Forskel mellem versioner af "Hellehøjvisen"
(Oprettede siden med "Vise skrevet af Bo. C. til det årlige arrangement "En sommeraften på Hellehøj" Hellehøjvisen Mel.: Du Skønne land med dal og bakker fagre Da ham den gode...") |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Vise skrevet af [[Bo. C.]] til det årlige arrangement "[[En sommeraften på Hellehøj]]" | Vise skrevet af [[Bo. C.]] til det årlige arrangement "[[En sommeraften på Hellehøj]]" | ||
| − | + | == Hellehøjvisen == | |
| − | Mel.: Du Skønne land med dal og bakker fagre | + | ''Mel.: Du Skønne land med dal og bakker fagre''<br> |
| − | Da ham den gode Gud han skabte jorden, | + | Da ham den gode Gud han skabte jorden,<br> |
| − | forkælede han landet nord for fjorden. | + | forkælede han landet nord for fjorden.<br> |
| − | En del af dette Jylland blev meget, meget fladt, | + | En del af dette Jylland blev meget, meget fladt,<br> |
| − | mens Vendyssel blev bakkerigt, og derfor gik det glat. | + | mens Vendyssel blev bakkerigt, og derfor gik det glat.<br> |
| − | Og da Gud ville os fornøje, | + | Og da Gud ville os fornøje,<br> |
| − | skabte han blandt andet de høje høje: | + | skabte han blandt andet de høje høje:<br> |
| − | HELLEHØJ. | + | HELLEHØJ.<br> |
| − | Men der blev istid, folket måtte græde, | + | Men der blev istid, folket måtte græde,<br> |
| − | men faktisk endte det med megen glæde. | + | men faktisk endte det med megen glæde.<br> |
| − | Skønt isen vælted rundt, og stiden den blev ved, | + | Skønt isen vælted rundt, og stiden den blev ved,<br> |
| − | man da det hele smelted, var der skabt et herligt sted. | + | man da det hele smelted, var der skabt et herligt sted.<br> |
| − | Og vi men'sker vi må nu takke, | + | Og vi men'sker vi må nu takke,<br> |
| − | for vi fik denne skønne bakke: | + | for vi fik denne skønne bakke:<br> |
| − | HELLEHØJ. | + | HELLEHØJ.<br> |
| − | Om sommeren, når solen den stod højest | + | Om sommeren, når solen den stod højest<br> |
| − | så var der varmt, og man ku' smide tøjet. | + | så var der varmt, og man ku' smide tøjet.<br> |
| − | Så mødte vendelboerne, drak øl og spilled lur, | + | Så mødte vendelboerne, drak øl og spilled lur,<br> |
| − | desværre ved vi ikke hvad de sang i hvilken dur. | + | desværre ved vi ikke hvad de sang i hvilken dur.<br> |
| − | Årets slager var altid denne, | + | Årets slager var altid denne,<br> |
| − | som vi hermed har lært at kende: | + | som vi hermed har lært at kende:<br> |
| − | HELLEHØJ. | + | HELLEHØJ.<br> |
| − | Og siden slæbte husmænd sig til døde | + | Og siden slæbte husmænd sig til døde<br> |
| − | blot for at sikre sig lidt husmandsføde. | + | blot for at sikre sig lidt husmandsføde.<br> |
| − | Men så blev jorden solgt til de store bondemænd, | + | Men så blev jorden solgt til de store bondemænd,<br> |
| − | og alle hee på højen kunne glæde sig igen. | + | og alle hee på højen kunne glæde sig igen.<br> |
| − | Nu til dags kommer her turister. | + | Nu til dags kommer her turister.<br> |
| − | Hvad er det som en tysker frister? | + | Hvad er det som en tysker frister?<br> |
| − | HELLEHØJ. | + | HELLEHØJ.<br> |
| − | En sommeraften samles egnens men'sker, | + | En sommeraften samles egnens men'sker,<br> |
| − | en præst, en spejderflok - måske en svensker. | + | en præst, en spejderflok - måske en svensker.<br> |
| − | Vi snakker og vi synger, drikker øl og sodavand, | + | Vi snakker og vi synger, drikker øl og sodavand,<br> |
| − | og glædes over sommeren i dette smukke land. | + | og glædes over sommeren i dette smukke land.<br> |
| − | Nu i aften, så er vi gledet | + | Nu i aften, så er vi gledet <br> |
| − | hjemmefra for at se på stedet: | + | hjemmefra for at se på stedet:<br> |
| − | HELLEHØJ. | + | HELLEHØJ.<br> |
Nuværende version fra 25. okt 2015, 14:37
Vise skrevet af Bo. C. til det årlige arrangement "En sommeraften på Hellehøj"
Hellehøjvisen
Mel.: Du Skønne land med dal og bakker fagre
Da ham den gode Gud han skabte jorden,
forkælede han landet nord for fjorden.
En del af dette Jylland blev meget, meget fladt,
mens Vendyssel blev bakkerigt, og derfor gik det glat.
Og da Gud ville os fornøje,
skabte han blandt andet de høje høje:
HELLEHØJ.
Men der blev istid, folket måtte græde,
men faktisk endte det med megen glæde.
Skønt isen vælted rundt, og stiden den blev ved,
man da det hele smelted, var der skabt et herligt sted.
Og vi men'sker vi må nu takke,
for vi fik denne skønne bakke:
HELLEHØJ.
Om sommeren, når solen den stod højest
så var der varmt, og man ku' smide tøjet.
Så mødte vendelboerne, drak øl og spilled lur,
desværre ved vi ikke hvad de sang i hvilken dur.
Årets slager var altid denne,
som vi hermed har lært at kende:
HELLEHØJ.
Og siden slæbte husmænd sig til døde
blot for at sikre sig lidt husmandsføde.
Men så blev jorden solgt til de store bondemænd,
og alle hee på højen kunne glæde sig igen.
Nu til dags kommer her turister.
Hvad er det som en tysker frister?
HELLEHØJ.
En sommeraften samles egnens men'sker,
en præst, en spejderflok - måske en svensker.
Vi snakker og vi synger, drikker øl og sodavand,
og glædes over sommeren i dette smukke land.
Nu i aften, så er vi gledet
hjemmefra for at se på stedet:
HELLEHØJ.
