Forskel mellem versioner af "Horne Missionshus"
| Linje 73: | Linje 73: | ||
Først mange år senere, i 1946-47, blev der foretaget en større renovering af den lille sal. Der er bsiden ygget toiletter og ny forgang i sydenden af den store sal omkring 1958. Også det oprindelige tegltag er skiftet til eternittag. Og op til 100-årsjubilæet i 1975 blev hele huset yderligere restaureret og moderniseret. Ved selve jubilæumsfesten den 10. november 1975 deltog cirka 250 mennesker. | Først mange år senere, i 1946-47, blev der foretaget en større renovering af den lille sal. Der er bsiden ygget toiletter og ny forgang i sydenden af den store sal omkring 1958. Også det oprindelige tegltag er skiftet til eternittag. Og op til 100-årsjubilæet i 1975 blev hele huset yderligere restaureret og moderniseret. Ved selve jubilæumsfesten den 10. november 1975 deltog cirka 250 mennesker. | ||
| − | I 1993 installeredes nyt køkken. I de senere år er isat nye vinduer i den lille sal | + | I 1993 installeredes nyt køkken. I de senere år er isat nye vinduer i den lille sal. |
| + | |||
| + | Missionshuset fik i 2016 virtuelt liv i mobilspillet [[Pokémon Go]]. | ||
Versionen fra 15. jul 2016, 09:29
Horne Missionshus er landets ældste fungerende missionshus. De tre første missionshuse i Danmark blev bygget i 1874, og yderligere fire kom til året efter, heriblandt Horne. Men de seks ældste er siden nedlagt, og kun missionshuset på Skansebakken 7 i Horne står tilbage og er fortsat samlingssted for Indre Missions Samfund i Horne.
Før Pastor Johan Philip Jeansson kom til Horne-Asdal Sogn (1871-1878), havde sognene været betjent af Pastor Friis, der brugte meget af sin tid på prædikestolen til at tale mod drukkenskab, slagsmål, strandtyveri og overtro, som mange dengang lå under for. Derfor anbefalede Friis også sin efterfølger i embedet at tale imod disse ting.
Følgende samtale skal i den forbindelse være ført mellem præsterne Friis og Jeansson:
Friis: -Der er tre ting, jeg vil råde Dem til at prædike om. For det første skal De prædike mod overtroen her. Jeansson: - Det vil jeg ikke. Friis: -Så skal de prædike mod strandtyveri. Jeansson: - Det vil jeg ikke orædike Friis: -Så skal de prædike om sognevejen til Asdal, som beboerne lader ligge i en så uforsvarlig stand, at man kan vælte midt på vejen. Jeansson: -Det vil jeg ikke prædike. Friis: - Men hvad vil De da prædike? Jeansson: - Jeg vil prædike Kristus. Dertil skal Friis angiveligvis have svaret: - Det nytter ikke her.
Om forholdene, før han kom til sognet, har Pastor Jeansson andetsteds skrevet: -Det er en Hede, jeg er sat til at dyrke op; men det er en god Hede; thi Sæden, som såes der, bærer god Frugt.
Indholdsfortegnelse
Vækkelsen 1871-72
Fire personer er særligt fremtrædende i Horne i begyndelsen af 1870'erne: Niels Larsen Bak, broderen Peder Larsen Bak, Niels Peter Bæk og købmand S. K. Lychegaard. Alle kom til at spille en afgørende rolle i vækkelsen, der bredte sig over egnen i vinteren 1871-72.
Allerede den første vinter Johan Philip Jeansson prædikede i Horne (1871-72), blev der stor vækkelse og kirken fyldtes søndag efter søndag. De troende begyndte snart at samles til møder i hjemmene, hvor der blev læst en prædiken, sunget og samtalet om Guds Rige. I begyndelsen var Pastor Jeansson altid med for at lede møderne; men en dag blev han borte. De fremmødte var i stor forlegenhed, og vidste ikke, hvad de skulle gøre; men efter nogen tids tavshed og rådvildhed tilbød Niels Peter Bæk at bede Fadervor, hvis en anden ville læse en prædiken. Det skete, og således opdagede de forsamlede, at de kunne lede trosmødet uden nødvendigvis præsten.
Vækkelsen bredte sig og flere sluttede op om møderne i hjemmene. Efterhånden opstod der der pladsnød og tanken om at bygge et missionshus opstod.
Grundlæggelsen
Tanken om at bygge missionshuse var ganske ny i Danmark og flere i Indre Missions Samfund i Horne var betænkelige, men Johan Philip Jeansson presse på, og snart lå planen klar. Tilbage var blot finansieringen. Men også denne klaredes hurtigt, da mange i de Indre Missionske kredse gav klækkelige beløb, mens andre bragte betydelige ofre for sagen. F.eks. fortælles, at en ung pige, der kort forinden havde købt en symaskine på afbetaling og til og med havde svært ved at betale raterne, også gerne ville yde sit til byggeriet, hvorfor hun solgte et sølvsmykke, hendes mor havde gievt hende. De fire kroner salget inbragte, gav hun til fordel for det kommende missionshus.
Det kneb for Pastor Jeansson at få huset højt nok; hornebeboerne var godt tilfredse, hvis blot der kunne blive ligeså højt til loftet som i deres egne stuer; men det lykkedes dog præsten at få det noget højere.
Vendsyssels første missionshus - den nuværende østfløj, den lille sal - blev bygget solift og så vidt vides uden gæld.
