Forskel mellem versioner af "Jacob Jørgen Frederik Friis"
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Mellem 1842 og 1847 virkede Jacob Jørgen Frederik Friis som huslærer ved flere familier på Lolland, inden han i 1847 fik stilling som andenlærer ved Nakskov Borgerlige Realskole. | Mellem 1842 og 1847 virkede Jacob Jørgen Frederik Friis som huslærer ved flere familier på Lolland, inden han i 1847 fik stilling som andenlærer ved Nakskov Borgerlige Realskole. | ||
| − | + | 1851 blev han gift med Hanne Signe Cecilie Seehuusen (f. 6. April 1832, d. 9. marts 1919). Hun var datter af en gårdejer på Lolland. Parret fik ialt 18 brøn, de 12, mens parret boede i Horne, heriblandt bl.a.: [[Jørgen Jakob Lønborg Friis (1852-1912), stifteren af Vendsyssels Historiske Museum i Hjørring; [[Signe Friis]] og [[Ulrik Friis]]. Sidstnævnte emigrerede siden til Okanogan, USA. | |
| + | |||
| + | I Nakskov skrev Jacob Jørgen Frederik Friis flere bøger af både skønlitterær og lokalhistorisk værdi; bl.a. "Svenskerne paa Lolland" (1856), "Fiskelars" (1857) og "Lybekkerne i Nakskov" (1858). | ||
| + | |||
| + | 1858 blev han kaldt til præsteembedet ved [[Horne Kirke]] og [[Asdal Kirke]]. Han har utvivlsomt benyttet selvbiografisk materiale i sin fortælling om den unge mand, der rejste rundt i Vendsyssel i fortællingen "Mødet paa Læsø" (1870), side 41: "''Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden med Vadsækken i den ene Haand og Kappen paa Armen, kunde jeg ikke andet end eftertænke, hvor højst sørgeligt Opholdet i saa øde Egne, blandt saa raa Omgivelser, maatte være for den dannede Mand, som en ublid Skæbne kastede herhen, og jeg kunde godt forstaa, at en saadan Mand maatte med Liv og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter, dersom han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og ufordragelig som Flertallet af de Mennesker, hvormed han daglig kom i Berørelse, efter min Anskuelse maatte være. Og saa om Vinteren, naar Snestormen og Snemasserne for lang Tid afskære al Forbindelse med den kultiverede Verden! Ja, et uhyggeligt og kærligt Familieliv, der jo skal findes i de fleste Præstegaarde, og som jeg da ogsaa habede at træffe paa her, kan vel for en stor Del bøde paa disse mange Ulemper."'' | ||
| + | |||
| + | Efter skiftet fra Lolland til Vendsyssel fik også Jacob Jørgen Frederik Friis' forfatterskab et andet indhold. Ligesom i Nakskov trak han også i Vendsyssel på den lokalehistorie. Flere af Jacob Jørgen Frederik Friis' bøger fra perioden i Horne beskriver således både tidligere og aktuelle begivenheder i landsdelen; således bl.a. i særdeleshed strandingerne på kysten og de stridigheder og retssager, de ofte førte med sig, når byttet fra de forliste skibe skulle finde nye ejermænd. Således f.eks. i "Pengeskrinet" (1862). | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | Her blev han til 1871, hvor han blev forflyttet til Veggerby og Bislev i Viborg Stift. | ||
| + | |||
| + | |||
| − | |||
| − | |||
Ved siden af sine præsteembeder har Jacob Jørgen Frederik Friis udfoldet et betydeligt forfatterskab, stærkt påvirket af [https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Brosb%C3%B8ll Carit Etlar]s folkelige udgivelser. I lighed med forbilledet behandler de fleste af hans bøger halvhistoriske emne, ofte hentet fra Lolland, hvor han tilbragte en del af sin ungdom. Blandt titlerne findes 'Svenskerne paa Laaland' (1856), 'Fiskelars' (1857) og 'Lybækkerne i Nakskov' (1858) og 'Strandrøveren på Asdal' (1862). | Ved siden af sine præsteembeder har Jacob Jørgen Frederik Friis udfoldet et betydeligt forfatterskab, stærkt påvirket af [https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Brosb%C3%B8ll Carit Etlar]s folkelige udgivelser. I lighed med forbilledet behandler de fleste af hans bøger halvhistoriske emne, ofte hentet fra Lolland, hvor han tilbragte en del af sin ungdom. Blandt titlerne findes 'Svenskerne paa Laaland' (1856), 'Fiskelars' (1857) og 'Lybækkerne i Nakskov' (1858) og 'Strandrøveren på Asdal' (1862). | ||
Versionen fra 5. dec 2016, 10:44
Jacob Jørgen Frederik Friis (f. 4. april 1815 i Faaborg, d. 15. februar 1879). Søn af prokurator Jørgen Jacob Hansen Friis og Anne Cathrine Hansen.
