Hans Christian Hansen
Mads Johannes Rosager Hansen (f. 1. oktober 1896 i Tranum), sognepræst i Blaagaards Sogn, København
Kristian Peter Rosager Hansen (f. 22. marts 1902, d. 1. marts 1978 i Bov), overlærer ved kommune- og realskolen i Frøslev-Padborg.
Niels Jakob Alfred Rosager Hansen (f. 7. august 1904, Astrup), kommunelærer i Aalborg
Niels Nathaniel Rosager Hansen (f. 1900, døbt 5. august 1900 i Astrup - d. 25. juni 1902, begravet 1. juli 1902, Astrup ved Aalborg)
Filip Timotheus Rosager Hansen (f. 2. juni 1906, Horne), sognepræst i Rødding ved Viborg fra 1936
Datter (f. 1. juli 1909, d. 17. juli 1909, Horne).
Thorvald Andreas Rosager Hansen (f. 24. oktober 1911, d. 1. maj 1983).
Indholdsfortegnelse
Barndom og ungdom
Familien var stærkt optaget af de Grundtvig-Koldske tanker. Forældrene havde således mødt hinanden under opholdet på Kolds højskole, men særligt moderens religiøse indstilling og barnlige tro indvirkede på familiens liv og virke. Blandt andet var det moderen Mette Marie Nielsen, der sørgede for, at familien sluttede sig til valgmenigheden i Vejstrup under pastor Pedersens "ejendommelige forkyndelse", som Hans Chr. Hansen senere omtaler den i sine erindringer.
Uddannelse og arbejde
Hans Christian Hansen blev tidligt sendt på Svendborg Realskole, hvorfra han som 14-årig fik præliminæreksamen, inden han fortsatte på Skaarup Seminarium. Herfra dimitterede han som 20-årig
Første ansættelse fik Hans Chr. Hansen som hjælpelærer og kirkesanger for en løn på 20 kr. og fri kost og logi i Søndbjerg Sogn. I thy stiftede Hans Chr. Hansen bekendtskab med Indremission. I sine erindringer skriver han: Til at begynde med kom jeg elles ikke meget sammen med Indre-Missions Venner. Jeg havde dengang kun en udvortes Opfattelse af Kristendommen, som ogsaa min Dansklærer paa Seminariet engang havde bemærket i Rettelsen af min Stil. Stilopgaven lød: En Udvikling af Paulus' Lære om Retfærdiggørelse af Trioen. - Nedenunder skrev Læreren: "Noget tørt og paa en udvortes Maade behandlet." (s. 12)
Om sin endelige omvendelse skriver han: Men to Mænd i Samfundet bad for mig og vidnede for mig - nemlig Brødrene Søren og Anders Pedersen. De var begge varme for Herrens Sag og for Sjælens Frelse. Der gik dog nogen Tid, før jeg indsaa, de havde Ret. EN aften i Julen besøgte jeg en af de verdslige Familier, og en foreslog dam at vi skulde synge: "Droslen slog ned i Skov sin klare Trille". Det slog mig, at man valgte den Sang i Juletiden; jeg kom til at føle Tomheden ved det skikkelige Verdensliv. […] Senere kom jeg dybere ned i Syndserkendelse, og da jeg saa Fortabelsens Afrund, blev Ordet om Blodet, der renser fra al Synd, til Trøst og salig Forvisning i min Sjæl. (s. 13ff)
Efter tre år i Thy, fik Hans Chr. Hansen ansættelse i Vognsild i Himmerland.
I sommeren 1895 ansattes han ved Klithuse Skole, Tranum Sogn og som kirkesanger ved Tranum Kirke (Lønnen for at lede salmesangen var 20 kr./året, lærerlønnen 80 kr. i kvartalet samt udbyttet af en jordlod på 11 tdr. land.). Samme efterår giftede han sig med sin forlovede, Karen Kristine Kristensen Rosager. Her forblev han i fire år, inden han i 1899 blev forflyttet til arbejdet som enelærer ved Astrup Østre Skole ved Arden Station. Her var præsten nyligt blevet vakt og ønskede derfor en troende lærer ansat ved den nyopførte skole. Til stillingen var også knyttet organiststillingen ved Astrup Kirke.
Horne
Området omkring Arden blev af formanden for Indremission, Pastor Beck betegnet som "De Dødes Rige" på grund af den store ugudelighed, der herskede blandt områdets beboere, hvorfor også Hans Chr. 1904 søgte stilling i det mere missionske Horne. 1. juli 1904 fik han stillingen som førstelærer ved Horne Skole.
