Peder Jacob Mathiesen Hviid - Versionshistorie

Hans Wendelboe Bøcher med 5. dec 2016, 12:52

2016-12-05T12:52:28Z

Hans Wendelboe Bøcher med 5. dec 2016, 12:51

2016-12-05T12:51:49Z

Hans Wendelboe Bøcher med 5. dec 2016, 12:21

2016-12-05T12:21:28Z

Hans Wendelboe Bøcher med 5. dec 2016, 12:19

2016-12-05T12:19:32Z

Hans Wendelboe Bøcher med 5. dec 2016, 12:06

2016-12-05T12:06:37Z

Hans Wendelboe Bøcher med 5. dec 2016, 11:28

2016-12-05T11:28:52Z

Hans Wendelboe Bøcher med 5. dec 2016, 11:10

2016-12-05T11:10:47Z

Hans Wendelboe Bøcher med 4. dec 2016, 15:41

2016-12-04T15:41:06Z

Hans Wendelboe Bøcher med 4. dec 2016, 15:37

2016-12-04T15:37:33Z

Hans Wendelboe Bøcher med 4. dec 2016, 15:09

2016-12-04T15:09:25Z

@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 Under retssagen fremkom overraskende oplysninger om, at Peder Jacob Mathiesen Hviid endvidere skulle havde indgået ægteskab med en Maren Eriksdatter Bugge.
-Dommen lød: ''Endskønt Hr. Peder Jacob Hviid udi sit Indlæg for Kommisionen frafalder at sigte eller paasige Mademoiselle Schwarzkopf noget til Fornærmelse paa Ære og gode Navn, og de førte Vidner ej heller i alt synes ensstemmende paa en Tid eller paakrævet straks at drages til Minde og derefter paa fersk Fod ført under Lovmaal, saa alligevel efterdi beeldte Hr. Peder Jacob Hviid altfor letsindet har ladet grove og utlbørlige Ord falde adskillige Tider og Steder ved Samtale med en og anden af Vidnerne, hvorved Mds. Schwarzkopf kunde efterhænge en Blame, bør han for slig usømmeligt ført Konduite ikke aleneste at gøre hende en offentlig Afbedelse og Erklæring for den gejstlige Ret naar forlanges og saaldes der renoncere i alt, hvis i saa Maade mundtlig ellr skriftlig er passeret, som skal være død og magtesløs, Mds. Schwarzkopf uden al Præjudice paa ærlige gode Navn og Rygte, men han endog for sin Formastelse betalte hende for Spot og Skade med Kost og Tæring 350 Rdl. og i Mulkt til fattige Præsteenker 30 Rdl. Christen Thomsens øvrige Paastand anlangende Ægteskabsløfte og Kopulation ude Stiftet af 2. Novbr. 1713 ses ikke Kommisionen at kunne vedkomme, men beror ved den i Tamperretten d. 20. December dernæst afsagte Dom.''
+Dommen lød:
 Når Peder Jacob Mathisen Hviid veg tilbage for at fremføre, at Kirstine Schwarzkopf stod i forhold til en af greven på Asdal Hovedgaards sønner, skyldes dette formodentlig hensynet til bestallingen som præst i [[Horne Kirke]], da det jo netop var greven, der havde kaldt ham til landsdelen og dermed sikret ham ansættelsen. I stedet valgte Hviid at give den ene løgn på den anden; blandt andet Kirstine Schwarzkopf skulle først have fået et enkelt, siden tre børn.

