Asdal Kirke
JKirken antages at være bygget omkring midten af 1400-tallet af Johanne Andersdatter Panter som et kapel for Asdal Hovedgård. Men et sagn fortæller, at er bygget af Karl Pølse som bod for at han havde dræbt en munk. Første skriftlige vidnesbyrd om kirken stammer fra 1472.
Kirkehuset
Den kullede kirke, altså kirken uden tårn, udmærker sig særligt ved dens våbenhus, der er bygget i bindingsværk, der det eneste af sin slags ud over våbenhuset ved Hirsholmene Kirke. Våbenhuset blev bygget af den daværende ejer af Asdal Hovedgård, Ingeborg Skeel, da hun lavede en gennemgribende renovering af kirken i 1575-78.
Kirkens rektangulære bygning rummer både kor og skib – og disse to er en helhed uden opdeling, hvilket gør kirken til en helhed og samværet mellem præst og menighed bliver mere direkte. Der har aldrig været korbue, men i nordmurens indvendige side ses en ældre spidsbueblænding. Det er uvist, om der gennem buen tidligere har været adgang til et sakristi eller et kapel, der ikke længere findes.
Da kirken intet tårn har, ringes fra en klokkestabel på kirkegården. Den nuværende er opført 2003 og har to klokker; den ældste fra 1627.
Interiør
Det oprindelige alter findes ikke længere.
Alteret som det er i dag, er naturligvis ikke det oprindelige. Hvordan det har set ud vides ikke, men i 1921 fandt man nogle træfigurer på kirkens loft, en krucifiksgruppe og Maria med barnet, der nu findes på Nationalmuseet. Men disse figurer regner man har været rester fra det oprindelige sengotiske alter. Den nuværende altertavle er en lutheransk fløjtype fra omkring 1575 med billede af den korsfæstede Jesus, der er malet omkring år 1700. Teksten på altertavlen er blandt andet Fadervor og indstiftelsesordene, der bruges ved hver nadver.
På alteret står to malmlysestager, en syvarmet malmlysestage og kalk og disk. Kalken stammer fra 1700-tallet – på sidens seks knobber står bogstaverne H I A S S E – disse vender på hovedet, når kalken står op foden. Hvad disse bogstaver betyder ved man ikke. Disken, der også er af sølv, har et indgraveret kors i oval ramme. Malmstagerne er fra den sengotiske periode omkring år 1550 – og har lige som stagerne i Horne Kirke indgraveret et Bannervågenskjold – der har haft Asdal Hovedgaard i flere generationer. Prædikestolen er fra 1578 – den er ikke prydet med kristelige tegn, men af våbenskjolde fra ejerne af kirken, Skeel-familien. Teksten på prædikestolen lyder sådan – oversat til nudansk: "Otto Banner af Asdal, den velbyrdige mand og fru Ingeborg Skeels gudfrygtige forstand lod mig opsætte, Guds ord til ære, ligesom de begge elsker, er der tilgivelse for dem ved Gud faders nåde og siden ro og husvalelse."
Døbefonten er en romansk granitdøbefont på en pyramidestub – er som ved andre kirker det ældste inventar i kirken.
Herskabsstole – der findes to herskabsstole nederst i kirken placeret for enden af hver sin bænkerække. De stammer fra omkring år 1550. Gavlstykkerne er i fladt relief. Akantusblade vokser op fra en vase og afbrydes af et fantasivæsens hoved. For oven afsluttes med englehoveder og forskellige fugle. Våbenskjoldene er igen Banners og Skeels. I begge låger ses korsfæstelsen. Stolene stod oprindeligt foran i kirken, men for at lette udsynet fra kirkerummet og op til alteret, har man flyttet dem til deres nuværende plads nederst i kirken.