Indvielsen
Indvielsen fandt sted på Luthers fødselsdag den 10 november 1875. Johan Philip Jeansson, som på det tidspunkt var med i bestyrelsen for Indre Mission, stod for ceremonien. Desuden talte også provst Blume og indremissionær pastor Anders Stubkjær.
1875 til 1900
Johan Philip Jeansson flyttede fra Horne i 1878. Hans sidste virke blev som sognepræst i Førslev på Sjælland, hvor han døde den 13. november samme år. Ved hans begravelse i Roskilde den 22. november stod 13 mænd fra den gamle menighed i Horne sammen med pastor Peter Christian Larsen fra Tversted (indsat 1876) ved hans kiste, og netop vennerne fra Horne bar kisten ud af kirken. Johan Philip Jeanssons efterfølger i Horne blev pastor Laurits Marius Frederik Søgaard Hofgaard, der beskrives som en mild og venlig mand, men uden forståelse for det stærke trosliv. Det kom derfor til et brud mellem præst og menighed, hvilket yderligere resulterede i, at de troende tog til gudstjeneste i Hjørring, hvor den gamle, grundtvigske provst Kampmann var sognepræst; eller endnu hyppigere til Uggerby for at høre pastor Peter Christian Larsen fra Tversted, der efter Johan Philip Jeanssons bortrejse var blevet 'hyrde' for de mange troende i Nordvestvendsyssel. Mange sendte ligeledes deres børn fra Horne og Asdal til konfirmationsforberedelse i Tversted.
I 1891 oprettede Indre Mission også Horne Højskole, som hurtigt blev et stort aktiv for området.
Efter århundredeskifte
Som vækkelsen bredte sig, steg også behovet for mere plads i missionshuset. Den oprindelige fløj, Østfløjen med den lille sal, kunne ikke længere rumme alle dem, der ønskede at deltage i møderne. Også det faktum, at der efter Horne Højskoles oprettelse i 1891 deltog flere elever herfra i missionsmøderne gjorde, at huset blev for lille.
Det kan ikke tidsfæstes præcist, men den store sal er opført mellem 1891 og 1894.
Bibelkredsene
I slutningen af 1930'erne grundlagdes en ynglingeforening under KFUM. Omkring 1960 startede KFUK også en ungdomsafdeling (UA) og senere også en ynglingeafdeling (YA) i Horne. Disse grupper havde i mange en fin tilslutning, men er nu alle nedlagte.
I 1949 blev Christian Davidsen forstander på Horne Højskole. Med ham som primus motor dannede Indre Missions Samfund i Horne 8 bibelkredse med 12-14 personer i hver. Disse kredse mødtes i hjemmene en gang om måneden for at drøfte en bibeltekst eller en pjece med bibelsk litteratur. Sidste mødeaften inden jul samledes alle kredsene i missionshuset, hvor kredsene for det nye år dannedes.Dette foregik ved lodtrækning, så det blev andre vennebånd og bekendtskaber, der blev dannet.
I dag findes endnu bibelkredse, dog er antallet betydeligt mindre. Desuden findes en fast KFUK-kreds, der har fungere i mange år, og som ikke er med i den faste lodtrækning.
Indtil 1986-87 fandtes i tilknytning til missionshuset en ungdomsforening for unge mellem 14 og 20 år. Klubben holdt en overgang til på Horne-Asdal Skole. Klubben samlede unge fra både Horne og Asdal, men også denne klub har måttet indstille aktiviteterne i takt med at samfundet har udviklet sig.
I 1990'erne og 00'erne holdt byens kommunale dagplejere ugentlig legestue i missionshuset.
Missionshuset i dag
Et af de arrangementer, der har virkelig god tilslutning var 'Hjemmenes Aften'; senere 'Horneaftener'; fra 2015 kendt som 'Sogneaftener'. Det er kristelige og kulturelle møder med foredrag, sang og musik og en årlig udflugt for hele familien.
Indre Missions Samfund i Horne inviterer derudover til almindelige møder med en fremmed taler - missionær, sekretær eller en præst - ca. en gang om måneden; ligesom der også en gang om måneden er bedemøde. To gange om året er der fælles samfundsmøde med nabosognene Tornby og Hirtshals.
I Horne, som i de fleste andre lokale samfund, afholdes en årlig generalforsamling/årsmøde, der på demokratisk vis vælger en bestyrelse eller som det kaldes indenfor Indre Mission, et samfundsråd. Alle, der økonomisk støtter missionshuset, er valgbare og har stemmeret.
Nyere renoveringsarbejder
Først mange år senere, i 1946-47, blev der foretaget en større renovering af den lille sal. Der er bsiden ygget toiletter og ny forgang i sydenden af den store sal omkring 1958. Også det oprindelige tegltag er skiftet til eternittag. Og op til 100-årsjubilæet i 1975 blev hele huset yderligere restaureret og moderniseret. Ved selve jubilæumsfesten den 10. november 1975 deltog cirka 250 mennesker.
I 1993 installeredes nyt køkken. I de senere år er isat nye vinduer i den lille sal.
Missionshuset fik i 2016 virtuelt liv i mobilspillet Pokémon Go.
Eksterne kilder og henvisninger
Kaj Holm et Henrik Mumm: Horne Missionshus 125 år, pamflet udgivet ved jubilæet i 2000
Ole Larsen: [På resterne af en højborg], Indre Missions Tidende, nr. 42
Samme tekst, blot som klartekst: På resterne af en højborg, Indre Missions Tidende, nr. 42
Indre Mission
Horne Kirke
