Forskel mellem versioner af "Anders Thomsen Hjørring"

Versionen fra 20. sep 2015, 20:37

Præst i Horne-Asdal Sogn.

Strandfoged Hans Pedersen Rimmen i Asdal fortalte til Pastor Jørgen Jacob Friis om nogle af de tidligere præster i embedet. Om Anders Thomsen berettede han:

Præstens Kone kunde ikke lide, at han gik saa meget ud, og hun fik derfor en af Karlene til at tage et Lagen over sig for saaledes at agere Spøgelse og kyse Herr Anders. Men Præsten var stærk i at mane Spøgelser og nedmanede den arme Karl ved den store Sten, som endnu ligger paa Præstegaardens Jord tæt ved Stien ligeover for Kirken. Sagnet tilføjer endvidere, at Præsten hentede Nadverbrød og Vin og gav Karlen, da han gav sig tilkende.

Under Horne Kirkes Reparation i 1777 fandt man Præsten hel og holden i sin Kiste. Nu havde Arbejderne deres Morskab ved at gøre Løjer med det ærværdige Lig. De gav det en Pibe i Munden og Stok i Haanden og lod det saaledes staa hele Dagen op til Kirkens Mur. Men om Natten fik de det betalt, thi Herr Anders aabenbarede sig for de værste – to Murersvende, som om Natten laa i Koret, – og det i “bare Ilds’luer,” saa der maatte være hedt, hvor han kom fra, og tumlede saaledes med dem, at de om Morgenen var som Skeletter at se til.

Da han atter lagdes i Kiste, blev et dødfødt Foster, som den daværende Præstekone paa samme Tid var nedkommet med, lagt i Kisten hos ham; men det kunde Herr Anders ikke lide, og han gjorde om Natten saa meget Spektakel i Huset, at man endelig maatte tage Barneliget fra ham. Saa fik man da Fred.