Forskel mellem versioner af "Jacob Jørgen Frederik Friis"
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Herom skriver han i sine erindringer: "... efter at have været Lærer ved Nakskov Realskole i 11 Aat og i den Tid kommen stedse dybere i Gjeld - uagtet Jeg laae paa den lade Side - forundte Hans M. mig den 25 August 1858 dette lille Embede, i hvilket Jeg rykkede ind med Hustru og 5 Børn." | Herom skriver han i sine erindringer: "... efter at have været Lærer ved Nakskov Realskole i 11 Aat og i den Tid kommen stedse dybere i Gjeld - uagtet Jeg laae paa den lade Side - forundte Hans M. mig den 25 August 1858 dette lille Embede, i hvilket Jeg rykkede ind med Hustru og 5 Børn." | ||
| − | Jacob Jørgen Frederik Friis har endvidere utvivlsomt benyttet selvbiografisk materiale i sin fortælling om den unge mand, der rejste rundt i Vendsyssel i fortællingen "Mødet paa Læsø" (1870), side 41: <blockquote>''Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden med Vadsækken i den ene Haand og Kappen paa Armen, kunde jeg ikke andet end eftertænke, hvor højst sørgeligt Opholdet i saa øde Egne, blandt saa raa Omgivelser, maatte være for den dannede Mand, som en ublid Skæbne kastede herhen, og jeg kunde godt forstaa, at en saadan Mand maatte med Liv og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter, dersom han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og ufordragelig som Flertallet af de Mennesker, hvormed han daglig kom i Berørelse, efter min Anskuelse maatte være. Og saa om Vinteren, naar Snestormen og Snemasserne for lang Tid afskære al Forbindelse med den kultiverede Verden! Ja, et uhyggeligt og kærligt Familieliv, der jo skal findes i de fleste Præstegaarde, og som jeg da ogsaa | + | Jacob Jørgen Frederik Friis har endvidere utvivlsomt benyttet selvbiografisk materiale i sin fortælling om den unge mand, der rejste rundt i Vendsyssel i fortællingen "Mødet paa Læsø" (1870), side 41: <blockquote>''Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden med Vadsækken i den ene Haand og Kappen paa Armen, kunde jeg ikke andet end eftertænke, hvor højst sørgeligt Opholdet i saa øde Egne, blandt saa raa Omgivelser, maatte være for den dannede Mand, som en ublid Skæbne kastede herhen, og jeg kunde godt forstaa, at en saadan Mand maatte med Liv og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter, dersom han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og ufordragelig som Flertallet af de Mennesker, hvormed han daglig kom i Berørelse, efter min Anskuelse maatte være. Og saa om Vinteren, naar Snestormen og Snemasserne for lang Tid afskære al Forbindelse med den kultiverede Verden! Ja, et uhyggeligt og kærligt Familieliv, der jo skal findes i de fleste Præstegaarde, og som jeg da ogsaa haabede at træffe paa her, kan vel for en stor Del bøde paa disse mange Ulemper.''</blockquote> |
Trods trange kår var Pastor Friis en markant personlighed med sine meningers mod, og han deltog med iver i tidens debat, ligesom han heller ikke veg tilbage for at hårdt til sine sognebørn, når han fandt det nødvendigt. | Trods trange kår var Pastor Friis en markant personlighed med sine meningers mod, og han deltog med iver i tidens debat, ligesom han heller ikke veg tilbage for at hårdt til sine sognebørn, når han fandt det nødvendigt. | ||
Versionen fra 24. feb 2017, 14:59
Jacob Jørgen Frederik Friis (f. 4. april 1815 i Faaborg, som ældste barn i en søskendeflok på 11), d. 15. februar 1879 i Veggerby). Søn af prokurator Jørgen Jacob Hansen Friis og Anne Cathrine Hansen. Præst ved Horne Kirke 1858-1871.
Som traditionen foreskrev blev Jørgen Jacob Friis sat i huset hos skolelærer Peder Nicolaj Lagoni (f. 1775, d. 1848) i Gjerup under Brahetrolleborg. Efterfølgende kom han i huset hos Pastor Claus Henrik Becher (f. 1782, d. 1862) i Vesterhæsinge.
