Johan Philip Jeansson
Johan Philip Jeansson blev studenrt 1854 og teologisk kandidat i 1863. I nogle år var han kapellan i Græsted og Maarum, hvor han ved en veltalenhed af overvældende, næsten voldsom natur frembragte en del røre. Senere virkede han i tre år (1868-1871) - med base i Odense - som rejsepræst for Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark.
17. december 1871 blev han sognepræst i Horne Kirke og Asdal Kirke. I området var kun ringe åndeligt liv; befolkningen var overtroisk, drak gerne rigeligt brændevin, bedrev strandhugst, men Jeanssons tordnende forkyndelse bragte en ændring og fremkaldte hurtigt en vækkelse, som fra Horne spredtes til store dele af Vendsyssel. I Horne var Jeansson med til at sikre byen både Horne Missionhus og Horne Højskole i 1891.
Johan Philip Jeansson havde et skrøbeligt helbred, som forværredes af det barske, vendsysselske klima. Hans præstegerning i Horne blev derfor afbrudt 2. maj 1878, da han fik nyt embedet i Førslev og Sneslev på Sjælland, hvor han dog døde et halvt år senere, den 13. november 1878.
Eksterne kilder og referencer
Villads Christensen: Pastor J. Herrens tjener, de helliges ven, 1929.
Thomas Larsen: En gennembrudstid IV, 1934 pp100–05.
P. Holt: Kirkelig forening for den indre mission i Danmark, 1961–77.