Vandværket
Fra Wiki Horne
Vandværket "Hirtshals Vest", Vandværksbakken 15, Matr.nr. 4ab Horne og Terp byer, Horne Sogn, er et af Hjørring Vandselskabs fem vandværker, som indvinder drikkevand fra 49 forskellige vandboringer fordelt på 8 kildepladser. Vandværket forsyner forbrugerne med rent drikkevand, som ledes ud til forbrugsstederne ved hjælp af vandledninger.
De fem vandværker er - ud over Hirtshals Vest: Bagterp Vandværk, Bredkær Vandværk, Hirtshals Øst og Skallerup Vandværk.
Vandværket blev taget i brug 1960. For projekteringen (inkl. levering af filteranlæg og rørinstallationer) stod firmaet Harwey & Co. Murerarbejdet er udført af murermester Nykop, mens kabelarbejdet er udført af installatør Jespersen.
Eksterne kilder og henvisninger
Vestergaard, Hirtshals og Bindslev Avis, 19. maj 1960.