Kirsten Høirup

Fra Wiki Horne
(Omdirigeret fra Kirsten Højrup)
Skift til: Navigation, Søgning
Kirsten Marie Christensen Møller. Foto fra ca. 1920
Kirsten Høirup. Foto fra 2002
Kirsten og Peder Høirup i spisestuen. I baggrunden ses køkkenet.

Kirsten Marie Høirup, f. Christensen Møller (f. 25. januar 1894 i Mandalsgaard, Horne sogn, Vennebjerg herred, d. 26. april 2003 i Horne). Datter af Christen Møller (1857 - 1941) og Maren Kirstine Mikkelsen (1865 - 1960). Begyndte på Horne Skole 1901. Konfirmeret i Horne Kirke 12. april 1908. Gift 26. juli 1921 i Horne Kirke med murermester Peder Høirup.

Børn: Edel Pedersen Høirup (f. 25. juni 1922), Herluf Pedersen Høirup (f. 25. marts 1924, d. 20. november 1991), Hartvig Pedersen Høirup (f. 17. marts 1928), Margit Britta Pedersen Høirup (f. 28. september 1933)

Lidt tilbagetrukket fra Kringelhøjvej ligger parrets murermestervilla (i dag kendt som Høiruphus) fra 1921. Kirsten boede her til sin død i 2003. Hun var da intet mindre end 109 år gammel og havde indtil da passet huset og haven selv! På den samlede liste over de ældste danskere, er Kirsten den niende ældste dansker nogensinde.

Kirsten Høirup fik hvert år på sin fødselsdag - fra hun blev 100 - besøg af daværende borgmester i den nu nedlagte Hirtshals Kommune, Knud Størup. Her faldt, efter sigende, år efter år følgende ordveksling:

Knud Størup: "Nå, Kirsten, vi ses næste år!"
Kirsten Høirup: "Ja, hvis DU lever så længe!"

Fødselsdagsomtalte fra Nordjyske Stiftstidende 25-01-2003
Indtil en alder af 106 kravlede Kirsten hver aften op ad hønsestien til sit sovekammer på første sal. Med lyset slukket, da der ikke var afbryder ovenfor trappen! Men i 2000 måtte hun give op og sove i stuen; ikke pga. eget helbred; men hjemmehjælpernes arbejdsmiljøbeskrivelse tillod ikke at kravle på hønsestiger! Kirstens aldrende arvinger solgte huset til en ung familie, der satte huset i stand.
Peder og Kirsten Højrups gravsten ved Horne Kirke
Kirsten Højrup blev begravet på kirkegården ved Horne Kirke 1. maj 2003.


Eksterne kilder og henvisninger

Lisbeth Davidsen: En energisk 100 årig, Vendsyssel Tidende 15-07-1994
Danmarks ældste bor i eget hus i Horne, Nordjyske 12/10/2002, besøgt 29. juni 2018
Nekrolog, Nordjyske 06-05-2003
Ophav til navnet Møller, Christen Nielsen, [genealogi], besøgt juli 2017.