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 . december 1713 faldt dommen ved Tamperretten, og Peder Jacob Mathiesen Hviid dømtes til at betale en erstatning på 200 rigsdaler til [[Kirstine Schwartzkopf]] for brudt ja-ord. Dommen lød som følger:
 ''"Endog at Hr. Peder Jacob Hviid ikke kan siges at have fulde Jaord med Kirstine Schwarzkopf efter kgl. Majestæts Lov og Forordnings Maade om Jaord at tale paa, saa kan dog ikke ses andet af de imod ham her i Retten fremlagte Breve og Dokumenter, end at han jo har tilsagt hende Ægteskab og i saa Maade været forlovet med hende, hvilket ikke kan undskyldes med Forevending af Ungdoms Præcipitance efter hans i Dag fremlagte Indlæg, helst eftersom det er sket ganske kort Tid, førend han blev kaldet til Præstembedet; saasom han da med denne sin Ustadighed og Vrangvillighed ikke at ville fuldbyrde det hende givne Ægteskabsløfte, har givet bemeldte Kirstine Schwarzkopf Aarsag til at begynde denne Proces, hvorved hun er geraadet i store Udgifter paa sine adskillige vidtløftige Rejser samt til Prokurator og andet sligt, ihvorvel hende allernaadigst er tilladt at udføre Sagen paa ustemplet Papir m.m., da bør han at betale til hende eller hendes Ordre for saa vidt hidindtil til hendes Sags Drift ved denne Ret kan angaa, rede Penge 200 Rdlr. Saasom ellers Prokurator Christen Thomsen paastaar, at Hr. Peder Jacob Hviid haver paa bemeldte Maade forset sig imod Lovens 2. Bog, 11. Kap., 1. Art, saa og at han har ladet sig vie paa et fremmed Sted til en anden udenfor Stiftet imod gjorte Forbud, da henvises alt sligt til vedkommende Forum til videre Paakendelse. Hvad det særdeles angaar, som Christen Thomsen forlanger udi sit sidste Indlæg, at Hr. Peder Jacob Hviid maa suspenderes fra Prædikeembedet at betjene til Sagens endelige Uddrag, da henvises til hans højædle Højærværdighed Biskoppens Forgodtbefindende."''
 . november 1713, en måned senere, indledes så sagen om ærekrænkelser ved en [https://da.wikipedia.org/wiki/Kommissionsdomstol kommissionsdomstol]. Der indkaldes en række vidner, der taler for og imod, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have talt ærekrænkende om [[Kirstine Schwartzkopf]]. Blandt vidnerne er flere af Peder Jacob Mathiesen Hviid tidligere medbeboere på [https://da.wikipedia.org/wiki/Borchs_Kollegium Borchs Kollegium] i København. [https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Holberg Ludvig Holberg] udtaler, at han aldrig har hørt Peder Jacob Mathiesen Hviid tale <i>"ærerørigt om Kirstine"</i>.

