Jens Jensen
Jens Jensen (f. 26. maj 1831 i Vellingshøj, Sankt Olai, Hjørring). Ældste søn i en søskendeflok på fem. Søn af Jens Pedersen (f. 1811) og Karen Margrethe Larsdatter (f. 6. januar 1805, d. 23. november 1845 i Vellingshøj). Arbejdsmand. Gift 17. april 1865 i Horne Kirke med Karen Margrethe Larsdatter (f. 30. august 1839 i Bjergby). Far til Lauritz Jensen (f. 1. februar 1866 i Horne), Lars Christian Jensen (f. 7. februar 1868 i Horne) og Ane Marie Jensen (f. 28. august 1871 i Horne, gift Jensen).
Krigen i 1864
Jens Jensen var en meget heldig mand. Ved det afgørende slag på Dybbøl Banke 18. april 1864 stod halvdelen af den knap 23-årige underkorporal Jens Jensens kompagni, 8. kompagni i det 22. regiment, på Skanse 1. Under premierlieutenant Johannsen og kommandør for skansens artilleri, sekondlieutenant Storch af artilleriets krigsreserve var Jens Jensen altså fortrop, da presusserne kl. 04 om morgen gik til angreb.
På nogle få timer faldt næsten 8.000 granater over de danske skanser, skyttegrave og området bag skanserne. Bombardementet fortsatte i seks timer, hvorunder forsvarsværkerne blev skudt endeligt i stykker.
Det danske forsvar bestod af 5.000 danske soldater i skanserne, skyttegravene og området bag skanserne. Yderligere 6.000 var i reserve i Sønderborg og på Als. I alt 11.000 kamptrætte og udmattede danskere imod 37.000 friske, veludrustede preussere. Udfaldet syntes givet på forhånd.
Da først preusserne havde forceret skansens palissaderække udspilledes en kort, voldsom kamp med kolbe og bajonet, hvorefter preusseerne overtog skansen, så enhver yderligere modstand var nytteløs. I optegnelserne står, at en atillerist, der efter at have overgivet sig, løb hen mod krudttårnet med en brændende lunte for at sprænge det i luften, blev skudt af preusserne. Klokken 10:30 faldt skansen i preussernes hænder.
Mens halvdelen af 8. kompagni således var i ildkamp på skanse 1, lå den anden halvdel i løbegravene langs stranden, under sekondlieutenant Renourds kommando. Opgaven her var at hindre fjendens femrykning langs stranden. Men også her lykkedes det preussernes stormkompagnier at overmande de danske soldater, hvoraf de fleste blev taget til fange og kun en mindre del nåede tilbage til den tilbagetrukne linie.
Selvom 8. regiments modangreb ikke hindrede fjenden synderligt, havde det ikke været forgæves. Modstanden havde påført preusserne tab, og hjalp resterne af den 1. og 3. regiment til at slippe tilbage til brohovedet, hvorfra de åbnede ild mod preusserne sammen med panserskibet Rolf Krake. De danske styrker trak sig i god orden tilbage til Als, hvorefter pontonbroerne over Alssund blev afbrudt. Slaget om Dybbøl var tabt.
Det fremgår ikke af Jens Jensens ansøgning om erindringsmedaljen for deltagelse i krigen i 1864, om han var på skanse 1 eller i løbegravene langs stranden. Men det står klart, at da 18. april begyndte, var der godt 1.000 mand i 22. regiment, og da de nåede over til Als, var blot 160 menige/befalingsmænd og to officerer i live. Siden Jens Jensen efter krigen, hjemme i Horne, kunne søge om medaljen, må han have været mellem disse.
Eksterne kilder og referencer
Fødselsregistrering i Skt. Olai, Hjørring, besøgt 26. april 2021.
Ansøgning om erindringsmedalje, besøgt 26. april 2021.
Oberstløjtnant Johan Arnoldus Frederik Falkenskjold beretning om kampen den 18. april 1864, besøgt 26. april 2021.
