Johan Philip Jeansson
Johan Philip Jeansson blev studenrt 1854 og teologisk kandidat i 1863. I nogle år var han kapellan i Græsted og Maarum, hvor han ved en veltalenhed af overvældende, næsten voldsom natur frembragte en del røre. Senere virkede han i tre år (1868-1871) - med base i Odense - som rejsepræst for Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark.
17. december 1871 blev han sognepræst i Horne Kirke og Asdal Kirke. I området var kun ringe åndeligt liv; befolkningen var overtroisk, drak gerne rigeligt brændevin, bedrev strandhugst, men Jeanssons tordnende forkyndelse bragte en ændring og fremkaldte hurtigt en vækkelse, som fra Horne spredtes til store dele af Vendsyssel. I Horne var Jeansson med til at sikre byen både Horne Missionshus og Horne Højskole i 1891.
Som taler var han formelt set ubehjælpsom. Kirkehistorikere har påvist, at op mod 90% af indholdet i hans prædikener var klippet ud af andres prædikensamlinger1. Men Jeansson klippede imidlertid ikke tilfældigt. Han klippede de stykker ud, som bedst kunne hjælpe de uomvendte til at se alvoren af deres fortabte tilstand og hjælpe alle til den fulde frihed i troen på Jesus.[1].
Johan Philip Jeansson havde et skrøbeligt helbred, som forværredes af det barske, vendsysselske klima. Hans præstegerning i Horne blev derfor afbrudt 2. maj 1878, da han fik nyt embedet i Førslev og Sneslev på Sjælland, hvor han dog døde et halvt år senere, den 13. november 1878. Han efterfulgtes i præsteembedet i Horne af Laurits Marius Frederik Søgaard Hofgaard.
Eksterne kilder og referencer
Villads Christensen: Pastor J. Herrens tjener, de helliges ven, 1929.
Thomas Larsen: En gennembrudstid IV, 1934 pp100–05.
P. Holt: Kirkelig forening for den indre mission i Danmark, 1961–77.
Vækkelsens redskaber, Nytliv.dk, besøgt 7. april 2018.
På resterne af en højborg, Indre Missions Tidende 42/2009.