@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 Og så tilbage til [[Kirstine Schwartzkopf]], for hun var ikke tilfreds med Peder Jacob Mathiesen Hviids milde dom i sagen om det brudte ja-ord – og endnu mindre, at han blev kendt uskyldig i at have talt ærekrænkende om hende. I september 1714 ankede hun derfor begge domme til Højesteret, der indvilligede i at slå de to sager sammen til én.
-Peder Jacob Mathiesen Hviid ar igen indblandet i to retssager på én gang, og klagede nu til biskoppen over provst Kyngs sendrægtighed i den ene sag. Biskoppen imødekomm, og afsatte Kyng og indsatte i stedet provsten fra Mosbjerg som dommer. Den lille nyfødte nåede at blive fem måneder gammel inden der endelig i november 1714 faldt dom ved Provsteretten. Her blev Peder Jacob Mathiesen Hviid frikendt for beskyldninger om utugt, og Kyng blev i stedet dømt for forsømmelighed og måtte betale sagens omkostninger. En måned senere, den 11. december 1714, faldtr der også dom ved Højesteret. [[Kirstine Schwartzkopf]] tilkendtes yderligere erstatning, og Peder Jacob Mathiesen Hviid blev skilt fra kjole og krave – og ikke mindst æren. En af dommerne ville endda, at han skulle landsforvises.
+Peder Jacob Mathiesen Hviid ar igen indblandet i to retssager på én gang, og klagede nu til biskoppen over provst Kyngs sendrægtighed i den ene sag. Biskoppen imødekomm, og afsatte Kyng og indsatte i stedet provsten fra Mosbjerg som dommer. Den lille nyfødte nåede at blive fem måneder gammel inden der endelig i november 1714 faldt dom ved Provsteretten. Her blev Peder Jacob Mathiesen Hviid frikendt for beskyldninger om utugt, og Kyng blev i stedet dømt for forsømmelighed og måtte betale sagens omkostninger. En måned senere, den 11. december 1714, faldt der også dom ved Højesteret. [[Kirstine Schwartzkopf]] tilkendtes yderligere erstatning, og Peder Jacob Mathiesen Hviid blev skilt fra kjole og krave – og ikke mindst æren. En af dommerne ville endda, at han skulle landsforvises.
 Kirstine Schwarzkopf blev i øvrigt præstefrue i [[Horne Præstegård]], idet hun efterfølgende blev viet til Peder Jacob Mathiesen Hviids efterfølger i embedet, [[Jørgen Poulsen Kyng]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. 1760). Søn af sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen Hviid]] og enken efter Mads' forgænger. Gift første gange 2. februar 1714 med Maren Eriksdatter Bugge og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.
+Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. 1760). Søn af sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen Hviid]] og enken efter Mads' forgænger. Gift første gange 2. februar 1714 med Maren Eriksdatter Bugge i Vroue og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.
 Peder Jacob Hviids liv var omtumlet. Han var præst i [[Horne Kirke]] og [[Asdal Kirke]] i et enkelt år, to gange blev han fradømt æren, tre gange røg han i fængsel, og han var gift fire gange. Oven i hans plettede eftermæle kommer endda eftertidens beskyldninger om, at han tissede i altervinen!
@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 Som et lyn fra klar himmel kom oplysningen, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle giftes med kæresten Maren Eriksdatter Bugge.
 == Tissede han i altervinen? ==
-I mellemtiden er Peder Jacob Mathiesen Hviid blevet hvirvlet ind i to nye retssager. I april 1714 stævner han selv [[Hans Hybertsen]], forvalteren på Asdal, for en række forhold ved Hornes og Vennebjerg [https://da.wikipedia.org/wiki/Herredsting Herredsting]. Hybertsen er i forvejen Peder Jacob Mathiesen Hviid argeste fjende, og var blandt andet [[Kirstine Schwarzkopf]]s hovedvidne i sagen om det brudte ja-ord. I referatet fra den retssag kan det virke som om Hybertsen smurte tykt på i sin vidneforklaring. Han har vel villet hjælpe sin arbejdsgiver, greven, med at få Peder Jacob Mathiesen Hviid til at makke ret.
+I mellemtiden var Peder Jacob Mathiesen Hviid blevet hvirvlet ind i to nye retssager. I april 1714 stævnede han selv [[Hans Hybertsen]], forvalteren på Asdal, for en række forhold ved Hornes og Vennebjerg [https://da.wikipedia.org/wiki/Herredsting Herredsting]. Hybertsen var i forvejen Peder Jacob Mathiesen Hviid argeste fjende, og var blandt andet [[Kirstine Schwarzkopf]]s hovedvidne i sagen om det brudte ja-ord. I referatet fra den retssag kan det virke som om Hybertsen smurte tykt på i sin vidneforklaring. Han har vel villet hjælpe sin arbejdsgiver, greven, med at få Peder Jacob Mathiesen Hviid til at makke ret.
-I den nye sag beskyldte Peder Jacob Mathiesen Hviid blandt andet Hybertsen for at have ladet bønderne yde hoveriarbejde på søn- og helligdage. Desuden for, at han og hustruen gentagne gange havde forsømt at gå til alters, og for at have leveret dårlig vin til alterbrug. Særligt det sidste forhold er interessant, for ifølge sagnet tissede Peder Jacob Mathiesen Hviid i altervinen, og det var derfor han i sidste ende mistede kjole og krave.
