Forskel mellem versioner af "Jens Christian Sørensen"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]] | [[Fil:JensChrSoerensen.jpg|200px|thumb|left|Jens Christian Sørensen]] | ||
| − | Jens Christian Sørensen ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. samme sted 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang med XXXX, 2. gang med [[Dorthea Marie Christensdatter]]. | + | Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, ([https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21695707#410101,75912620 f. 13. maj 1837 i [[Højrup]]], [[Horne Sogn]], [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123924#164372,27606713 d. samme sted 13. december 1923]). Søn af gårdmand [[Søren Jensen Rævskær]] og hustru [[Johanne Nielsdatter]] af bondestand fra [[Højrup]], gift 1. gang med XXXX, 2. gang med [[Dorthea Marie Christensdatter]]. |
| + | |||
| + | == Veteran fra 1864 == | ||
| + | Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen. | ||
| + | |||
| + | ### Militærtjeneste og krigsdeltagelse | ||
| + | Under krigen i 1864 var Højrup tilknyttet **11. Bataljon, 2. Kompagni** med soldaternummer 95. Den **8. marts 1864** blev han såret og taget til fange af de preussiske styrker under kampe ved **Vejle**. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Jens Christian Sørensen Højrup er særligt bemærket for sine personlige optegnelser om sin tid i krigsfangenskab og sit valg om at forblive fange, frem for at risikere at vende tilbage til slagmarken. | ||
| + | |||
| + | ### Fangenskab og "Himmelbrev" | ||
| + | Efter tilfangetagelsen blev han ført mod syd. En episode fra hans tid i Haderslev er overleveret via pastor J.J.F. Friis’ dagbog: Her tilbød lokale dansksindede at hjælpe Højrup og nogle medfanger med at flygte. Højrup takkede dog nej til tilbuddet, da han foretrak fangenskabet frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte forståelse hos de lokale bønder, herunder fru Teisen på Mølgaard. | ||
| + | |||
| + | Højrup førte nøje optegnelser over sin rute i fangenskab i det, der betegnes som et "himmelbrev". Her opmålte han distancerne fra Hjørring ned gennem Jylland og Slesvig-Holsten: | ||
| + | * Fra Hjørring til Aalborg: 6 mil. | ||
| + | * Fra Aalborg til Randers: 10 mil. | ||
| + | * Fra Randers til Aarhus: 5 mil. | ||
| + | * Videre gennem Horsens, Vejle, Kolding og Haderslev til Flensborg, Slesvig og Rendsborg. | ||
| + | * Rejsen endte i **Altona**, i alt en strækning på 66 mil fra hans hjemegn. | ||
| + | |||
| + | ### Eftermæle | ||
| + | Som anerkendelse for sin tjeneste og overlevelse modtog Jens Christian Sørensen Højrup **erindringsmedaljen for krigen 1864** (veteranmærket). Hans efterladte lommebog har efterfølgende tjent som en vigtig kilde for hans efterkommere til at forstå de personlige omkostninger og oplevelser under krigen i 1864. | ||
== Veteran fra 1864 == | == Veteran fra 1864 == | ||
Versionen fra 14. jun 2026, 14:30
Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, (f. 13. maj 1837 i Højrup, Horne Sogn, d. samme sted 13. december 1923). Søn af gårdmand Søren Jensen Rævskær og hustru Johanne Nielsdatter af bondestand fra Højrup, gift 1. gang med XXXX, 2. gang med Dorthea Marie Christensdatter.
Veteran fra 1864
Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.
- Militærtjeneste og krigsdeltagelse
Under krigen i 1864 var Højrup tilknyttet **11. Bataljon, 2. Kompagni** med soldaternummer 95. Den **8. marts 1864** blev han såret og taget til fange af de preussiske styrker under kampe ved **Vejle**.
Jens Christian Sørensen Højrup er særligt bemærket for sine personlige optegnelser om sin tid i krigsfangenskab og sit valg om at forblive fange, frem for at risikere at vende tilbage til slagmarken.
- Fangenskab og "Himmelbrev"
Efter tilfangetagelsen blev han ført mod syd. En episode fra hans tid i Haderslev er overleveret via pastor J.J.F. Friis’ dagbog: Her tilbød lokale dansksindede at hjælpe Højrup og nogle medfanger med at flygte. Højrup takkede dog nej til tilbuddet, da han foretrak fangenskabet frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte forståelse hos de lokale bønder, herunder fru Teisen på Mølgaard.
Højrup førte nøje optegnelser over sin rute i fangenskab i det, der betegnes som et "himmelbrev". Her opmålte han distancerne fra Hjørring ned gennem Jylland og Slesvig-Holsten:
- Fra Hjørring til Aalborg: 6 mil.
- Fra Aalborg til Randers: 10 mil.
- Fra Randers til Aarhus: 5 mil.
- Videre gennem Horsens, Vejle, Kolding og Haderslev til Flensborg, Slesvig og Rendsborg.
- Rejsen endte i **Altona**, i alt en strækning på 66 mil fra hans hjemegn.
- Eftermæle
Som anerkendelse for sin tjeneste og overlevelse modtog Jens Christian Sørensen Højrup **erindringsmedaljen for krigen 1864** (veteranmærket). Hans efterladte lommebog har efterfølgende tjent som en vigtig kilde for hans efterkommere til at forstå de personlige omkostninger og oplevelser under krigen i 1864.
Veteran fra 1864
Jens Christian Sørensen gjorde under 2. slesvigske krig i 1864 tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle.
I sin berømte dagbog skrev Pastor Jacob Jørgen Frederik Friis, dato mangler!:
Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i HAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".