Forskel mellem versioner af "Jens Christian Sørensen"

Versionen fra 14. jun 2026, 15:16

Jens Christian Sørensen

Jens Christian Sørensen, kendt også med tilnavnet Rævskær, (f. 13. maj 1837 i Højrup, Horne Sogn, konfirmeret i Horne Kirke 1851 med prædikatet "meget godt" med hensyn til såvel kundskaber som opførsel, d. i Højrup 13. december 1923). Søn af gårdmand Søren Jensen Rævskær og hustru Johanne Nielsdatter af bondestand fra Højrup, gift 1. gang 21. maj 1863 i Horne Kirke med Dorthea Marie Christensdatter, f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. 19. oktober 1871. Gift anden 2. gang 8. oktober 1872 (ægteskabet blev lyst 11. august, blot tre dage efter faderens død) med Ane Johanne Andersen, f. 26. november 1850 i Tornby.

26 år gammel, køber Jens Christian Sørensen, den 11. april 1863, fødegården af sine far for 1.200 rigsdaler.

Af skødet fremgår, at Jens Christian (eller efterkommere), så længe faderen og moderen lever, årligt skal levere aftægt på "4 Tdr 4 Skpp Rug, 2 Tdr 4 Skpp Byg, 1 Tde Kartofler, 2 Fjdk Ærter, 50 Skp Grønkaal, 2 Skppr: Bygmalt, 1 Skpp Salt, 1 Lispund Flæsk, 1 Lispund Smør, 1 Lispund Ost, 2de levende fede Gæs, vægtig mindst 20 Pund, 2 Lispund fersk Faarekjød, 12 Pund Talg, 8 Pund slaget Hør, 1 Lispund tør Fisk, 4 Sneese Hønseæg, 1 Pund Sæbe, 12 Potter Brændeviin som leveres med 1/3 Deel til hver af Aarets 3 Høitider, 6000 Stq Knoptørv af forsvarlig Størrelse og Godhed; Foder og Græs for 2de Faar med deres Yngel og skulle Faarene formedelst Vanheld døe, da indsætter Kjøberen andre i Stedet, og skal han daglig levere 3 Potter nynmalket Mælk fra 1ste Mai og til 1ste November og den øvrige Tid af Aaret 2 Potter ligeledes Daglig, men skulde Kjøberen til omtalte Tider ikke selv have Mælk, da leverer han 1 skppe Bygmalt, maanedlig; samt 16 Rbd i Penge aarlig.".

Cirka en måned efter overtagelsen af fødegården - sikkert tilskyndet af tidernes ugunst, med krig lurende om hjørnet - blev Jens Christian gift 21. maj 1863 med Dorthea Marie Christensdatter, f. 6. august 1838 i Terpet i Tversted Sogn, d. barnløs allerede 19. oktober 1871 af kræft i maven.

Veteran fra 1864

Ved krigsudbruddet i 1864 var han gift, men parret havde på det tidspunkt ingen børn. Han beskrives som værende i "meget gode Omstændigheder" før sin deltagelse i krigen.

1. 1. 1. Militærtjeneste og krigsdeltagelse

Under krigen i 1864 var Højrup tilknyttet **11. Bataljon, 2. Kompagni** med soldaternummer 95. Den **8. marts 1864** blev han såret og taget til fange af de preussiske styrker under kampe ved **Vejle**.

Jens Christian Sørensen Højrup er særligt bemærket for sine personlige optegnelser om sin tid i krigsfangenskab og sit valg om at forblive fange, frem for at risikere at vende tilbage til slagmarken.

Jens Christian Sørensens "himmelbrev"

1. 1. 1. Fangenskab og "Himmelbrev"

Efter tilfangetagelsen blev han ført mod syd. En episode fra hans tid i Haderslev er overleveret via pastor J.J.F. Friis’ dagbog: Her tilbød lokale dansksindede at hjælpe Højrup og nogle medfanger med at flygte. Højrup takkede dog nej til tilbuddet, da han foretrak fangenskabet frem for risikoen ved at blive sendt tilbage i krig og potentielt falde i slag. Denne beslutning mødte forståelse hos de lokale bønder, herunder fru Teisen på Mølgaard.

Højrup førte nøje optegnelser over sin rute i fangenskab i det, der betegnes som et "himmelbrev". Her opmålte han distancerne fra Hjørring ned gennem Jylland og Slesvig-Holsten:

• Fra Hjørring til Aalborg: 6 mil.
• Fra Aalborg til Randers: 10 mil.
• Fra Randers til Aarhus: 5 mil.
• Videre gennem Horsens, Vejle, Kolding og Haderslev til Flensborg, Slesvig og Rendsborg.
• Rejsen endte i **Altona**, i alt en strækning på 66 mil fra hans hjemegn.

1. 1. 1. Eftermæle

Som anerkendelse for sin tjeneste og overlevelse modtog Jens Christian Sørensen Højrup **erindringsmedaljen for krigen 1864** (veteranmærket). Hans efterladte lommebog har efterfølgende tjent som en vigtig kilde for hans efterkommere til at forstå de personlige omkostninger og oplevelser under krigen i 1864.

Veteran fra 1864

Jens Christian Sørensen gjorde under 2. slesvigske krig i 1864 tjeneste som nr. 95, ved 11. batalion, 2, kompagni, og blev såret og fanget den 8. marts 1864 ved Vejle.

Hvor Jens Christian sad fangen vides ikke, men i sit "himmelbrev" skrev han: Fra Hjørring til Aalborg er 6 Miil og fra Aalborg og til Randers er 10 Miil og Randers og til Aarhus er 5 Miil og fra Aarhus og til Horsens er 6 Miil og fra Horsens og til Veile er 4 Miil og fra Veile og til Kolding er 3½ Miil og fra Kolding og til Hadersleb er 3½ Miil og fra Haderslev og til Flendborg er 7 Miil og fra Flenborg og til Slesvig er 5 Miil og fra Slesvig og til Rensborg er 4 Miil og fra Rensborg og til Altona er 12 Miil. i Alt er der 66 Miil fra Hjørring og til Altona.

Mon ikke man deraf kan slutte, at han må have været bragt til Altona i fangenskab hos preusserne?
Himmelbrevet opbevares i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

Om fangenskabet - og særligt Jens Christian Sørensens overvejelser om eventuel flugt skrev Pastor Jacob Jørgen Frederik Friis, dato mangler, i sin berønte dagbog: Et sørgeligt Brev saa jeg forleden. En Karl, Gaardmand Søren Rævskærs Søn, skrev hjem, at nogle dansksindede i aAderslev tilbød ham at skaffe ham væk, efter han sammen med nogle andre Fanger var ankommet til denne By; men da han betænkte, at han blot vilde komme i Slag igen, foretrak han Fangenskabet, og der er det allerbedrøveligste, alle Bønderne her, endog Fru Teisen paa Mølgaard (i Asdal) mener, at det var det rigtigste, han gjorde. Han var gift, men havde ingen Børn, og sad i meget gode Omstændigheder. Saa vidt jeg mindes, hedder han Jens Christian Sørensen (Rævskær)".