+I den nye sag beskyldte Peder Jacob Mathiesen Hviid blandt andet Hybertsen for at have ladet bønderne yde hoveriarbejde på søn- og helligdage. Desuden for, at han og hustruen gentagne gange havde forsømt at gå til alters, og for at have leveret dårlig vin til alterbrug. Særligt det sidste forhold er interessant, for ifølge den folkelige fortælling tissede Peder Jacob Mathiesen Hviid i altervinen, og det var derfor han i sidste ende mistede kjole og krave. Dette er dog næppe sandt.
-Den tredje søndag i Advent 1713 måtte Peder Jacob Mathiesen Hviid afbryde gudstjenesten fordi han ikke turde servere altervinen for menigheden. Ifølge degnen ''var Vinen, der blev meddelt, ganske slet, baade i Smag og paa Couleur og saare ligere Lergravvand end Vin.'' Til gengæld vidner flere mænd fra menigheden, at vinen var af udmærket kvalitet. Og Hybertsens hustru vender sagen på hovedet og beskylder i stedet Peder Jacob Mathiesen Hviid for at have ''gjort vinen udygtig''. Beskyldninger kører frem og tilbage, men på intet tidspunkt i retssagen fremgår det, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have ombyttet vinen med urin. Den historie, at han skulle have tisset i altervinen, må altså være en opdigtet historie af nyere dato. I juli 1714 afviser [https://da.wikipedia.org/wiki/Herredsting herredstinget] sagen om den dårlige vin og det forhold, at Hybertsen og hustru ikke gik til alters. Til gengæld ender Peder Jacob Mathiesen Hviid med at få en bøde for at vidne falsk.
+Den tredje søndag i Advent 1713 måtte Peder Jacob Mathiesen Hviid afbryde gudstjenesten fordi han ikke turde servere altervinen for menigheden. I retsprotokollen fremgår, at degnen forklarede, at vinen, ''der blev meddelt, var ganske slet, baade i Smag og paa Couleur og saare ligere Lergravvand end Vin.'' Til gengæld fortalte flere mænd fra menigheden, at vinen var af udmærket kvalitet. Hybertsens hustru vendte sagen på hovedet, og beskyldte i stedet Peder Jacob Mathiesen Hviid for at have ''gjort vinen udygtig''.
 == Horeunge eller for tidligt født? ==
-Den fjerde retssag, som Peder Jacob Mathiesen Hviid bliver indblandet i, starter den 3. juni 1714, da Peder Jacob Mathiesen Hviids kone føder en søn – syv måneder efter parret blev viet i Vroue. Ugen efter bliver Hvid Peder Jacob Mathiesen Hviid suspenderet af biskoppen i Aalborg, der samtidig beder præsten i Råbjerg, Niels Mygind, om at undersøge det lille barn. Det skulle slås fast om barnet var født for tidligt, eller om Peder og Maren havde begået lejermål. Pastor Mygind og tre kvinder fra Horne-Asdal tilser barnet og konstaterer, at det er for tidligt født. Fire uger efter fødslen har det stadig ingen negle eller hår som en normal nyfødt. Under synsforretningen udbryder Mygind at, hvis hans kone havde født sådan et barn, ''saa havde han grædt sin øjne ud''! Sagen får en krølle, for biskoppen udpeger provsten i Skagen, Poul Kyng, til at være dommer i sagen. Til Peder Jacob Mathiesen Hviids fortrydelse, for provst Kyng er bonkammerat med Hans Hybertsen. Henover sommeren er Peder Jacob Mathiesen Hviid suspenderet og Kyng bliver ved med at sylte sagen og trække alting i langdrag.
+Den fjerde retssag, som Peder Jacob Mathiesen Hviid blev indblandet i, begyndte den 3. juni 1714, da Peder Jacob Mathiesen Hviids kone, Maren Eriksdatter Bugge, fødte en søn – syv måneder efter parret blev viet i Vroue. Ugen efter blev Hvid Peder Jacob Mathiesen Hviid suspenderet af biskoppen i Aalborg, der samtidig badr præsten i Råbjerg, Niels Mygind, om at undersøge det lille barn. Det skulle slås fast om barnet var født for tidligt, eller om Peder og Maren havde begået lejermål. Pastor Mygind og tre kvinder fra Horne-Asdal tilså barnet og konstaterede, at det ar for tidligt født. Fire uger efter fødslen havde det stadig ingen negle eller hår som en normal nyfødt. Under synsforretningen udbrød Mygind, at hvis hans kone havde født sådan et barn, ''saa havde han grædt sin øjne ud''! Sagen fik en krølle, for biskoppen udpegede efterfølgende provsten i Skagen, Poul Kyng, til at være dommer i sagen; til Peder Jacob Mathiesen Hviids fortrydelse; for provst Kyng var bonkammerat med Hans Hybertsen. Henover sommeren var Peder Jacob Mathiesen Hviid blevet suspenderet og Kyng blev ved med at sylte sagen og trække alting i langdrag.
 == Dømt fra kjole, krave og ære ==
-Og så tilbage til [[Kirstine Schwartzkopf]], for hun var ikke tilfreds med Peder Jacob Mathiesen Hviids milde dom i sagen om det brudte ja-ord – og endnu mindre, at han blev kendt uskyldig i at have talt ærekrænkende om hende. I september 1714 anker Kirstine begge domme til Højesteret, der indvilliger i at slå de to sager sammen til én. Peder Jacob Mathiesen Hviid er igen indblandet i to retssager på én gang, og klager nu til biskoppen over provst Kyngs sendrægtighed i den ene sag. Biskoppen imødekommer, og afsætter Kyng og indsætter i stedet provsten fra Mosbjerg til dommer. Den lille nyfødte når at blive fem måneder gammel inden der endelig i november 1714 falder dom ved Provsteretten. Peder Jacob Mathiesen Hviid frikendes for beskyldninger om lejermål, og Kyng bliver i stedet dømt for forsømmelighed og må betale sagens omkostninger. En måned senere, den 11. december 1714, falder der også dom ved Højesteret. [[Kirstine Schwartzkopf]] tilkendes yderligere erstatning og Peder Jacob Mathiesen Hviid bliver skilt fra kjole og krave – og ikke mindst æren. En af dommerne ville endda, at han skulle landsforvises.
