Forskel mellem versioner af "Baltzer Nielsen"
| Linje 19: | Linje 19: | ||
''Her er lagt i Gravens Gjemme<br>under denne Marmorsten<br>den, hvis Dyd vi ej bør glemme<br>Salig Baltzer Nielsens Ben.<p> | ''Her er lagt i Gravens Gjemme<br>under denne Marmorsten<br>den, hvis Dyd vi ej bør glemme<br>Salig Baltzer Nielsens Ben.<p> | ||
| − | ''Udi Højrup By begyndte han sit Liv og Levned Aar 1725<br>den 5 Oktober. Gud og Hvermand hannem yndte for hans<br>Gudsfrygt, Dyd og Flid. Først som Skipper, Fartøjsejer.<br>Udi Kjul døde han Aar 1796 den 26 December. Sjælen nu<br>fra Verden drejer til sin Gud og Frelsermand.'' | + | ''Udi Højrup By begyndte han sit Liv og Levned Aar 1725<br>den 5 Oktober. Gud og Hvermand hannem yndte for hans<br>Gudsfrygt, Dyd og Flid. Først som Skipper, Fartøjsejer.<br>Udi Kjul døde han Aar 1796 den 26 December. Sjælen nu<br>fra Verden drejer til sin Gud og Frelsermand.'' |
''Jeg Friheden given er,<br>lad denne Sten mig dække<br>lad den nu ligge der,<br>til Gud mig vil opvække.'' | ''Jeg Friheden given er,<br>lad denne Sten mig dække<br>lad den nu ligge der,<br>til Gud mig vil opvække.'' | ||
Versionen fra 3. aug 2023, 11:37
Baltzer Nielsen (f. 5. otkober 1725 i Højrup, søn af Niels Laursen og Maren Baltzarsdatter, gift 24. februar 1764 med Karen Christensdatter (2. december 1733, d. 1809), d. 21. august 1852.
Baltzer Nielsen sejlede med en sin husbond, købmand [Christen Lauridsen]]s skuder og forelskede sig i dennes datter. Først efter Christen Lauridsens død i 1763, kunne parret dog gifte sig ved et såkaldt stuebryllup, hvilket var nødvendigt, da Karen fødte parrets første barn blot to dage efter brylluppet.
I adskillige år drev Baltzer Nielsen skudehandlen videre.
Pengeskrinet
I nærheden af Kjul strandede engang et skib, ombord på hvilket dervar en hollandsk dame, på rejse til Norge. Mandskabet havde forladt skibet, så kun kun hun, der rejste en betydelig sum penge, blev tilbage. Efter at hun er kommet i land, forsvandt imidlertid skrinet med pengene, og Baltzer Nielsen, der havde medvirket ved bjergningen, blev mistænkt for at have stjålet det. Han benægtede hårdnakket sin skyld.
Præsten og forfatteren, pastor Friis har i novellen, kaldet ”Pengeskrinet" frit genfortalt historien og blandt andet ladet Baltzer Nielsen røve pengene fra den egentlige tyv. Om der overhovedet er noget sandt i hele tildragelsen er næppe sikkert. Kort før sin død skal han have fortalt præsten, at det hollandske skrin var blevet stjålet of en eneboer, "Gammel Kræn". Baltzer kom under et slagsmal om skrinet til at dræbe "Gammel Kræn", og hængte ham op, så det så ud, som om han havde begået selvmord. Derefter stak han af med pengene og grundlagde i det fremmede sin forretning.
Også Goldschmidt berører sagnet i sin "Dagbog fra en rejse i Vendsyssel”, s 209f.
Tilbage i Kjul og Asdal
Baltzer Nielsen vendte år senere tilbage til Kjul og Asdal som en holden mand. En overgang ejede han [Asdal Kirke]].
Det fortælles, at Baltzer Nielsen var plaget af dårlig samvittighed - muligvis over tyveriet - og at han tog sit eget liv. Han ligger begravet på kirkegården ved Asdal Kirke. På gravsten af norsk marmor ses både et kompas, et timeglas og et anker. Teksten lyder:
Her er lagt i Gravens Gjemmeunder denne Marmorsten
den, hvis Dyd vi ej bør glemme
Salig Baltzer Nielsens Ben.
Udi Højrup By begyndte han sit Liv og Levned Aar 1725
den 5 Oktober. Gud og Hvermand hannem yndte for hans
Gudsfrygt, Dyd og Flid. Først som Skipper, Fartøjsejer.
Udi Kjul døde han Aar 1796 den 26 December. Sjælen nu
fra Verden drejer til sin Gud og Frelsermand.
Jeg Friheden given er,
lad denne Sten mig dække
lad den nu ligge der,
til Gud mig vil opvække.
En datter af Baltzer Nielsen blev gift med skudehandleren Mogens Brix i Blokhus.
