Peder Jacob Mathiesen Hviid

Peder Jacob Mathiesen Hviid (f. 13. august 1689 i Odense, d. primo 1756). Gift første gange 2. februar 1713 med Maren Eriksdatter og igen 18. januar 1729 med Margrethe Elisabeth Buchen.

Peder Jacob Mathiesen Hviid blev ved Højesteret 11. december 1714 dømt fra Kald og Ære for Beskyldninger mod sin Forlovede, Kirsten Schwartzkopf, for at frie sig for Ægteskabsløfte; blev Advocat i Høiesteret, men mistede Bestillingen; døde i Armod.

Det fortælles endvidere, at da han blev kaldet ved en Fruerpige, men tog hende ikke efter Løfte; kom derfor i desgrace hos Herskabet og blev bl.A. ogsaa overbeviist om, at have brugt Urin for Viin i sacra coena. Da han blev afsat, som han hos en rig Frue, Forv. Hybertsens Enke, som var Kirkepatronens Fjende, antoges hos hende og Søn og blev Alt betroet i nogle Aar; men "Krukken gaaer saalænge til Bæk, at den faaer et Knæk"; han blev overbeviist om 30,000 Rdlr. falske Obligationers Behold, greben ved Ass. Krag, holdt i Arrest, tildømt at betale [...] (ulæseligt); han plaiderede selv sin Sag saa vel for Høiesteret, at han vandt; blev Procurator summi juris (i Høiesteret); lever nu in paupertate (i Armod).

Pastor Friis fortæller en anden historie om Peder Jacob Mathiesen Hviid, nemlig, at var et dydsmønster, siden blev skibspræst og gjorde et godt parti i Sverige.

Eksterne kilder og henvisninger

[No 485. Horne og Asdal], Wibergs Præstehistorie, besøgt 6. oktober 2015