+Og så tilbage til [[Kirstine Schwartzkopf]], for hun var ikke tilfreds med Peder Jacob Mathiesen Hviids milde dom i sagen om det brudte ja-ord – og endnu mindre, at han blev kendt uskyldig i at have talt ærekrænkende om hende. I september 1714 ankede hun derfor begge domme til Højesteret, der indvilligede i at slå de to sager sammen til én.
 == Bønskrift til kongen ==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. 1760). Søn af sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen Hviid]] og enken efter Mads' forgænger. Gift første gange 2. februar 1713 med Maren Eriksdatter og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.
+Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. 1760). Søn af sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen Hviid]] og enken efter Mads' forgænger. Gift første gange 2. februar 1714 med Maren Eriksdatter Bugge og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.
 Peder Jacob Hviids liv var omtumlet. Han var præst i [[Horne Kirke]] og [[Asdal Kirke]] i et enkelt år, to gange blev han fradømt æren, tre gange røg han i fængsel, og han var gift fire gange. Oven i hans plettede eftermæle kommer endda eftertidens beskyldninger om, at han tissede i altervinen!
@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 ''"Endog at Hr. Peder Jacob Hviid ikke kan siges at have fulde Jaord med Kirstine Schwarzkopf efter kgl. Majestæts Lov og Forordnings Maade om Jaord at tale paa, saa kan dog ikke ses andet af de imod ham her i Retten fremlagte Breve og Dokumenter, end at han jo har tilsagt hende Ægteskab og i saa Maade været forlovet med hende, hvilket ikke kan undskyldes med Forevending af Ungdoms Præcipitance efter hans i Dag fremlagte Indlæg, helst eftersom det er sket ganske kort Tid, førend han blev kaldet til Præstembedet; saasom han da med denne sin Ustadighed og Vrangvillighed ikke at ville fuldbyrde det hende givne Ægteskabsløfte, har givet bemeldte Kirstine Schwarzkopf Aarsag til at begynde denne Proces, hvorved hun er geraadet i store Udgifter paa sine adskillige vidtløftige Rejser samt til Prokurator og andet sligt, ihvorvel hende allernaadigst er tilladt at udføre Sagen paa ustemplet Papir m.m., da bør han at betale til hende eller hendes Ordre for saa vidt hidindtil til hendes Sags Drift ved denne Ret kan angaa, rede Penge 200 Rdlr. Saasom ellers Prokurator Christen Thomsen paastaar, at Hr. Peder Jacob Hviid haver paa bemeldte Maade forset sig imod Lovens 2. Bog, 11. Kap., 1. Art, saa og at han har ladet sig vie paa et fremmed Sted til en anden udenfor Stiftet imod gjorte Forbud, da henvises alt sligt til vedkommende Forum til videre Paakendelse. Hvad det særdeles angaar, som Christen Thomsen forlanger udi sit sidste Indlæg, at Hr. Peder Jacob Hviid maa suspenderes fra Prædikeembedet at betjene til Sagens endelige Uddrag, da henvises til hans højædle Højærværdighed Biskoppens Forgodtbefindende."''
-En måned senere indledes så sagen om ærekrænkelser ved en [https://da.wikipedia.org/wiki/Kommissionsdomstol kommissionsdomstol]. Der indkaldes en række vidner, der taler for og imod, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have talt ærekrænkende om [[Kirstine Schwartzkopf]]. Blandt vidnerne er flere af Peder Jacob Mathiesen Hviid tidligere medbeboere på [https://da.wikipedia.org/wiki/Borchs_Kollegium Borchs Kollegium] i København. [https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Holberg Ludvig Holberg] udtaler, at han aldrig har hørt Peder Jacob Mathiesen Hviid tale <i>ærerørigt om Kirstine</i>. Retssagen varede i fem måneder frem til juni 1714. Kommssionen finder ingen håndfaste beviser på, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have krænket mademoiselle Schwartzkopf. Dog bliver Peder Jacob Mathiesen Hviid dømt til endnu engang at betale [[Kirstine Schwartzkopf]] en erstatning på 350 rigsdaler for spot og skade. Desuden skulle han betale 30 rigsdaler i mulkt til fattige præsteenker.
+. november 1713, en måned senere, indledes så sagen om ærekrænkelser ved en [https://da.wikipedia.org/wiki/Kommissionsdomstol kommissionsdomstol]. Der indkaldes en række vidner, der taler for og imod, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have talt ærekrænkende om [[Kirstine Schwartzkopf]]. Blandt vidnerne er flere af Peder Jacob Mathiesen Hviid tidligere medbeboere på [https://da.wikipedia.org/wiki/Borchs_Kollegium Borchs Kollegium] i København. [https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Holberg Ludvig Holberg] udtaler, at han aldrig har hørt Peder Jacob Mathiesen Hviid tale <i>"ærerørigt om Kirstine"</i>.
 == Tissede han i altervinen? ==

