Asdal Kirke
JKirken antages at være bygget omkring midten af 1400-tallet af Johanne Andersdatter Panter som et kapel for Asdal Hovedgård. Men et sagn fortæller, at er bygget af Karl Pølse som bod for at han havde dræbt en munk. Første skriftlige vidnesbyrd om kirken stammer fra 1472.
Kirkehuset
Den kullede kirke, altså kirken uden tårn, udmærker sig særligt ved dens våbenhus, der er bygget i bindingsværk, der det eneste af sin slags ud over våbenhuset ved Hirsholmene Kirke. Våbenhuset blev bygget af den daværende ejer af Asdal Hovedgård, Ingeborg Skeel, da hun lavede en gennemgribende renovering af kirken i 1575-78.
Kirkens rektangulære bygning rummer både kor og skib – og disse to er en helhed uden opdeling, hvilket gør kirken til en helhed og samværet mellem præst og menighed bliver mere direkte. Der har aldrig været korbue, men i nordmurens indvendige side ses en ældre spidsbueblænding. Det er uvist, om der gennem buen tidligere har været adgang til et sakristi eller et kapel, der ikke længere findes.
Da kirken intet tårn har, ringes fra en klokkestabel på kirkegården. Den nuværende er opført 2003 og har to klokker; den ældste fra 1627.
Interiør
Det oprindelige sengotiskealter findes ikke længere og har gennem tiden undergået flere forandringer. I 1921 fandt på kirkens loft en krucifiksgruppe og Maria med barnet, alle af træ, som formodes at være dele af det oprindelige alter. Disse findes i dag på Nationalmuseet.
Den nuværende altertavle er en lutheransk fløjtype fra omkring 1575 med billede af den korsfæstede Jesus, der er malet omkring år 1700. Teksten udgøres af Fadervor og indstiftelsesordene. Ifølge traditionen lukkes de to alterfløje gerne Langfredag.
På alteret står to malmlysestager, en syvarmet malmlysestage, en kalk og en disk. Kalken stammer fra 1700-tallet. Malmstagerne er fra den sengotiske periode omkring år 1550, og har - lige som stagerne i Horne Kirke indgraveret Bannerslægtens våbenskjold. Fra 1422 til 1801 ejede Banner-slægten Asdal Hovedgård. Prædikestolen fra 1578 er ikke udsmykket med våbenskjolde fra familien Skeel, der ejerne af kirken, Skeel-familien. Teksten på prædikestolen lyder sådan – oversat til nudansk: "Otto Banner af Asdal, den velbyrdige mand og fru Ingeborg Skeels gudfrygtige forstand lod mig opsætte, Guds ord til ære, ligesom de begge elsker, er der tilgivelse for dem ved Gud faders nåde og siden ro og husvalelse."
Døbefonten er en romansk granitdøbefont på en pyramidestub – er som ved andre kirker det ældste inventar i kirken.
Herskabsstole – der findes to herskabsstole nederst i kirken placeret for enden af hver sin bænkerække. De stammer fra omkring år 1550. Gavlstykkerne er i fladt relief. Akantusblade vokser op fra en vase og afbrydes af et fantasivæsens hoved. For oven afsluttes med englehoveder og forskellige fugle. Våbenskjoldene er igen Banners og Skeels. I begge låger ses korsfæstelsen. Stolene stod oprindeligt foran i kirken, men for at lette udsynet fra kirkerummet og op til alteret, har man flyttet dem til deres nuværende plads nederst i kirken.
