Horne-Huset

Fra Wiki Horne
Skift til: Navigation, Søgning
Aktivitet foran Horne-Huset. August 2015.
Byens børn samler pantflasker. 31. maj 2015.
Horne-Huset var navnet på et initiativ med det ene formål at samle penge til Det Nye Grønne Hjørne. Butikken lå i butikslokalerne på Stendyssevej 1.

Den 27. maj 2015 mødtes ti lokale ildsjæle med Horne Beboerforenings formand, Kristian Holme Andersen i spidsen, på Horne Efterskole for at drøfte mulighederne for etableringen af en café i den lukkede købmandsbutik på Stendyssevej 1. Keld Svendsen, Horne Blik ApS, stillede huset gratis til rådighed frem til efteråret.

Allerede søndag den 31. maj holdt huset åbent første gang, og havde på frivillig basis åbent - stort set - hver lørdag og søndag frem til tirsdag den 22. september 2015, hvor der var ophørsudsalg på alt i butikken.

I huset var der salg af is, sodavand og kaffe og kage, som alle spontant kunne donere. Café-miljøet blev indrettet med brugte møbler og genstande, som alle var til salg.

Huset satte yderligere gang i byens fællesskab, så der i dag blandt andet udgår både faste gå-ture fra huset.

November 2015 åbnede Horne Pizza & Grill i lokalerne.


Eksterne kilder og henvisninger

Hans Wendelboe Bøcher: Nye Grønne Hjørne i støbeskeen, Hirtshals og Bindslev Avis, 6. maj 2015, besøgt 5. oktober 2015