Genforeningsstenen
Der var ikke langt til handling. Allerede samme eftermiddag gik han i gang med at mejsle årstallene '1920' og '2020' i den rødlige granitsten, oprindeligt fundet af Peder Højrup på marken bag nuværende Tingvej. Stenen måler ca. 45 cm. i højden og er indstøbt i en 35x35 cm. betonsokkel af Jacob Christensen.
Indholdsfortegnelse
Genforeningen 1920
I første halvdel af 1800-tallet var der opstået strid om, hvor-vidt Slesvig var tysk eller dansk. Sprogligt set var området blandet mellem tysk, dansk og frisisk. Statsretligt set påpegede man fra dansk side, at hertugdømmet Slesvig var et gammelt dansk len, mens man fra tysk side var imod alle forsøg på at knytte Slesvig tættere til kongeriget. En deling af Slesvig havde allerede dengang været foreslået, men blev afvist af både den danske og tyske bevægelse i Slesvig.
Efter det sviende nederlag i 1864 måtte det danske monarki afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig.
Men i oktober 1918 var Tysklands militære nederlag i Første Verdenskrig en realitet. Samme år havde USA’s præsident Woodrow Wilson fremlagt en 14-punkts fredsplan for Europa, hvor blandt andet princippet om folkenes selvbestemmelsesret, dvs. at nationale mindretal skulle have ret til at afgøre hvilken stat, de ville tilhøre, blev beskrevet. Samtidig bestemte Versailles-freden i 1919, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig i to omgange; en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig.
Afstemningen i Nordslesvig blev afholdt den 10. februar 1920. Her blev afgivet 101.652 stemmer (en valgdeltagelse på 91,5%). 74,2 procent stemte for Danmark og 24,9% procent for Tyskland. I Mellemslesvig, hvor Flensborg lå, foregik afstemningen den 14. marts 1920. Her stemte 12.800 eller 20% for Danmark og 51.724 stemmer for Tyskland. Resultatet blev, at Sønderjylland igen blev dansk.
En del af Danmarks største monument
Siden genforeningen i 1920 er der over hele landet rejst mere end 600 genforeningssten; store og små undseelige mellem hinanden. De fleste i 1920 og årene umiddelbart efter. Og en del i hhv. 1930 og 1945.
Tilsammen er de mange sten, ifølge nu afdøde museumsinspektør og ph.d. Inge Adriansen, vores ’mest særegne monument og Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur’.
Siden 28. september 1920, har Danmarks nordligste genforeningssten stået på Larsens Plads i Bjergby, små 5 kilometer syd for Horne.
Afsløringen 15. juni 2020
Afsløringen af genforeningsstenen i Præstegårdsskoven skete mandag den 15. juni 2020, kl. 16:30. Efter fællessangen, Johan Ottosens 'Det haver saa nyligen regnet', holdt Hans Wendelboe Bøcher en kort tale, hvori han med henvisning til sangens sidste linje blandt andet sagde: "det har slet ingen hast for den som tror". 100 år er gået siden Sønderjyllands genforening med resten af Danmark. Det har altså taget 100 før vi her, langt mod nord, vælger at fejre og markere de bogstaveligt talt skelsættende begivenheder. Men det har slet ingen hast for den som tror, for genforeningen, samlingen, fællesskabet er evigt gyldige nøgleord, der til hver en tid er værd at fejre. Det er vigtigt at holde fast i historien. - Ellers bliver vi rodløse og modløse.
Herefter holdt formand for Hirtshals Fyr, pensioneret bankafdelingsdirektør Kurt Bærentsen hovedtalen: CITATER FØLGER.
Musiker og lærer Kaj Bertelsen spillede til endnu en fællessang, "Hvor mågerne skriger" af Jørgen Sørensen, og de fremmødte kunne efter afsløringen nyde et glas asti, sponsoreret af Spar-købmanden i Hirtshals.
Mere tekst følger efter afsløringen den 15. juni kl. 16:30.
Placeringen i Præstegårdsskoven er godkendt af Horne og Asdal menighedsråd primo juni 2020.
Eksterne referencer og links
P4Nordjylland, nyhederne 5. juni 2020, kl. 12:30
Genforeningsstenens tilblivelse, Youtube, besøgt 6. juni 2020.
Sangark fra afsløringen 15. juni 2020.