Efter studentereksamen 1836 fra Odense Kathedralskole, tog Jacob Jørgen Frederik Friis teologisk eksamen 1842. I sin bog "Ungdomserindringer og Fortællinger" (1880) har han underholdende og smukt skildret sine barndoms- og ungdomsår i hhv. Fåborg og Odense, samt de senere studieår i København.
Mellem 1842 og 1847 virkede Jacob Jørgen Frederik Friis som huslærer ved flere familier på Lolland, inden han i 1847 fik stilling som andenlærer ved Nakskov Borgerlige Realskole.
1851 blev han gift med Hanne Signe Cecilie Seehuusen (f. 6. April 1832, d. 9. marts 1919). Hun var datter af en gårdejer på Lolland. Parret fik ialt 18 brøn, de 12, mens parret boede i Horne, heriblandt bl.a.: [[Jørgen Jakob Lønborg Friis (1852-1912), stifteren af Vendsyssels Historiske Museum i Hjørring; Signe Friis og Ulrik Friis. Sidstnævnte emigrerede siden til Okanogan, USA.
I Nakskov skrev Jacob Jørgen Frederik Friis flere bøger af både skønlitterær og lokalhistorisk værdi; bl.a. "Svenskerne paa Lolland" (1856), "Fiskelars" (1857) og "Lybekkerne i Nakskov" (1858).
1858 blev han kaldt til præsteembedet ved Horne Kirke og Asdal Kirke. Han har utvivlsomt benyttet selvbiografisk materiale i sin fortælling om den unge mand, der rejste rundt i Vendsyssel i fortællingen "Mødet paa Læsø" (1870), side 41: "Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden med Vadsækken i den ene Haand og Kappen paa Armen, kunde jeg ikke andet end eftertænke, hvor højst sørgeligt Opholdet i saa øde Egne, blandt saa raa Omgivelser, maatte være for den dannede Mand, som en ublid Skæbne kastede herhen, og jeg kunde godt forstaa, at en saadan Mand maatte med Liv og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter, dersom han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og ufordragelig som Flertallet af de Mennesker, hvormed han daglig kom i Berørelse, efter min Anskuelse maatte være. Og saa om Vinteren, naar Snestormen og Snemasserne for lang Tid afskære al Forbindelse med den kultiverede Verden! Ja, et uhyggeligt og kærligt Familieliv, der jo skal findes i de fleste Præstegaarde, og som jeg da ogsaa habede at træffe paa her, kan vel for en stor Del bøde paa disse mange Ulemper."
Efter skiftet fra Lolland til Vendsyssel fik også Jacob Jørgen Frederik Friis' forfatterskab et andet indhold. Ligesom i Nakskov trak han også i Vendsyssel på den lokalehistorie. Flere af Jacob Jørgen Frederik Friis' bøger fra perioden i Horne beskriver således både tidligere og aktuelle begivenheder i landsdelen; således bl.a. i særdeleshed strandingerne på kysten og de stridigheder og retssager, de ofte førte med sig, når byttet fra de forliste skibe skulle finde nye ejermænd. Således f.eks. i "Pengeskrinet" (1862).
Her blev han til 1871, hvor han blev forflyttet til Veggerby og Bislev i Viborg Stift.
Ved siden af sine præsteembeder har Jacob Jørgen Frederik Friis udfoldet et betydeligt forfatterskab, stærkt påvirket af Carit Etlars folkelige udgivelser. I lighed med forbilledet behandler de fleste af hans bøger halvhistoriske emne, ofte hentet fra Lolland, hvor han tilbragte en del af sin ungdom. Blandt titlerne findes 'Svenskerne paa Laaland' (1856), 'Fiskelars' (1857) og 'Lybækkerne i Nakskov' (1858) og 'Strandrøveren på Asdal' (1862).
Endvidere er Pastor Friis kendt for at have brugt de ubenyttede blade i sognets kirkebog til dagbogsoptegnelser i noteform (bogen findes nu i landsarkivet i Viborg).
Pastor Friis var de sidste mange år af sit liv ganske blind. Han passede dog sit embede fuldtud, idet en af døtrene læste søndagens tekst for ham, hvorefter han igen og igen gengav den for hende til han fejlfrit kunne den udenad.
Jacob Jørgen Frederik Friis har lagt navn til Pastor Friisvej i Horne.
Eksterne kilder og henvisninger
Dansk Biografisk Leksikon, 1920, s. 531, besøgt 3. okt. 2015
Aneliste med børn, besøgt 19. nov. 2016
Vendsysselske Årbøger 1918, s. 262-305
Vendsysselske Årbøger 1929, s. 25-38
Vendsysselske Årbøger 1963, s. 18ff
Vendsysselske Årbøger 1967, s. 71f