Jacob Jørgen Frederik Friis blev student fra Odense Kathedralskole 1836 og cand.theol. 1842. I sin bog "Ungdomserindringer og Fortællinger" (1880) beretter Jacob Jørgen Frederik Friis ganske underholdende om sine barndomserindringer i Fåborg og ungdoms- og studieårene i Odense og København. Blandt andet fortæller han (i tredje person!) om sine sidste eksamen (s. 42ff): 'Da det Examensdagen (7. juli 1842) gik skjævt med det Hebraiske, og Friis blev saa forknyt derover, at han ikke mere turde gaae op, uagtet der blot manglede én Disciplin, gav denne tro Ven (Frants Vilhelm Laurits Øhlenslæger (f. 1832, d. 1892), senere adjunk ved Nykøbing F. Kathedralskole 1847-1859, sognepræst i Ring-Føvling 1859-1873 og Sørbymagle-Kirkerup 1873-1892) den vaklende og tvivlraadige Candidat et Skub i Ryggen, da Døren aabnedes, saa han næsten fløi ind i Salen, og næst Guds Bistand kan han takke dette Skub for, at han fuldendte sin Examen'.
Efter studentereksamen 1836 fra Odense Kathedralskole, tog Jacob Jørgen Frederik Friis teologisk eksamen 1842.
Mellem 1842 og 1847, Efter den teologiske embedseksamen, virkede Jacob Jørgen Frederik Friis som huslærer ved flere familier på Lolland, inden han 1847-1858 var ansat som andenlærer ved Nakskov Borgerlige Realskole.
1851 blev han gift med Hanne Signe Cecilie Seehuusen (f. 6. April 1832, d. 9. marts 1919). Hun var datter af en gårdejer på Lolland. Parret fik ialt 18 brøn, de 12, mens parret boede i Horne, heriblandt bl.a.: Jørgen Jakob Lønborg Friis (1852-1912), stifteren af Vendsyssels Historiske Museum i Hjørring; Signe Friis og Ulrik Friis. Sidstnævnte emigrerede siden til Okanogan, USA.
I Nakskov skrev Jacob Jørgen Frederik Friis flere bøger af både skønlitterær og lokalhistorisk værdi.
Indholdsfortegnelse
Kaldet i Horne
25. august 1858 blev han ansat som præst i Horne-Asdal Sogn, men først indsat i embedet 22. søndag efter Trinitatis, 31. oktober, samme år. Ved indsættelsen prædikede Jørgen Jacob Friis over Lignelsen som den gældbundne tjener, Mat 18,23-35.
Herom skriver han i sine erindringer: "... efter at have været Lærer ved Nakskov Realskole i 11 Aat og i den Tid kommen stedse dybere i Gjeld - uagtet Jeg laae paa den lade Side - forundte Hans M. mig den 25 August 1858 dette lille Embede, i hvilket Jeg rykkede ind med Hustru og 5 Børn."
Jacob Jørgen Frederik Friis har endvidere utvivlsomt benyttet selvbiografisk materiale i sin fortælling om den unge mand, der rejste rundt i Vendsyssel i fortællingen "Mødet paa Læsø" (1870), side 41:Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden med Vadsækken i den ene Haand og Kappen paa Armen, kunde jeg ikke andet end eftertænke, hvor højst sørgeligt Opholdet i saa øde Egne, blandt saa raa Omgivelser, maatte være for den dannede Mand, som en ublid Skæbne kastede herhen, og jeg kunde godt forstaa, at en saadan Mand maatte med Liv og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter, dersom han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og ufordragelig som Flertallet af de Mennesker, hvormed han daglig kom i Berørelse, efter min Anskuelse maatte være. Og saa om Vinteren, naar Snestormen og Snemasserne for lang Tid afskære al Forbindelse med den kultiverede Verden! Ja, et uhyggeligt og kærligt Familieliv, der jo skal findes i de fleste Præstegaarde, og som jeg da ogsaa haabede at træffe paa her, kan vel for en stor Del bøde paa disse mange Ulemper.