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Efterfølgende læste Peder Jacob Mathisen Hviid teologi i København. Her boede han sammen med blandt andre [https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Holberg Ludvig Holberg] på [https://da.wikipedia.org/wiki/Borchs_Kollegium Borchs Kollegium], hvis miljø Holberg senere beskrev i komedien "[https://da.wikipedia.org/wiki/Erasmus_Montanus Erasmus Montanus]".
-. april 1713 blev Peder Jacob Mathiesen Hviid kaldet til et embede i Horne-Asdal. Det var den gamle greve, [https://da.wikipedia.org/wiki/Otto_Rantzau_(1632-1719) Otto Rantzau], på [https://da.wikipedia.org/wiki/Asdal_Hovedg%C3%A5rd Asdal Hovedgård], der havde sendt bud efter ham. eder Jacob Mathiesen Hviid var da blot 23 år gammel. Da Peder Jacob Mathiesen Hviid blev kaldet til embedet, var det underforstået, at han skulle gifte sig med den 25-årige [[Kirstine Schwartzkopf]]. Hviid accepterede i første omgang og lovede Kirstine ægteskab, men i virkeligheden kviede han sig ved arrangementet.
+. marts 1713 blev Peder Jacob Mathiesen Hviid i en alder af blot 23 år kaldet til et embede i Horne-Asdal. Det var den gamle greve, [https://da.wikipedia.org/wiki/Otto_Rantzau_(1632-1719) Otto Rantzau], på [https://da.wikipedia.org/wiki/Asdal_Hovedg%C3%A5rd Asdal Hovedgård], der havde sendt bud efter ham. Han blev ordineret 31. maj 1713. Da Peder Jacob Mathiesen Hviid blev kaldet til embedet, var det underforstået, at han skulle gifte sig med den 25-årige [[Kirstine Schwarzkopf]]. Hviid accepterede i første omgang og lovede Kirstine ægteskab, men i virkeligheden kviede han sig ved arrangementet.
-−
-Vi ved ikke meget om Kirstine Schwartzkopf, men hun havde gode forbindelser til Asdal Hovedgård. Hun var givetvis elskerinde til en af grevens sønner, og på et tidspunkt er hun måske blevet for besværlig. Da den gamle præst dør, lover man hende så i stedet at blive præstefrue.
+Vi ved ikke meget om Kirstine Schwartzkopf, men hun havde gode forbindelser til Asdal Hovedgård. Rygterne svirrede om, at Kirstine Schwarzkopf lå i forhold med en af Grev Otto Rantzaus sønner; muligvis Generalmajor Frederik Rantzau til Rosenvold eller dennes bror Christian Rantzau, senere til Asdal og Rosenvold, vicestatholder i Norge. På et tidspunkt er Kirstine Schwarzkopf måske blevet for besværlig, så da den gamle præst dør, lover man hende i stedet at blive præstefrue i [[Horne Præstegård]].
 == Skæbnen besegles ==
-[[Fil:holberg_mathiesen_hviid.jpg|200px|thumb|left|Indholdsfortegnelse af Holbergiana, bd. 3: Her angives skrift om bl.a. Peder Jacob Mathiesen Hviid.]]Men den unge præst ville ikke lade sig binde, og Kirstine sagsøger ham for løftebrud. Sagen indledes ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Tamperret Tamperretten] i Aalborg i september 1713. Under retssagen viser det sig, at Peder Jacob Mathiesen Hviid hele tiden har været kærester med [[Maren Bugge]], og de to gifter sig i Vroue Kirke i november 1713. Det gør selvsagt ikke [[Kirstine Schwartzkopf]] mindre fornærmet, og et par uger efter gør hun et nyt søgsmål mod Peder Jacob Mathiesen Hviid for at have talt ærekrænkende om hende. I december 1713 falder der dom ved Tamperretten, og Peder Jacob Mathiesen Hviid dømtes til at betale en erstatning på 200 rigsdaler til [[Kirstine Schwartzkopf]] for brudt ja-ord.
+[[Fil:holberg_mathiesen_hviid.jpg|200px|thumb|left|Indholdsfortegnelse af Holbergiana, bd. 3: Her angives skrift om bl.a. Peder Jacob Mathiesen Hviid.]]Men den unge præst ville ikke lade sig binde, og Kirstine sagsøgte ham for løftebrud. 9. august 1713 fik Kirstine Schwarzkopf bevilliget fri proces. Sagen blev indledt ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Tamperret Tamperretten] i Aalborg 20. september 1713. Under retssagen viser det sig, at Peder Jacob Mathiesen Hviid hele tiden har været kærester med [[Maren Bugge]], og de to giftede sig i Vroue Kirke i november 1713. Det gjorde selvsagt ikke [[Kirstine Schwartzkopf]] mindre fornærmet, og et par uger efter gjorde hun et nyt søgsmål mod Peder Jacob Mathiesen Hviid for at have talt ærekrænkende om hende.
