Bonnie Kay Evans
I halvfjerdserne flyttede Bonnie Kay Evans til USA, hvor hun fik datteren Vanessa (18. december 1977) med sin amerikanske mand.
Datteren Vanessa Evans blev i 2005 gift med Donald Trump Jr., søn af den amerikanske præsident Donald Trump.
Selvom familierelationen og tilknytningen til Horne er et stykke ude, arbejdes der (april 2017) på højtryk for at få den amerikanske præsident på besøg i Horne. De foreløbige udspil fra Det Hvide Hus tyder dog på, at det tidligst vil kunne blive i forbindelse med Tour de Skansebakken 2019.
Barndom i Horne
Vanessa Kay Evans fortæller i sin selvbiografi fra 1997 om opvæksten i Horne: "Det var en god tid med liv og kammerater. Specielt husker jeg Hjemmenes Aften, hvor vi mødtes privat og hørte spændende historier fra Bibelen og andre gange havde besøg af missionærer fra den store verden." Vanessa Kay Evans beskriver også, hvordan pastor Johannes Vilhelm Bitch havde svært ved at udtale hendes navn ved konfirmationen i Horne Kirke i 1959: "- Da Johannes kom til mig, begyndte han vilkårligt at grine. Så mange gange havde han joket med, at sangen 'My Bonnie is over the ocean' var skrevet netop om mig. At det senere kom til at passe, er en helt anden historie."
Relationen til Trump
I 2003 mødte Vanessa Kay Evans datter, Norma Ewans, en ung mand i sejlklubben i New Jersey. Den unge mand viste sig senere at være Donald Trump Jr (f. 31. december 1977), søn af Donald Trump (f. 14. juni 1946) og dennes første hustru, den tjekkiske fotomodel Ivana Trump. Donald Trump Sr. blev 20. januar 2017 blev svoret til præsident i USA. Parret blev ringforlovet året efter og gift 2005 i Liberty Church på Lower Manhattan. Parret har datteren Kai (f. 2006), Donald Trump III (2008), Tristan og Spencer (f. hhv. 2011 og 2012) og Chloe fra 2014.
Donald Trump Jr. ernærer sig som Executive VP i familiefirmaet The Trump Organisation. Han har tidligere været reality-stjerne i forskellige amerikanske tv-shows.
Eksterne kilder og henvisninger
[Trump har dansk forbindelse i familien], BT 9. november 2016, besøgt 20. januar 2017.
[Fakeforbindelsen til Horne], besøgt 1. april 2017