Trods trange kår var Pastor Friis en markant personlighed med sine meningers mod, og han deltog med iver i tidens debat, ligesom han heller ikke veg tilbage for at hårdt til sine sognebørn, når han fandt det nødvendigt.
Økonomisk var Jørgen Jacob Friis trængt det meste af sit; de hårde tider blev nok ikke mindre ved hans stærkt voksende børneflok. I Nakskov fik han seks børn (deraf døde en som lille). I Horne fik han ti børn (af dem døde de fire som små), mens endnu en søn blev født efter han i 1871 blev forflyttet til Vegger-Bislev. Jørgen Jacob Friis oplevede i sine senere år en bedring i sine økonomiske forhold.
Endvidere er Pastor Friis kendt for at have brugt de ubenyttede blade i sognets kirkebog til dagbogsoptegnelser i noteform (bogen findes nu i landsarkivet i Viborg). Han førte desuden sirligt dagbog over livet i de to sogne. Dagbøgerne, der strækker sig fra 1858 til 1871 er udgive ved Lis og Hans Nedergaard (Hæfter fra Historisk Arkiv, nr. 8), 2002 og kan bestilles på Vendyssel Historiske Museums hjemmeside.
Som præst var Jørgen Jacob Friis rationalist, og tilhørte dermed en retning, der søgte at fjerne kirkens overnaturlige lære. Dermed stod han i stærk kontrast til de gudelige vækkelser - blandt andre Indre Mission - der overtog, da denne generation af præster trådte tilbage.
Jørgen Jacob Friis fungerede som præst ved [Horne Kirke] indtil 1871. I embedet i Horne afløste Paster Jeanson Jørgen Jacob Friis i 1871.
Forfatterskab
Efter skiftet fra Lolland til Vendsyssel fik også Jacob Jørgen Frederik Friis' forfatterskab et andet indhold. Ligesom i Nakskov trak han også i Vendsyssel på den lokalehistorie. Flere af Jacob Jørgen Frederik Friis' bøger fra perioden i Horne beskriver således både tidligere og aktuelle begivenheder i landsdelen. Ud over adskillige bøger strandinger på vestkysten og de deraf følgende stridigheder og retssager om retten til strandingsgodset, har Jacob Jørgen Frederik Friis benyttet tidligere præster i Horne og Asdal som forlæg for historier; således f.eks. Peder Jacob Mathiesen Hviid (1713-1714), der i 1714 blev fradømt kald og ære efter beskyldninger mod sin forlovede, Kirsten Schwarzkopf, for at undgå ægteskab med hende. Friis giver i sin romanlange fortælling, "Storm og stille" (1866) en forskønnet femstilling af Peder Jacob Mathiesen Hviid, og giver ham efterfølgende plads som skibspræst i Tordenskjolds flåde og en økonomisk velfunderet alderdom; vel at mærke i direkte modstrid med konkret historisk fakta. At Pastor Friis udmærket kendte til Peder Jacob Mathiesen Hviids sande skæbne fremgår af afhandlingen "Et Blad af Horne-Asdal Præstekalds Historie" (Ny kirkehistoriske Samlinger, IV bd. 1867-68, s. 407-421).
Også fortællingen om sagnpersonen Karl Pølse på Asdal Hovedgaard bliver taget under kærlig behandling af Jacob Jørgen Frederik Friis. I fortællingen "Strandrøveren paa Asdal" (optrykt i "Ungdomserindringer og Fortællinger" (1880) fortælles om Karl Pølses falske fyr på kysten, der skulle tiltrække skibe, så de gik å grund. Også legenden om Karl Pølses flæsk, et indskrumpet skinkeben, der endnu hænger i en niche over hovedindgangen på Asdal Hovedgård, gengives i teksten.
Som præst var Jacob Jørgen Frederik Friis yderst agtet i lokalsamfundet. Han var altid parat med råd og dåd og var en god vejleder for sin menighed; ikke mindst på grund af sin blide og elskelige personlighed (Vendysselske Aabøger 1918, s. 204 og Lolland Falsters Stiftstidende 24. februar 1879).
