Hellekisten

Fra Wiki Horne
Skift til: Navigation, Søgning
Hellekisten ved Horne Kirke
Umiddelbart vest for Horne Kirkes tårn ligger en såkaldt hellekiste (beregnet til gentagne gravlæggelser) fra bronzealderen 1700-1101 f.Kr f.Kr.

Hellekisten ligger nedsænket i terrænet, og er er bygget af anselige sidesten, med en stor stenhelle til dække; mellemrummene har været dækket med klining af ler. Hellekisten blev opdaget i 1939 og ført tilbage til sin oprindelige form i 1979.

Ved udgravningerne i 1939 fandt arkæologerne spor af en typisk bronzealder-egekiste. Endvidere fandt man et bronzespænde, to lerkar, to pilespidser af flint, en lille flintedolk og et lille såkaldt votivsværd, dvs. et sværd nedlagt som offergave til de højere magter.

Den store stenhelle har flere end tredive fordybninger, som antages at være en form for soltegn.

Hellekisten er fredet under Kulturministeriet, Slots- og kulturstyrelsen, nummer 041325.

Eksterne kilder og referencer

[Kulturarv.dk]