Mogens Dalager Jensen

Fra Wiki Horne
Skift til: Navigation, Søgning
Mogens Dalager Jensen
Mogens Dalager Jensen (f. 1967 i Hjarup, Vejle), siden august 2003 forstander på Horne Efterskole. Gift med lærer Rita Grønkjær. Sammen har parret tre børn.

Mogens Dalager Jensen er søn af tidligere brugsuddeler Carlo Jensen, Hjarup, (f. 1936 i Sdr. Felding, d. 2015) og dennes hustru Esther Jensen.

Mogens Dalager Jensen tog HF i Nørre Nissum (1985), og arbejdede allerede som vikar på Lunderskov Efterskole og Skrødstrup Efterskole, inden han uddannede sig til lærer fra Aalborg Seminarium (1989-1993).

Han blev efterfølgende ansat på Lynghøj Efterskole og Rønde Efterskole. I 1999 blev han ansat som leder af Midtdjurs Ungdomsskole (1999-2003). Sideløbende tog han lederuddannelsen på Den Kommunale Højskole.

Juni 2015 kandiderede Mogens Dalager Jensen til Folketinget for partiet Alternativet. Af private årsager valgte han inden valget at trække sit kandidatur.


Eksterne kilder og henvisninger

Ny forstander i Horne, Kristeligt Dagblad 15/03/2003, besøgt den 29. sept, 2015
Nordjyske folketingskandidater, DR P4/Nord, 8. juni 2015, besøgt 21. oktober 2017
Afgangsbillede fra Nørre Nissum, HF Q, besøgt 29. sept. 2015