 En måned senere indledes så sagen om ærekrænkelser ved en [https://da.wikipedia.org/wiki/Kommissionsdomstol kommissionsdomstol]. Der indkaldes en række vidner, der taler for og imod, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have talt ærekrænkende om [[Kirstine Schwartzkopf]]. Blandt vidnerne er flere af Peder Jacob Mathiesen Hviid tidligere medbeboere på [https://da.wikipedia.org/wiki/Borchs_Kollegium Borchs Kollegium] i København. [https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Holberg Ludvig Holberg] udtaler, at han aldrig har hørt Peder Jacob Mathiesen Hviid tale <i>ærerørigt om Kirstine</i>. Retssagen varede i fem måneder frem til juni 1714. Kommssionen finder ingen håndfaste beviser på, at Peder Jacob Mathiesen Hviid skulle have krænket mademoiselle Schwartzkopf. Dog bliver Peder Jacob Mathiesen Hviid dømt til endnu engang at betale [[Kirstine Schwartzkopf]] en erstatning på 350 rigsdaler for spot og skade. Desuden skulle han betale 30 rigsdaler i mulkt til fattige præsteenker.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. primo 1756). Hans far var både sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen Hviid]]. Gift første gange 2. februar 1713 med Maren Eriksdatter og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.
+Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. 1760). Søn af sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen Hviid]] og enken efter Mads' forgænger. Gift første gange 2. februar 1713 med Maren Eriksdatter og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.
-Peder Jacob Hviids liv var omtumlet. Han var præst i Horne og Asdal i et enkelt år, to gange blev han fradømt æren, tre gange røg han i fængsel, og han var gift fire gange. Oven i hans plettede eftermæle kommer endda eftertidens beskyldninger om, at han tissede i altervinen!
+Peder Jacob Hviids liv var omtumlet. Han var præst i [[Horne Kirke]] og [[Asdal Kirke]] i et enkelt år, to gange blev han fradømt æren, tre gange røg han i fængsel, og han var gift fire gange. Oven i hans plettede eftermæle kommer endda eftertidens beskyldninger om, at han tissede i altervinen!
 I løbet af årene 1713-1714 skete et større drama omkring den unge Peder Jacob Mathiesen Hvid. Hans evner som sjælesørger og øje for social retfærdighed gjorde ham populær blandt lægfolk og kolleger. Men hans anarkistiske og antiautoritære holdning skaffede ham indflydelsesrige fjender.
-Peder Jacob Mathisen Hviid læste teologi i København sammen med blandt andre [https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Holberg Ludvig Holberg]. De to boede også sammen på [https://da.wikipedia.org/wiki/Borchs_Kollegium Borchs Kollegium], hvis miljø Holberg senere beskrev i komedien "[https://da.wikipedia.org/wiki/Erasmus_Montanus Erasmus Montanus]".
+== Uddannelse ==
 . april 1713 blev Peder Jacob Mathiesen Hviid kaldet til et embede i Horne-Asdal. Det var den gamle greve, [https://da.wikipedia.org/wiki/Otto_Rantzau_(1632-1719) Otto Rantzau], på [https://da.wikipedia.org/wiki/Asdal_Hovedg%C3%A5rd Asdal Hovedgård], der havde sendt bud efter ham. eder Jacob Mathiesen Hviid var da blot 23 år gammel. Da Peder Jacob Mathiesen Hviid blev kaldet til embedet, var det underforstået, at han skulle gifte sig med den 25-årige [[Kirstine Schwartzkopf]]. Hviid accepterede i første omgang og lovede Kirstine ægteskab, men i virkeligheden kviede han sig ved arrangementet.