Flytningen til Veggerby
Jacob Jørgen Frederik Friis blev i Horne til 1871, hvor han blev forflyttet til Veggerby og Bislev i Viborg Stift. I sin tiltrædelsesprædiken i Veggerby fortalte han, hvordan "Næringssorgernes Tryk" tvang ham til at søge nyt arbejde, der var bedre aflønnet end kaldet i Horne.
Pastor Friis havde dårligt syn allerede fra ungdommen, og levede de sidste mange år af sit liv ganske blind. Han passede dog sit embede fuldtud, idet en af døtrene læste søndagens tekst for ham, hvorefter han igen og igen gengav den for hende til han fejlfrit kunne den udenad.
Et halvt år før sin død blev Jacob Jørgen Frederik Friis angrebet af en smertefuld underlivssygdom, som han dog med succes blev opereret for på Rigshospitalet i København. Under en omfattende altergang efter hjemkomsten til Veggerby, pådrog han sig imidlertid lungebetændelse, som endte med at tage livet af ham 15. februar 1879.
Jacob Jørgen Frederik Friis har lagt navn til Pastor Friisvej i Horne.
Bibliografi
Ved siden af sine præsteembeder har Jacob Jørgen Frederik Friis udfoldet et betydeligt forfatterskab, stærkt påvirket af Carit Etlars folkelige udgivelser. I lighed med forbilledet behandler de fleste af hans bøger halvhistoriske emne, ofte hentet fra Lolland, hvor han tilbragte en del af sin ungdom.
1847 "Efterretninger om skolelærerembederne i Lollands-Falsters stift".
1856 "Svenskerne på Lolland", roman
1857 "Fiskelars", roman.
1858 "Lybekkerne i Nakskov", roman.
1862 "Pengeskrinet - En Strandingshistorie fra Jyllands Vestkyst", fortælling.
1866 "Storm og Stille", roman.
1869 "En Strandingshistorie. Skildringer fra Jyllands Vestkyst (Af "Dags-Telegr.")", roman.
1870 "Mødet paa Læsø. En Fortælling", roman.
1874 "Strandingskommissionæren i Skagen. Et Tidsbillede", roman.
1876 "Lærepenge. En Fortælling", roman.
1877 "Fortællinger", roman.
1880 "Ungdomserindringer og Fortællinger"
1909 "Magnus Heinesen", fortællinger.
1909 "Strandingskommissionæren i Skagen", tekster.
Poul Strange og Th. Andersen bearbejdede i 1882 Jacob Jørgen Frederik Friis roman "Lybekkerne i Nakskov" (1858) til et "Folkeskuespil med Sange og Kor i 5 Akter" med musik af N.R. Madsen Steensgaard. Stykket havde premiere i Næstved 10. november 1882, og blev siden opført 1883 (premiere 14. januar) på Aalborg Teater.[[1]].
Jacob Jørgen Frederik Friis hører sammen med [Camillo Bruun], [Etlar] og [H. F. Ewald] til den gruppe af historiske romanforfattere, der afløste [B. S. Ingemann]. Ingen af dem nåede dog op på dennes side i national betydning. Ikke desto mindre er netop forfattere blevet flittigt læst af store dele af den danske befolkning.
Eksterne kilder og henvisninger
Dansk Biografisk Leksikon, 1920, s. 531, besøgt 3. okt. 2015
Aneliste med børn, besøgt 19. nov. 2016
Vendsysselske Årbøger 1918, s. 262-305
Vendsysselske Årbøger 1929, s. 25-38
'En Selvbiografi af J. J. F. Friis' ved Henning Jensen i 'Vendsysselske Aarbøger', udgivet af Historisk Samfund for Hjørring Amt 1963, s.18ff
Vendsysselske Årbøger 1967, s. 71f
Lolland Falsters Stiftstidende 24. februar 1879
Gravsten på Veggerby Kirkegård, besøgt 1. februar 2016.
