Forskel mellem versioner af "Peder Nielsen Smed"

Nuværende version fra 28. apr 2021, 05:14

Peder Nielsen Smed og Johanne Marie Michelsdatter, cirka 1815. Bemærk særligt, at Peder bærer både erindringsmedaljen og Dannebrogsordenen

Peder Nielsen Smed, detalje

Stående: Ane Marie Nielsen, Niels Kristian Nielsen, Mikkel Nielsen, Karen Marie Nielsen. Siddende: Johanne Marie Nielsen, f. Michelsdatter og Peder Nielsen (Smed). Cirka. 1897.

Peder Smed Nielsen, født 12. februar 1840 i Horne, død samme sted 19. juli 1928 af åreforkalkning. Søn af Niels Christen Pedersen og Ane Christensdatter. Opvokset på gården, der i dag har adressen Kløvermarken 3. gift 8. november 1867 med Johanne Marie Michelsdatter. Far til Ane Marie Nielsen (f. 1868), tvillingerne Karen Marie Nielsen og Niels Christian Nielsen (f. 1872) og Mikkel Nielsen (f. 1875).

Krigen i 1864

Peder Nielsen Smed gjorde tjeneste som marinesoldat på Fregatten Jylland og deltog således i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864, hvor 51 søfolk mistede livet, mens 147 blev såret - deriblandt Peder Nielsen Smed, der fik benet skudt af og benyttede håndpedaldrevet kørestol resten af sine dage.

Fregatten Jylland har sat ild til østrigske Schwarzenbergs sejl. Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).

Fregatten Jylland havde blandt andet til opgave at hindre østrigske skibe i at komme de preussiske og østrigske landtropper til hjælp. 9. maj 1864 spottede den danske flåde de østrigske fregatter Schwarzenberg og Radetzky. Det første skud affyredes kl. 13.45. Indledningsvis foregik kampen ved, at man lagde sig parallelt med fjenden og affyrede kanonerne mod hinanden. Undervejs gjorde østrigerne tillige forsøg på at entre de danske skibe, men måtte give fortabt grundet den voldsomme beskydning.

Efter godt to timer lykkedes det de danske soldater at sætte ild til Schwarzenbergs sejl. Østrigerne tog derfor flugten til det neutrale Helgoland. Uheldigvis blev fregatten Jyllands ratline skudt over af splinterne fra en granat. Man måtte derfor opgive at sætte efter.

Jylland var det danske skib, der var blevet ramt hårdest af modstanderens skyts. Værst stod det til ved kanon nr. 9, hvor en kanonkugle var gået igennem skroget, og havde efterladt sig flere lemlæstede og døde. Under træfningen blev tolv mand dræbt, mens adskillige andre blev så voldsomt sårede, at de måtte til skibskirurgerne og få sønderskudte arme og ben savet af. Heriblandt Peder Nielsen Smed.

De sejrende danskere blev modtaget med jubel ved hjemkomsten til København, og orlogskaptajn Suenson, der havde styret slagets gang fra Niels Juel modtog Dannebrogsordenens storkors. Slaget ved Helgoland fik dog ingen betydning for det endelige udfald af 2. slesvigske krig, der som bekendt endte som et svidende dansk nederlag.

Peder Nielsen Smeds gravsten på Horne kirkegård

Eksterne kilder og henvisninger

Fødselsregistrering i Horne Kirkebog
Media:PederNielsenSmed_stamtrae.png, Hans Wendelboe Bøcher, april 2021.
Dødsregistrering i Horne Kirkebog
Peder Nielsen (Smed)s gravsten, Historiecenter Dybbøls database, besøgt 18. april 2021.