@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 == Bønskrift til kongen ==
-Peder Jacob Mathiesen Hviid nåede at virke som sognepræst i Horne og Asdal i halvandet år. Og heraf var han endda suspenderet noget af tiden. Men ikke desto mindre var det lykkedes ham at skaffe sig en stor og trofast vennekreds, der nu gik sammen om et bønskrift til den enevældige konge, [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik IV]. Den eneste, der kunne omstøde en højesteretsdom.
+[[Fil:Frederik_den_4.jpg|200px|thumb|left|Frederik den 4.]]Peder Jacob Mathiesen Hviid nåede at virke som sognepræst i Horne og Asdal i halvandet år. Og heraf var han endda suspenderet noget af tiden. Men ikke desto mindre var det lykkedes ham at skaffe sig en stor og trofast vennekreds, der nu gik sammen om et bønskrift til den enevældige konge, [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik IV]. Den eneste, der kunne omstøde en højesteretsdom.
 Otte sognepræster, en ridefoged, en byfoged, en tolder, tre forpagtere og hen ved 60 sognebørn er medunderskrivere på en lang bønskrift af en tåreperser til kongen. Men [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik IV] må have haft et hjerte af stål, for han afviser at benåde den unge præst. Peder Jacob Mathiesen Hviid kommer aldrig til at virke som præst igen.

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2016, 15:09
Linje 1:		Linje 1:
−	Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. primo 1756). Hans far var både sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen ~~Hvid~~]]. Gift første gange 2. februar 1713 med Maren Eriksdatter og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.	+	Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. primo 1756). Hans far var både sognepræst i St. Hans Sogn og borgmester i Odense, [[Mads Jakobsen Hviid]]. Gift første gange 2. februar 1713 med Maren Eriksdatter og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.

	Peder Jacob Hviids liv var omtumlet. Han var præst i Horne og Asdal i et enkelt år, to gange blev han fradømt æren, tre gange røg han i fængsel, og han var gift fire gange. Oven i hans plettede eftermæle kommer endda eftertidens beskyldninger om, at han tissede i altervinen!		Peder Jacob Hviids liv var omtumlet. Han var præst i Horne og Asdal i et enkelt år, to gange blev han fradømt æren, tre gange røg han i fængsel, og han var gift fire gange. Oven i hans plettede eftermæle kommer endda eftertidens beskyldninger om, at han tissede i altervinen!