Wilhelmine Michelsen

Fra Wiki Horne
Skift til: Navigation, Søgning
Wilhelmine Michelsen
Stendyssevej 44, mens huset fungerede som brevsamligtsted. Det er Frk. Wilhelmine Michelsen til venstre for døren.
Hanne Petrine Wilhelmine Michelsen, kaldet Jomfru Michelsen (f. 31. juli 1839, d. 17. marts 1927 i Horne). Datter af lærer Peder Michelsen og Johane Cathrine Michelsen, f. Wrensted.
Wilhelmine Michelsens kontrakt, dateret 24. juli 1900.
Postvæsenet kom til Horne og Tornby, da der indførtes inddirekte postomdeling i 1867. Hvem der var byens første postomdeler er uvist, men 1. juli 1900 tiltrådte Wilhelmine Michelsen stillingen som postsamler.

Oprindeligt varetog hun opgaven var bopælen i [Horne Skole, Højrupvej, hvor både hun og faderen fungerede som lærere. Siden flyttedes postopsamlingsstedet til Wilhelmine Michelsens nye adresse på Stendyssevej 44. Ifølge kontrakten, som hun sammen med Postmester Wimmer i Hjørring, underskrev den 24. juli 1900, udgjorde lønnen 240 kr. årligt, der udbetaltes med 60 kr. hvert fjerdingår. Som skikken var, skulle hun som sikkerhed for de hende betroede Oppebørsler stille en paalidelig og vederhæftig Mand Selvskyldnercaution for et Beløb af 500 kr.

I 1921 var lønnen steget til 1034 år. årlig., hvoraf nattillægget udgjorde 144 kr. (Posten kom kl. 01.00 om natten).

Wilhelmine Michelsen nød stor anseelse i sognet, og da hun fratrådte positionen med udgangen af januar 1922, skete det udelukende på grund af svagelighed. Hun var da 82½ år. Postmester Schau indstillede Wilhelmine Michelsen til understøtelse. Wilhelmine fik aldrig fast understøttelse, men fik et engangsbeløb (beløbet kendes ikke) udbetalt og en personlig skrivelse fra Generaldirektøren for Postvæsenet, hvori han udtrykte Anerkendelse af hendes lange og tro Tjeneste i Postvæsenet.

Wilhelmine Michelsen efterfultes i jobbet som postomsamler af malermester [Peter Høyer Olesen]], Stendyssevej 1.

Eksterne kilder og referencer

Wilhelmine Michelsen, [Post & Tele Museum], besøgt 27. december 2016.
"Postbesørgelsen på landpostruten Tornby-Horne" og "Postvæsenet i Horne", Fra egnens fortid, Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals Kommune