Forskel mellem versioner af "Jørgen Jacob Friis"
| Linje 9: | Linje 9: | ||
I 1851 blev han gift med Hanne Signe Cicilia Seehusen (f. 6. april 1832, d. 1918), med hvem han fik fem børn: [[Jørgen Jacob Lønborg Friis]] (f. 1852 i Nakskov, d. 1912 som tandlæge i Hjørring, grundlægger i Hjørring Historiske Museum), [[Mathias Vilhjelm Friis]] (f. 19. januar 1854), [[Emilie Georgine Friis]] (f. 2. marts 1856), [[Caroline Vilhelmine Friis]] (f. 4. april 1857) og [[Anna Cathrine Friis]] (f. 10. maj 1858). | I 1851 blev han gift med Hanne Signe Cicilia Seehusen (f. 6. april 1832, d. 1918), med hvem han fik fem børn: [[Jørgen Jacob Lønborg Friis]] (f. 1852 i Nakskov, d. 1912 som tandlæge i Hjørring, grundlægger i Hjørring Historiske Museum), [[Mathias Vilhjelm Friis]] (f. 19. januar 1854), [[Emilie Georgine Friis]] (f. 2. marts 1856), [[Caroline Vilhelmine Friis]] (f. 4. april 1857) og [[Anna Cathrine Friis]] (f. 10. maj 1858). | ||
| − | 25. august 1858 blev han ansat som præst i Horne-Asdal Sogn, men først indsat i embedet 22. søndag efter Trinitatis, 31. oktober, samme år. Ved indsættelsen prædikede Jørgen Jacob Friis over [Lignelsen som den gældbundne tjener, Mat 18,23-35 http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?id=3&book=matt&chapter=18b]. | + | 25. august 1858 blev han ansat som præst i Horne-Asdal Sogn, men først indsat i embedet 22. søndag efter Trinitatis, 31. oktober, samme år. Ved indsættelsen prædikede Jørgen Jacob Friis over [[Lignelsen som den gældbundne tjener, Mat 18,23-35 http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?id=3&book=matt&chapter=18b]]. |
Herom skriver han i sine erindringer: "... efter at have været Lærer ved Nakskov Realskole i 11 Sat og i den Tid kommen stedse dybere i Gjeld - uagtet Jeg laae paa den lade Side - forundte Hans M. mig den 25 August 1858 dette lille Embede, i hvilket Jeg rykkede ind med Hustru og 5 Børn." Også i sin fortælling "Mødet paa Læsø" (1870), s. 41, må det antages, at den unge mand, der er på rejse i Vendsyssel rimeligvis har aftset i Jacob Jørgen Frederik Friis selv: "Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden med Vadsækken i den ene Haand og Kappen paa Armen, kunde jeg ikke andet end eftertænke, hvor højst sørgeligt Opholdet i saa øde Egne, blandt saa raa Omgivelser, maatte være for den dannede Mand, som en ublid Skæbne kastede herhen, og jeg kunde godt forstaa, at en saadan Mand maatte med Liv og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter, dersom han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og ufordragelig som Flertallet af de Mennesker, hvormed han daglig kom i Berørelse, efter min Anskuelse maatte være. Og saa om Vinteren, naar Snestormen og Snemasserne for lang Tid afskære al Forbindelse med den kultiverede Verden! Ja, et uhyggeligt og kærligt Familieliv, der jo skal findes i de fleste Præstegaarde, og som jeg da ogsaa habede at træffe paa her, kan vel for en stor Del bøde paa disse mange Ulemper." | Herom skriver han i sine erindringer: "... efter at have været Lærer ved Nakskov Realskole i 11 Sat og i den Tid kommen stedse dybere i Gjeld - uagtet Jeg laae paa den lade Side - forundte Hans M. mig den 25 August 1858 dette lille Embede, i hvilket Jeg rykkede ind med Hustru og 5 Børn." Også i sin fortælling "Mødet paa Læsø" (1870), s. 41, må det antages, at den unge mand, der er på rejse i Vendsyssel rimeligvis har aftset i Jacob Jørgen Frederik Friis selv: "Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden med Vadsækken i den ene Haand og Kappen paa Armen, kunde jeg ikke andet end eftertænke, hvor højst sørgeligt Opholdet i saa øde Egne, blandt saa raa Omgivelser, maatte være for den dannede Mand, som en ublid Skæbne kastede herhen, og jeg kunde godt forstaa, at en saadan Mand maatte med Liv og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter, dersom han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og ufordragelig som Flertallet af de Mennesker, hvormed han daglig kom i Berørelse, efter min Anskuelse maatte være. Og saa om Vinteren, naar Snestormen og Snemasserne for lang Tid afskære al Forbindelse med den kultiverede Verden! Ja, et uhyggeligt og kærligt Familieliv, der jo skal findes i de fleste Præstegaarde, og som jeg da ogsaa habede at træffe paa her, kan vel for en stor Del bøde paa disse mange Ulemper." | ||
Versionen fra 24. feb 2017, 14:35
Jacob Jørgen Frederik Friis (f. 4. maj 1815 i Fåborg som ældste barn i en søskendeflok på 11). Sognepræst ved Horne Kirke 1858-1871]]. Faderen Jørgen Jacob Hansen Friis (d. 1838) var prokurator.
Som traditionen foreskrev blev Jørgen Jacob Friis sat i huset hos skolelærer Peder Nicolaj Lagoni (f. 1775, d. 1848) i Gjerup under Brahetrolleborg. Efterfølgende kom han i huset hos Pastor Claus Henrik Becher (f. 1782, d. 1862) i Vesterhæsinge.
