Baltzer Nielsen

Fra Wiki Horne
Skift til: Navigation, Søgning

Baltzer Nielsen (f. 5. otkober 1725 i Højrup, Horne Sogn, gift 24. februar 1764 med Karen Christensdatter (2. december 1733, d. 1809).

Baltzer Nielsen sejlede med en sin husbond, købmand [Christen Lauridsen]]s skuder og forelskede sig i dennes datter. Først efter Christen Lauridsens død i 1763, kunne parret dog gifte sig ved et såkaldt stuebryllup, hvilket var nødvendigt, da Karen fødte parrets første barn blot to dage efter brylluppet.

I adskillige år drev Baltzer Nielsen skudehandlen videre.

Pengeskrinet

I nærheden af Kjul strandede engang et skib, ombord på hvilket dervar en hollandsk dame, på rejse til Norge. Mandskabet havde forladt skibet, så kun kun hun, der rejste en betydelig sum penge, blev tilbage. Efter at hun er kommet i land, forsvandt imidlertid skrinet med pengene, og Baltzer Nielsen, der havde medvirket ved bjergningen, blev mistænkt for at have stjålet det. Han benægtede hårdnakket sin skyld.

Præsten og forfatteren, pastor Friis har i novellen, kaldet ”Pengeskrinet" frit genfortalt historien og blandt andet ladet Baltzer Nielsen røve pengene fra den egentlige tyv. Om der overhovedet er noget sandt i hele tildragelsen er næppe sikkert.

Også Goldschmidt berører sagnet i sin "Dagbog fra en rejse i Vendsyssel”, s 209f.

Det fortælles, at Baltzer Nielsen var plaget af dårlig samvittighed - muligvis over tyveriet - og at han tog sit eget liv.