Forskel mellem versioner af "Christian Ditlev Frederik Grandjean"

Versionen fra 20. jan 2016, 09:47

Hedvig Ibsen, søster til Henrik Ibsen, malet af Grandjean 1840

To porrtætter, Grandjean 1848

Landskab. Grandjean 1848. Solgt på Sotheby's 2005 for 1.200 GBP.

Signatur 1848

Horne Præstagård og kirke, 1905.

Uddannelse

Værker

Frederik Grandjean har fortrinsvis malet portrætter, og de vidner stort set om en god karakteriseringsevne. I perioder levede han i Norge, hvor han bl.a. malede Henrik Ibsens morforældre. Efter at have giftet sig i 1840 bosatte han sig i Odense, hvor han ernærede sig som tegnelærer og portrætmaler. Her malede han 1841 et portræt af H.C. Andersen, hvilket ikke fremgår af digterens dagbøger. I 1850 annoncerede han i Horsens-Skanderborg Avis med "Portraitering i Olie". Som religiøs maler havde han ikke de store evner, idet altertavlen i Stadager Kirke[1] er en ubehjælpsom kopi efter Rubens.

Udvalgte værker:
En gammel kone, som tager en pris (udst. 1838)
Henrik Ibsens forældre Johan Altenburg og Hedevig Paus
Prof. C.G. Brunius, svensk arkæolog (Lunds Universitet)
J.W. Zetterstedt, Botaniker (Lunds Universitet)
Joachim G. Nyholm, forstråd på Jægerspris og Kronborg (1852, Frederiksborg Museum
Selvportræt, Frederiksborg Museum
H.C. Andersen (1841, H.C. Andersens Hus)
Korsnedtagelsen (altertavle, 1847, Stadager Kirke, Falster)[2]

Grandjean i Horne

Christian Ditlev Frederik Grandjean boede i Horne Præstegaard i en periode op til 1840, hvilket bragte sindene i kog hos flere sognebørn. Søsteren Christine Henriette Grandjean blev 1832 viet til præsten i Horne Johan Gotthilf Jantzen. Ægteskabet varede kun få år, men den 30-årige Christian Ditlev Frederik forblev boende i præstegården sammen med Johan Gotthilf Jantzen, husholdersken Ane Marie Lund, 36, og fire tjenestefolk. Se [3].

Anklagerne

Flere sognebørn i Horne lod deres vrede tilkendegive gennem flere klageskrivelser til provsten, hvori de forlangte, at maleren blev fjernet fra præstegården, idet man mente, at han havde en dårlig indflydelse på præsten. Pastor Jacob Jørgen Frederik Friis har i sine dagbøger gengivet klageskriftet, underskrevet af 72 mænd i sognet, fra marts 1834. Heri opremses en lang række klagepunkter mod hornepræsten Johann Gotthil Jantzen. Mod slutningen af skriftet rettes vreden desuden mod Grandjean: Tage vi Hensyn til Hr. Jantzens private Forhold da er dette i høi Grad beklagelsesværdigt for os. Han holder en "Proletmaler" Grandjean i sit Huus som Ven og om ham og Præsten veed man at fortælle mange, kun lidt opbyggelige Historier; men sandt er det at de ofte skjændes og trættes, ja løbe efter hinanden i Marken, ja maatte det ikke forundre os at høre og see Hr. Pastoren paa een af disse Farter at løbe efter hinanden i Marken og falde paa en "stor" Plet Is, som han sate over bagefter Grandjean, for at indhente ham og blev liggende paa sin Mave saa lang han var. Denne Hr. Grandjean blander sig gjerne i vore Anliggender, beleer os og leder Hr. Pastor til Skridt, som kun gjør ham liden Ære. Pastor Friis bemærker, at især ordet "ven" er ment ondskabsfuldt, fordi det elluderer til et gemeent Forhold, som man, uden mindste Beviis, paastod at herske imellem de 2 letsindige Mænd.

Også Hans Frandsen Selchau, præst i Horne 1840-1850, beretter, at anklagerne mod Jantzen i langt højere grad var møntet på Grandjean: Da man mødte hos Provst Kabell med Præsten, viste hiin Klagerne, hvor løse, uvedkommende og uværdige mange af Ankerne vare. Det viste sig dernæst, at man nærmest vile "Maleren" tillivs, dels fordi han ødelagde Præsten - og deri var nogen Sandhed - og dernæst fordi han virkelig fornærmede Folk ved sin hensynsløse Optræden.

Enden blev, at anklagerne mod Jantzen blev trukket tilbage, mod at Grandjean på en nærmesre bestemt dato skulle flytte og forlade sognet. Da dagen kom, mødte 12 mænd til hest op ved præstegården. To gik ind og forlangte, at Jantzen omgående skulle køre Grandjean bort. I modsat fald ville de igen fremføre klagerne for provsten. Grandjean fik pakket sine sager og de 12 mænd fulgte ham til sognegrænsen. Her lod man Vognen holde, og en af Bønderne hviskede nu Maleren nogle Ord i Øret, som vistnok ogsaa har bidraget Sit til at han aldrig mere kom tilbage.

Efter Horne

Christian Ditlev Frederik Grandjean blev senere gift 17. maj 1840 i Arendal med Juliane Madsine Stidsgaard (f. 17. maj 1815 i Aalborg, d. 8. august 1874 i Odense), datter af skrædder Peter Nielsen Stidsgaard og Anne Gravgaard. Parret fik tre børn.

I 1838 udstillede han nogle portrætter og en "Christus paa Korset", og forsøgte samme år at bortspille to malerier ved Lotteri. I Akademiets betænkning herom erklæres de for "under al Kritik". I 1845 vendte han tilbage til Kunstakademiet for at studere et enkelt år.

Christian Ditlev Frederik Grandjean og Juliane Madsine flyttede senere til Odense, hvor enken forblev efter Christian Ditlev Frederiks død 1855 boende til sin Død.

Eksterne kilder og henvisninger

"Pastor Friis' dagbog 1858-1871", ved Lis og Hans Nedergaard, Hæfter fra Historisk Arkiv 08, Vendsyssel historiske museum 2002, 158ff
To portætter solgt på Bruun Rasmussen 7. maj 2012, besøgt 17. januar 2016
Portræt 1854, solgt på eBay 2011, besøgt 17. januar 2016
To portrætter, solgt på Lauritz.com november 2015, besøgt 17. januar 2016