Forskel mellem versioner af "Christian Ditlev Frederik Grandjean"

Nuværende version fra 12. maj 2020, 03:14

Christian Ditlev Frederik Grandjean, selvportræt

Hedvig Ibsen, søster til Henrik Ibsen, malet af Grandjean 1840

To portrætter, Grandjean 1848

Landskab. Grandjean 1848. Solgt på Sotheby's 2005 for 1.200 GBP.

Signatur 1848

Horne Præstagård og kirke, 1905.

Christian Ditlev Frederik Grandjean boede en periode (cirka 1834-1836)[3] i Horne hos sin eks-svoger Johan Gotthilf Jantzen, der havde et kort ægteskab med søsteren Christine Henriette Grandjean.

Senere gift med Christiane Ida Marie Grandjean og Julie Madsine Stisgaard (f. ca. 1816 i Aalborg), med hvem han har børnene Emma Sophie Frederikke Grandjean (f. ca 1846, København), Frederik Peder Julius Grandjean (f. ca 1849, København) og Benny Marie Cæcilie Claudi Grandjean (f. 2 nov. 1851, København, d. 17 okt. 1919, Hellerup)[4].

Uddannelse

Christian Ditlev Frederik Grandjean stod i lære hos malermester Juel, mens han samtidig studerede på Statens Kunstakademi i København 1819- 21, og igen i kortere perioder 1827 og 1845. I perioden 1821-23 kopierede Grandjean nederlandske og italienske malere i Den kgl. Malerisamling.

Grandjean har rejst i Norge, Sverige, Tyskland og Rusland.

Værker

Frederik Grandjean har fortrinsvis malet portrætter, og de vidner stort set om en god karakteriseringsevne.

I perioder levede han i Norge, hvor han bl.a. malede Henrik Ibsens morforældre. Efter at have giftet sig i 1840 bosatte han sig i Odense, Som religiøs maler havde han ikke de store evner, idet altertavlen i Stadager Kirke[5] er en ubehjælpsom kopi efter Rubens[6].

Udvalgte værker:
En gammel kone, som tager en pris (udstillet på Charlottenborg 1838)
Johan Altenburg og Hedevig Paus, Henrik Ibsens forældre[7]
Prof. C.G. Brunius, svensk arkæolog (Lunds Universitet)
J.W. Zetterstedt, Botaniker (Lunds Universitet)
Joachim G. Nyholm, forstråd på Jægerspris og Kronborg (1852, Frederiksborg Museum)
Selvportræt, (Frederiksborg Museum)
Søren Hempel, (1775-1844), 1825, avisudgiver[8]
H.C. Andersen (1841, H.C. Andersens Hus)[9]
Korsnedtagelsen (altertavle, 1847, Stadager Kirke, Falster)[10]

Horne Kirke, muligvis malet af Christian Ditlev Frederik Grandjean, i så fald 1834-36.

Grandjean i Horne

Christian Ditlev Frederik Grandjean boede i Horne Præstegaard i en periode op til 1840, hvilket bragte sindene i kog hos flere sognebørn. Søsteren Christine Henriette Grandjean blev 1832 viet til præsten i Horne Johan Gotthilf Jantzen. Ægteskabet varede kun få år, men den 30-årige Christian Ditlev Frederik forblev boende i præstegården sammen med Johan Gotthilf Jantzen, husholdersken Ane Marie Lund, 36, og fire tjenestefolk. Se [11].

Anklagerne

Flere sognebørn i Horne lod deres vrede tilkendegive gennem flere klageskrivelser til provsten, hvori de forlangte, at maleren blev fjernet fra præstegården, idet man mente, at han havde en dårlig indflydelse på præsten. Pastor Jacob Jørgen Frederik Friis har i sine dagbøger gengivet klageskriftet, underskrevet af 72 mænd i sognet, fra marts 1834. Heri opremses en lang række klagepunkter mod hornepræsten Johann Gotthil Jantzen. Mod slutningen af skriftet rettes vreden desuden mod Grandjean:

Tage vi Hensyn til Hr. Jantzens private Forhold da er dette i høi Grad beklagelsesværdigt for os. Han holder en "Proletmaler" Grandjean i sit Huus som Ven og om ham og Præsten veed man at fortælle mange, kun lidt opbyggelige Historier; men sandt er det at de ofte skjændes og trættes, ja løbe efter hinanden i Marken, ja maatte det ikke forundre os at høre og see Hr. Pastoren paa een af disse Farter at løbe efter hinanden i Marken og falde paa en "stor" Plet Is, som han sate over bagefter Grandjean, for at indhente ham og blev liggende paa sin Mave saa lang han var. Denne Hr. Grandjean blander sig gjerne i vore Anliggender, beleer os og leder Hr. Pastor til Skridt, som kun gjør ham liden Ære.