Jacob Jørgen Frederik Friis blev student fra Odense Kathedralskole 1836 og cand.theol. 1842. I sin bog "Ungdomserindringer og Fortællinger" (1880) beretter Jacob Jørgen Frederik Friis ganske underholdende om sine barndomserindringer i Fåborg og ungdoms- og studieårene i Odense og København. Blandt andet fortæller han (i tredje person!) om sine sidste eksamen (s. 42ff): 'Da det Examensdagen (7. juli 1842) gik skjævt med det Hebraiske, og Friis blev saa forknyt derover, at han ikke mere turde gaae op, uagtet der blot manglede én Disciplin, gav denne tro Ven (Frants Vilhelm Laurits Øhlenslæger (f. 1832, d. 1892), senere adjunk ved Nykøbing F. Kathedralskole 1847-1859, sognepræst i Ring-Føvling 1859-1873 og Sørbymagle-Kirkerup 1873-1892) den vaklende og tvivlraadige Candidat et Skub i Ryggen, da Døren aabnedes, saa han næsten fløi ind i Salen, og næst Guds Bistand kan han takke dette Skub for, at han fuldendte sin Examen'.
Efter den teologiske embedseksamen virkede Jacob Jørgen Frederik Friis i fem år som huslærer ved en lollandsk herregård, og fra 1847-1858 som lærer ved realskolen i Nakskov.
I 1851 blev han gift med Hanne Signe Cicilia Seehusen (f. 6. april 1832, d. 1918), med hvem han fik fem børn: Jørgen Jacob Lønborg Friis (f. 1852 i Nakskov, d. 1912 som tandlæge i Hjørring, grundlægger i Hjørring Historiske Museum), Mathias Vilhjelm Friis (f. 19. januar 1854), Emilie Georgine Friis (f. 2. marts 1856), Caroline Vilhelmine Friis (f. 4. april 1857) og Anna Cathrine Friis (f. 10. maj 1858).
25. august 1858 blev han ansat som præst i Horne-Asdal Sogn, men først indsat i embedet 22. søndag efter Trinitatis, 31. oktober, samme år. Ved indsættelsen prædikede Jørgen Jacob Friis over Lignelsen som den gældbundne tjener, Mat 18,23-35 http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?id=3&book=matt&chapter=18b.
Herom skriver han i sine erindringer: "... efter at have været Lærer ved Nakskov Realskole i 11 Sat og i den Tid kommen stedse dybere i Gjeld - uagtet Jeg laae paa den lade Side - forundte Hans M. mig den 25 August 1858 dette lille Embede, i hvilket Jeg rykkede ind med Hustru og 5 Børn." Også i sin fortælling "Mødet paa Læsø" (1870), s. 41, må det antages, at den unge mand, der er på rejse i Vendsyssel rimeligvis har aftset i Jacob Jørgen Frederik Friis selv: "Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden med Vadsækken i den ene Haand og Kappen paa Armen, kunde jeg ikke andet end eftertænke, hvor højst sørgeligt Opholdet i saa øde Egne, blandt saa raa Omgivelser, maatte være for den dannede Mand, som en ublid Skæbne kastede herhen, og jeg kunde godt forstaa, at en saadan Mand maatte med Liv og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter, dersom han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og ufordragelig som Flertallet af de Mennesker, hvormed han daglig kom i Berørelse, efter min Anskuelse maatte være. Og saa om Vinteren, naar Snestormen og Snemasserne for lang Tid afskære al Forbindelse med den kultiverede Verden! Ja, et uhyggeligt og kærligt Familieliv, der jo skal findes i de fleste Præstegaarde, og som jeg da ogsaa habede at træffe paa her, kan vel for en stor Del bøde paa disse mange Ulemper."
Trods trange kår var Pastor Friis en markant personlighed med sine meningers mod, og han deltog med iver i tidens debat, ligesom han heller ikke veg tilbage for at hårdt til sine sognebørn, når han fandt det nødvendigt. Økonomisk var Jørgen Jacob Friis trængt det meste af sit; de hårde tider blev nok ikke mindre ved hans stærkt voksende børneflok. I Nakskov fik han seks børn (deraf døde en som lille). I Horne fik han ti børn (af dem døde de fire som små), mens endnu en søn blev født efter han i 1871 blev forflyttet til Vegger-Bislev. Jørgen Jacob Friis oplevede i sine senere år en bedring i sine økonomiske forhold.
Jørgen Jacob Friis var rationalist, og tilhørte dermed en retning, der søgte at fjerne kirkens overnaturlige lære. Dermed stod han i stærk kontrast til de gudelige vækkelser - blandt andre Indre Mission - der overtog, da denne generation af præster trådte tilbage.
Jørgen Jacob Friis fungerede som præst ved [Horne Kirke] indtil 1871. I embedet i Horne afløste Paster Jeanson Jørgen Jacob Friis i 1871.
Jørgen Jacob Friis har lagt navn til Pastor Friisvej i Hornes Tingvej-kvarter.
Jørgen Jacob Friis førte sirligt dagbog over livet i de to sogne. Dagbøgerne, der strækker sig fra 1858 til 1871 er udgive ved Lis og Hans Nedergaard (Hæfter fra Historisk Arkiv, nr. 8), 2002 og kan bestilles på Vendyssel Historiske Museums hjemmeside.
Forfatterskab
Allerede i tiden i Nakskov gjorde Jacob Jørgen Frederik Friis sig kendt som historisk forfatter, både skønlitterær og lokalhistorisk. Fra denne tid stammer således for eksempel titlerne: "Svenskerne paa Lolland" (1856), "Fiskelars" (1857) og "Lybekkerne i Nakskov" (1858).
Eksterne kilder og henvisninger
Gravsten på Veggerby Kirkegård, besøgt 1. februar 2016.
