Horne Kirke

Fra Wiki Horne
Version fra 10. okt 2020, 18:07 af Hanswendelboe (diskussion | bidrag) Hanswendelboe (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Horne Kirke set fra nord
Horne Kirke set fra øst, cirka 1930
Horne Kirke set fra nordøst, cirka 1910
Horne Kirke set fra kran på Horne Ungdomsskole, 1975
Horne Kirke, interiør før 1939. Bemærk kakkelovn til venstre
Horne Kirke, Tornbyvej 11, 9850 Hirtshals, er en landsbykirke fra 1100-tallet med kor, kirkeskib (med plads til 150 kirkegængere) og tårn. Med sit spartanske interiør virker kirken ren og indgyder til stilhed og bøn. Den ligger i Horne Sogn (Vennebjerg Herred, Hjørring Amt).

Kirken er opført af tilhugne granitkvadre, der er anbragt på en sokkel med hulkant. Stilen er typisk for den romanske periode, og det må antages, at kirken er bygget omkring midten af romansk tid, altså i begyndelsen af 1100-tallet.

De oprindelige vinduer i kirkens nordside er udskiftet med de nuværende, væsentligt større, vinduer i 1862 og 1866. Et enkelt af de originale vinduer er bevaret med monolit-overligger (overligger hugget af kun én sten), nemlig østvinduet i koret. Andre bevarede monolit-overliggere ses i kanten af vinduet nærmest våbenhuset og indmurede inde i våbenhuset. Disse er sandsynligvis fra vinduerne i det nedrevne tårn. Der er ikke spor efter nogen udvendig udsmukning af kirken. Derimod er det tydeligt, at især sydmuren har været genstand for flere reparationer. I 1647 ommuredes kirkens søndre side.

Den sydlige indgang er tilmuret, hvilket må være sket i 1647 eller før, da der ikke udvendigt på muren ses markeringer af denne indgang, dog ses at soklen er afbrudt.

Det oprindelige tårn blev sikkert opført i begyndelsen af 1400-tallet. Ved juletid 1630 blev der taget syn over kirken: Tårnet var faldet ned og stenene borte (brugt til våbenhus, til et gravkammer og en del blev solgt til ejeren af herregården Odden). Da resterne af tårnet blev fjernet, genopmurede grev Christian Frederik Rantzau til Asdal vestgavlen. Initialerne, CFR og årstallet ses, når man går op i tårnet. Det nuværende tårn blev i 1960 bygget på det velbevarede fundament af det oprindelige tårn. Indvendig i tårnet findes indmuret mindeplade for kirkesanger og førstelærer ved Horne Skole, Hans Christian Hansen, der varetog indsamlingen af midler til byggeriet. Læs mere om tårnet i Vendsyssel Tidende, 17. april 1959, Media:VendsysselTidende16041959_HorneKirketaarn.jpg.

Foran nordindgangen blev omkring 1630 tilføjet et våbenhus, til dels bygget af sten fra det gamle tårn. Indenfor ses de nævnte indmurede monolit-overliggere. Her er også ophængt en præstetavle over de præster, der har virket i sognet efter reformationen.

Interiør

Horne Kirke, skibet, 2015.
Prædikestolen i Horne Kirke med inskriptionen "P.P.M." og årstallet 1589

Altertavlen fra 1899 er en kopi af Carl Blochs billede af Kristus og englen i Getsemane Have. Under billedet supplerer teksten 'Ske din Villie' billedets budskab. Selve alteret menes at være fra senmiddelalderen. En tidligere altertavle, udført af Thunmann (født i Nakskov) er i dag i Vendsyssels Historiske Museums samlinger i Hjørring

Alterstagerne er af messing uden inskription. Kalken og disken er af sølv; også uden indskrift. Kirkens kalk og disk blev stjålet og erstattet af nye 1642. Allerede i 1664 og igen i 1695 købtes ny kalk og disk.

Døbefonten er i romansk stil og af granit. Dåbsfadet er nyere og af messing; uden billeder eller indskrift. Det tidligere (fra 1670) var også af messing og i renæssancestil med billede af Syndefaldet (Adam, Eva og slangen). Også dette er i dag på museet i Hjørring.

Prædikestolen er fra 1589 og bærer foruden initialerne P P M for den første præst efter reformationen, Peder Poulsen Mørch, også et forvansket fyndord på latin: Pastoris est suggestum ascendere aliquod dicere et iterum descendere. Man regner med, at citatet er skabt over Martin Luthers: Tria opera boni concionatori(s): Ascendere in suggustum aliqvid dicere et e suggesto rursus descendere (Den gode prædikant skal gøre tre ting. Stige op på prædikestolen, sige noget, og stige ned af stolen igen). Her skulle altså ikke bare ævles løs, men man skal have sit budskab for øje. I 1700-tallet stod samme tekst på prædikestolen i Ingstrup.