Pastor Friis bemærker, at især ordet "ven" er ment ondskabsfuldt, fordi det elluderer til et gemeent Forhold, som man, uden mindste Beviis, paastod at herske imellem de 2 letsindige Mænd.

Også Hans Frandsen Selchau, præst i Horne 1840-1850, beretter, at anklagerne mod Jantzen i langt højere grad var møntet på Grandjean: Da man mødte hos Provst Kabell med Præsten, viste hiin Klagerne, hvor løse, uvedkommende og uværdige mange af Ankerne vare. Det viste sig dernæst, at man nærmest vile "Maleren" tillivs, dels fordi han ødelagde Præsten - og deri var nogen Sandhed - og dernæst fordi han virkelig fornærmede Folk ved sin hensynsløse Optræden.

Enden blev, at anklagerne mod Jantzen blev trukket tilbage, mod at Grandjean på en nærmesre bestemt dato skulle flytte og forlade sognet. Da dagen kom, mødte 12 mænd til hest op ved præstegården. To gik ind og forlangte, at Jantzen omgående skulle køre Grandjean bort. I modsat fald ville de igen fremføre klagerne for provsten. Grandjean fik pakket sine sager og de 12 mænd fulgte ham til sognegrænsen. Her lod man Vognen holde, og en af Bønderne hviskede nu Maleren nogle Ord i Øret, som vistnok ogsaa har bidraget Sit til at han aldrig mere kom tilbage.

Efter Horne

Portræt af H. C. Andersen, 1841

Christian Ditlev Fredrik Grandjean dukkede nu op i Norge, hvor Kristiansands Stiftsavis beskrev hans ankomst og ønske om at slå sig ned som portrætmaler[12].

17. maj 1840 blev Christian Ditlev Frederik Grandjean gift i Arendal, Norge med Juliane Madsine Stidsgaard (f. 17. maj 1815 i Aalborg, d. 8. august 1874 i Odense), datter af skrædder Peter Nielsen Stidsgaard og Anne Gravgaard. Parret fik tre børn: Emma Sophie Frederikke Grandjean[13], gift Rieffestahl (f. 23. december 1845 i København, d. 22. april 1912 på St. Hans Hospital, begravet 28. april 1912 på St. Hans Hospitals Kirkegård), Frederik Peter Julius Grandjean[14] (f. 20. februar 1849 i København, d. 17. june 1897 på Frederiksberg), handelsrejsende, og datteren Benny Marie Cæcilia Grandjean[15] (f. 2. november 1851 i København, d. 18. oktober 1919 i Hellerup.

Efter brylluppet bosatte parret sig i Odense. Som ved ankomsten til Norge, skrev Kristiansands Stiftsavis også om afrejsen. Blandt andet melder notitsen, at der ikke var flere maleropgaver i byen[16].

I Odense ernærede Christian Ditlev Frederik Grandjean sig som tegnelærer og portrætmaler. Her malede han i 1841 et portræt af den unge, 36-årige H.C. Andersen, hvilket ikke fremgår af digterens dagbøger. Portrættet gengiver sandsynligvis H.C. Andersen, som han vitterligt så ud. Som daværende museumsinspektør i H.C. Anders Hus bemærkede i 1983, da museet købte billedet for 1200 norske kroner på auktion i Oslo: - Hvis Grandjean har villet karakterisere personligheden H.C. Andersen, er billedet ikke vellykket. Der er noget dandyagtigt over digteren på billedet med de elegante faddermordere, og man må nok også hæfte sig ved, at H.C. Andersen har fået for store øjne.

1845 vendte han tilbage til Kunstakademiet for at studere et enkelt år.

1850 annoncerede han i Horsens-Skanderborg Avis med "Portraitering i Olie".

Christian Ditlev Frederik Grandjean ligger begravet på Sct. Hans Kirkegård i Odense. Efter Grandjeans død i 1855 forblev Juliane Madsine boende i Odense til sin død i 1874.

Eksterne kilder og henvisninger

Christian Ditlev Frederik Grandjean, Kunstnerindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksion, besøgt 20. januar 2016
"Pastor Friis' dagbog 1858-1871", ved Lis og Hans Nedergaard, Hæfter fra Historisk Arkiv 08, Vendsyssel historiske museum 2002, 158ff
"Ukendt portræt af H. C. Andersen erhvervet i Oslo", JyllandsPosten 20. januar 1983.
To portætter solgt på Bruun Rasmussen 7. maj 2012, besøgt 17. januar 2016
Portræt 1854, solgt på eBay 2011, besøgt 17. januar 2016
To portrætter, solgt på Lauritz.com november 2015, besøgt 17. januar 201