I sine erindringer (s. 24) skriver han: "Vi blev modtaget med megen Imødekommenhed. Man hentede vort Flyttegods i Hjørring, og vi blev gæstfrit modtaget af Skolens Nabo. Inden Aften havde vi saa meget udpakket, at vi kunde gaa til Hvile i vort fremtidige Hjem.
Hans Christian Hansen beskriver menigheden i Horne således: den har stor Ærbødighed overfor Præst og Lærer; Mennesker er tiltalende, maaske noget tilbageholdende i Begyndelsen overfor Fremmede; men lærer man dem rigtigt at kende, er de trofaste og meddelsomme. Ond sladder findes næsten ikke, men en godmodig Spøg - tør og træffende - har man let ved at aflevere i paakommende Tilfælde. (Erindringer, side 26).
Samarbejdet med pastor Christian Frederik Hansen, som Hans Chr. Hansen beskriver som smuk, overmåde elskværdig og forstående overfor lærergerningen, var frugtbart. Ikke mindst pastor Hansens glødende engagement i etableringen af en jernbanelinje fra Hjørring til Hirtshals, virkede smittende på Hans. Chr. Hansen.
Hornes kirketårn
Efter sin pension som lærer, fortsatte han arbejdet for kirken, blandt andet som medlem af menighedsrådet og sine taler i Horne Missionshus. I 1950'erne stod han i spidsen for den store indsamling af midler, der medvirkede til at kirken kunne få opført ny kirketårn.
Allerede på et møde 7. juni 1928 var ønsket om et nyt kirketårn på fundamentet af det gamle, der endnu fandtes ved vestgavlen, blevet drøftet. Fra 1930 begyndte man i praksis at henlægge halvdelen af høstofferet til denne opgave, og der blev desuden tegnet frivillige bidrag, således at man i 1948 havde 20.000 kr. stående på kontoen. Det var indsamlingen af disse høstofre og frivillige bidrag, Hans Christian Hansen med stor ildhu stod for.
Hans Chr. Hansens poetiske og sprogligt opmærksomme gemyt fornægtede sig aldrig; blandt her i dette digt fra 1953:
så jeg jeg atter for kirkehuset
kan bære klokke og værne mod vestenvind,
som hyler fra vest over mark og hede -
og om de fredfyldte grave frede,
hvor fædrene hviler fra år tilbage
fra oldtid og indtil vore dage.
En herremand tog mine hugne stene
bort fra soklen, som står så ene
opad de gamle oldtidsgrave
og venter på en nytårsgave
fra en forstående vendsysselven,
som i sit forrådskammer vil have
en sum tilovers at rejse blandt grave.
af fiskere, som os alle gav bud
af folk, som bar over landet ud
af unge, som kommer som brudgom og brud
af alle, som med deres glæde og smerte
og tak og lovsang ag ganske hjerte.
Derpå henvendte menighedsrådet sig til arkitekt Edvard Thomsen, Randers, der udarbejdede en tegning og overslag over tårnbyggeriet. Derpå gik sagen sin langsomme gang gennem myndigheder og ministerier, før den i 1953 endelig blev godkendt af Kirkeministeriet med en bevilling på 35.000 kr.
Endelig, den 16. april 1959, kunne Marius Heilesen, lokal folketingsmand for partiet Venstre, født i Tornby, på Folketingets brevpapir, officielt meddele Hans Chr. Hansen, at både Kirkeministeren, Finansministeriet såvel som Boligmisteren har godkendt sagen og byggeriet dermed kunne påbegyndes efter 1. august 1959.
Arbejdet blev herefter overdraget lokale håndværkere, og i løbet af 1960 stod tårnet endeligt færdigt. De samlede udgifter til opførelsen opgjordes i 1961 til 106.992 kr.
Hans Christian Hansen tog sin afsked i 1938, men forblev boende i Horne, men nu på Tornbyvej 6.
Eksterne kilder og henvisninger
"De gamle i Horne og andre minder fra mit liv", af Chr. Hansen, O. Lohses Forlag, Eftf., København 1944.
Vore Kirker, Lokalhistorisk Forening, s. 21
"Atter Taarn paa Horne Kirke", Vendyssel Tidende, 17. april 1959: Media:VendsysselTidende16041959_HorneKirketaarn.jpg
"De 35.000 kroner til taarn paa Horne Kirke bevilget", Vendyssel Tidende, 14. maj 1959: Media:VendsysselTidende14051959_HorneKirketaarn.jpg.
