Forskel mellem versioner af "Horne Skole"

Versionen fra 14. jun 2020, 04:17

Horne Skole, Højrupvej 10, 1923.

Horne Skole, Højrupvej 10, 1935. Solebygningen er øst/vest-vendt og ses her fra sydøst. Den gamle skole fra 1861 med stråtag er til venstre, mens den nye del fra 1900 med skolestuerne er til højre.

Tegning af Horne Skole, Højrupvej 10, opført 1861.

Horne Gl. Skole, Højrupvej 10. Skolegården set fra nord. 1960.

Elever og lærer Hansen (?), Horne Skole, ca. 1904.

Elever og lærere, Horne Skole, ca. 1935.

Vendsyssel Tidende 9. august 1972 om udvidelsen af Horne Asdal Centralskole.

Før 1961 lå byens skole på Højrupvej 10.

Hornes første skoler

Få år efter Reformationen, nemlig i 1553, fandtes et degneboel i Horne, som måtte betale en afgift på to tønder korn til herregården Asdal. Dette degneboel forsvandt igen, for i 1751 berettes, at der kom degn fra Hjørring, og at der ikke var degneboel i Horne. Se mere om De Horne degne.

I 1741 blev der bygget en ny degneskole på degnehusets grund, beliggenheden er usikker, men der var tale om en lerklinet bindingsværksbygning med skorsten og egen have, omgivet af stendige. Skolen var til alle sognets børn, bortset fra Højrups, hvor der var omgangsskole siden 1727.

1795 blev degneskolen revet ned og frem til 1820 erstattet af skolestue i degnens eget hjem. Denne bevaredes frem til 29. oktober 1861, hvor en ny blev indviet på Højrupvej 10; 35½ alen lang og 13 alen lang. Som en del af financieringen afholdt forstanderskabet den 27. marts 1861 auktion over inventaret i den gamle skole. I annonce i Hjørring Amtstidende 21. marts 1861 står: Efter Begjæring af Sogneforstanderskabet for Horne og Asdal Sogne afholdes Onsdagen d. 27de dennes Kl. 11 Formiddag offentlig Auction over den gamle Skolebygning i Horne til Nedbrydelse, som er opført af Nyt i Aaret 1820 og bestaar af 11 Fag deels Grundmur og deels Bindingsværk, 2 Bilæggerovne og noget Inventarium kunne medfølge i Købet. Auctionen afholdes paa selve Stedet.

Pastor Friis skrev om indvielse i sin dagbog: I dag indviedes Horne skole i overværelse af en stor del Mænd og Kvinder her fra Pastoratet. Skolen er af Landbyhåndværkere at være forsvarlig bygget. Gud give Held og Lykke til den Gerning, som skal øves der!

År 1900 var elevtallet vokset til at omfatte hele fire klasser. Detvar derfor nødvendigt at udvidde skolebygingen, hvilket skete samme år, hvor bygningen på Højrupvej blev udvidet mod øst med både et klasseværelse og lejlighed til skolens andenlærer. Arbejdet blev 10. juli 1900 givet til murer Niels Nielsen Gaden for 420 kr., tømrer Johannes Kristensen, Bjergby, for 465 kr. og til maler 8[Søren Rissager]], Horne, for 55 kr.

I 1901 var der i første klasse 13 børn, i anden klasse 21, i tredje 26 og i fjerde klasse 31 børn. Skoleåret var således indrettet, at tredje og fjerde klasse i sommerhalvåret gik i skole to dage om ugen (dog i juli, august og september kun en dag om ugen), mens første og anden om sommeren gik i skole fire dage om ugen (juli, august og september dog fem). I vinterhalvåret gik tredje og fjerde i skole fire dage om ugen, og de yngste i to. Første og anden klasse var således i skole samtidig; den ene med førstelæreren, den anden med andenlæreren.

Købmand Ernst Krag fortæller om sin skoletid 1913-1920: I Skolegaardens Nordside laa en gammel Bygning. Denne blev benyttet som Kostald og Lade, da er til Skolen hørte en Jordlod pa ca. 5 td. Land, saa der kunne holdes et Par Køer og en enkelt Gris og nogle Høns. Detvar ogsaa i denne Bygning Skolebørnenes WC var. - Angaaende dette Landbrug, saa var denne Indtægt deraf Del af Lærerens Løn, og Naboerne og andre lavede saa det grove Arbejde (formentlig gratis), og Skolebørnene hjalp ogsaa til, men mest om Høsten. Det foregik ved, at en halv Snes Drenge fik et Reb slaaet omkring en Høstak, og den saaledes blev slæbt Hjem fra Marken, eller alle Klassens Drenge fik et Par Neg under Armen, og saa varede det ikke længe, inden Marken var ryddet.

Skolens stråtag blev i 1936 udsiftet med tegltag. Ladebygningen blev i 1950 revet ned og i stedet opførtes en vinkelbyging til vestenden, hvor førstelæreren nu fik lejlighed. Samtidig etableredes moderne toileter til eleverne.

Anlæggelsen af Horne-Asdal Centralskole

Op igennem 1950'erne steg børnetallet igen, og sogneråde besluttede at opføre en centralskole, øst for Horne. Forud for byggeriet af centralskolen gik en voldsom debat i såvel sogneråd som bandt områdets beboere. Sognerådet havde først vedtaget, at der skulle bygges en ny skole i både Asdal og Horne, og der var således allerede købt et areal fra Asdalgaard, hvor der nu er sportsplads og sognegård. På grund af tidens ugunst blev byggerierne dog udskudt, og da man endelig tog fat igen, enedes man om i stedet at bygge en fælles centralskole for hele kommunens landdistrikt.

Igen opstod debat om, hvor skolen skulle placeres. Et flertal i Sognerådet stemte for placeringen øst for Horne by, men i Asdal Sogn.

I september 1959 blev byggeriet endeligt frigivet efter kommunernes byggestop.

Grundvandet forhindrede, at der blev bygget kælder under skolen. Som følge deraf er der ikke sikringsrum, som oprindeligt ønsket.

Skoleledere

1970 - XXXX Kaj Holm
1979 - XXXX Kjeld Kjeldsen
1996 - XXXX Svend Lilleheden
XXXX - 2008 Hans Jørgen Bæk
2008 - XXXX Pernille Daarbak
XXXX - 2019 Jørgen Jensen
2019 - XXXX Louise Katballe Ross

Også Andreas Andersen (1904-1975) har været skoleinspektør på Horne-Asdal Centralskole, årstal mangler.

Eksterne kilder og henvisninger

"De gamle skoler - Sognenes skoler i den nye Hirtshals Kommune", Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals Kommune.
"12 nordjyske skolebyggerieer frigivet", Aalborg Stiftstidende, 24. september 1959, side 7
Horne Skole står uden ledelse, Nordjyske 28. juni 2008, besøgt 27. september 2017.
Tilbage til Horne-Asdal Skole, Nordjyske 4. januar 2012, besøgt 27. september 2017.