 16. august 1959.]]Endelig, den 16. april 1959, kunne [https://arkiv.dk/vis/3291566 Marius Heilesen], lokal folketingsmand for partiet Venstre, født i Tornby, på Folketingets brevpapir, officielt meddele Hans Chr. Hansen, at både Kirkeministeren, Finansministeriet såvel som Boligmisteren har godkendt sagen og byggeriet dermed kunne påbegyndes efter 1. august 1959.
 Arbejdet blev herefter overdraget lokale håndværkere, og i løbet af 1960 stod tårnet endeligt færdigt. De samlede udgifter til opførelsen opgjordes i 1961 til 106.992 kr.

@@ Linje 48: / Linje 48: @@
 Hans Chr. Hansens poetiske og sprogligt opmærksomme gemyt fornægtede sig aldrig; blandt her i dette digt fra 1953:
-<center>''Hvem, vil hjælpe mig med op af gruset,<br>så jeg jeg atter for kirkehuset<br>kan bære klokke og værne mod vestenvind,<br>som hyler fra vest over mark og hede -<br>
+<center>''Hvem, vil hjælpe mig med op af gruset,<br>så jeg jeg atter for kirkehuset<br>kan bære klokke og værne mod vestenvind,<br>som hyler fra vest over mark og hede -''<br>''og om de fredfyldte grave frede,<br>hvor fædrene hviler fra år tilbage<br>fra oldtid og indtil vore dage.''<br>
 og om de fredfyldte grave frede,<br>hvor fædrene hviler fra år tilbage<br>fra oldtid og indtil vore dage.''<br>
 ''En herremand tog mine hugne stene<br>bort fra soklen, som står så ene<br>opad de gamle oldtidsgrave<br>og venter på en nytårsgave<br>fra en forstående vendsysselven,<br>som i sit forrådskammer vil have<br>en sum tilovers at rejse blandt grave.''<br>

@@ Linje 48: / Linje 48: @@
 Hans Chr. Hansens poetiske og sprogligt opmærksomme gemyt fornægtede sig aldrig; blandt her i dette digt fra 1953:
-<center>''Hvem, vil hjælpe mig med op af gruset,<br>så jeg jeg atter for kirkehuset<br>
+<center>''Hvem, vil hjælpe mig med op af gruset,<br>så jeg jeg atter for kirkehuset<br>kan bære klokke og værne mod vestenvind,<br>som hyler fra vest over mark og hede -<br>
-kan bære klokke og værne mod vestenvind,<br>
+og om de fredfyldte grave frede,<br>hvor fædrene hviler fra år tilbage<br>fra oldtid og indtil vore dage.''<br>
 som hyler fra vest over mark og hede -<br>
-og om de fredfyldte grave frede,<br>
+''En herremand tog mine hugne stene<br>bort fra soklen, som står så ene<br>opad de gamle oldtidsgrave<br>og venter på en nytårsgave<br>fra en forstående vendsysselven,<br>som i sit forrådskammer vil have<br>en sum tilovers at rejse blandt grave.''<br>
 hvor fædrene hviler fra år tilbage<br>
-fra oldtid og indtil vore dage.''</center>
+''et dejligt tårn, som ses viden om<br>af fiskere, som os alle gav bud<br>af folk, som bar over landet ud<br>af unge, som kommer som brudgom og brud<br>af alle, som med deres glæde og smerte<br>og tak og lovsang ag ganske hjerte.''</center>
 Derpå henvendte menighedsrådet sig til arkitekt Edvard Thomsen, Randers, der udarbejdede en tegning og overslag over tårnbyggeriet. Derpå gik sagen sin langsomme gang gennem myndigheder og ministerier, før den i 1953 endelig blev godkendt af Kirkeministeriet med en bevilling på 35.000 kr.

@@ Linje 46: / Linje 46: @@
 Allerede på et møde 7. juni 1928 var ønsket om et nyt kirketårn på fundamentet af det gamle, der endnu fandtes ved vestgavlen, blevet drøftet. Fra 1930 begyndte man i praksis at henlægge halvdelen af høstofferet til denne opgave, og der blev desuden tegnet frivillige bidrag, således at man i 1948 havde 20.000 kr. stående på kontoen. Det var indsamlingen af disse høstofre og frivillige bidrag, Hans Christian Hansen med stor ildhu stod for.
-Hans Chr. Hansens poetiske og sprogligt opmærksomme gemyt fornægtede sig aldrig; blandt her i dette digt fra 1953.
+Hans Chr. Hansens poetiske og sprogligt opmærksomme gemyt fornægtede sig aldrig; blandt her i dette digt fra 1953:
-::''Hvem, vil hjælpe mig med op af gruset,''<br>
+<center>''Hvem, vil hjælpe mig med op af gruset,''<br>
 ''så jeg jeg atter for kirkehuset''<br>
 kan bære klokke og værne mod vestenvind,<br>
@@ Linje 54: / Linje 54: @@
 og om de fredfyldte grave frede,<br>
 hvor fædrene hviler fra år tilbage<br>
-fra oldtid og indtil vore dage.''<br>
+fra oldtid og indtil vore dage.</center>
 Derpå henvendte menighedsrådet sig til arkitekt Edvard Thomsen, Randers, der udarbejdede en tegning og overslag over tårnbyggeriet. Derpå gik sagen sin langsomme gang gennem myndigheder og ministerier, før den i 1953 endelig blev godkendt af Kirkeministeriet med en bevilling på 35.000 kr.