Skibsmodel, forestillende sejlskibet Hans Christian. Opkaldt efter Hans Christian Kiel fra Horne Sogn, som omkom ved skoleskibet Københavns forlis i 1928. Faderen, kaptajn N. Kiel, byggede denne skibsmodel og skænkede den til kirken.

Epitafium, mindetavle opsat i 1765 over sognepræsten Hans Christian Mølmarch (d. 1764) og dennes ægtefælle. En kuriositet er det, at da hun døde efter ham, glemte man at skrive den nøjagtige dødsdato på hende.

Gravkammeret

Under koret findes et gravkammer, som i 1908 blev undersøgt af Lønborg Friis fra Vendsyssel Historiske Museum. I sin beretning til Nationalmuseet (29.05-1908) skriver han bl.a.: Det fundne gravkammer er udmærket bevaret og meget anséligt, opført udelukkende af granitkvadre, som antagelig stammer fra kirkens vestgavl, der består af mursten og hvor der tidligere har stået et tårn [...] Kammeret er smukt brolagt med almindelige kampesten. [...] I kammerets nordside var funden skelettet af en gammel mand eller kvinde; i sydsiden de næsten opløste rester af et lille barneskelet [...] Ligresterne hidrører fra præsten [Anders Thomsen Hjørring]' (d. 1654), thi man har pålidelige oplysninger om fundet af hans velbevarede lig ved en kirkerestaurering i 1777. Ved samme lejlighed blev det oplyst, at der i forbindelse med præstens begravelse blev nedlagt et "få dage gammelt barnelig i gravkammeret", og det er uden tvivl et barn af præsten. - Dog fremgår af kirkens regnskabsbog 1640-1710, at kirken 1685 modtog 2 Mark for Lejersted (leje af gravplads) under koret til en fremmed tysk Karls Barn; karlen havde været ved militæret. Angående denne post, bemærker Biskoppen sammested, at Paa saadanne Ligbegængelser i Kirken skal Bevilling og Takst efter Loven. Af Kirkens Regnskabsbog 1640-1710 fremgår i øvrigt, at Anders Thomsen Hjørring allerede i 1652 købte 44 alen hugne sten for 11 daler for at opføre gravkammeret.

Gravkammeret blev efter menighedrådets ønske og med Nationalmuseets tilladelse opfyldt med sand og tildækket igen.

Horne Kirke, muligvis malet af Christian Ditlev Frederik Grandjean, i så fald 1834-36.
== Kuriøse nedslag i historien ==

Fra kirkens regnskabsbog 1640-1710 kan nævnes:

Kirkekorntienden var 4 tdr. rug, 8 tdr. byg, 2 tdr. havre = i alt 13 tdr. hartkorn. Kirkens kvægtiender 1643/44 var 13 lam.

1663 købte kirken ny bibel for 26 Mark. Året efter solgtes den gamle for 20 Mark, så den handel var ikke så ringe.

1663 anskaffedes også en gabestok for dem, der ikke tilbørligt søgte kirken.

1683 havde kirken følgende inventar: Kalk og disk af sølv (32 lod), en gammel messehagel af blåt fløjl, en gammel ubrugelig messesærk, en ny messesærk, en alterdag og et omhæng af lærred, et par messingstager (10 skålpunds), en tinflaske, et bækken af messing (2 skålpund), Svannings Bibeludgave i kvart, en alterbog, en ny og en gammel ligbåre, og en kirkeklokke med streng.

Samme år byggedes 10 lukkede bænke i kirken.

I 1698 var kirkens alterdug af rødt plys med guldknipling, som året efter blev udskiftet med en silkesyet dug med trådfrynser og årstallet 1699. Denne blev skænket af sognepræsten Knud Christensen Schyth og dennes hustrue.

1704 blev Hans Winther begravet midt i kirken, hvorfor der blev betalt et Par Ziirlige Vokslys til 6 Sølvdaler.

Fra Middelalderen tilhørte Horne Kirke kongemagten, men i 1711 blev den solgt ved auktion til Grev Otto Rantzau til Asdal, der den 8. juni 1712 fik skøde på den med korn- og kvægtiende og kaldsret. Købssummen beløb sig til 26 rigsdaler pr. tønde hartkorn (kirken havde 13), hvilket var en ret lav pris, da de fleste tilsvarende kirker kostede 35 rigsdaler pr. tønde hartkorn. Men Horne Kirke havde intet kirkegods. Rantzau overtog kirkens beholdning 1. maj 1711.

Ved tiendeafløsningen 1914 overgik kirken til sameje mellem sognets hartkornsejere.

1940 blev kirken restaureret og forsynet med varmeanlæg.

Kirkegården

Hellekisten ved foden af kirkens tårn
Den velholdte kirkegård rummer især to ting interesannte ting:

Hellekisten, bronzealdergrav umiddelbart vest for tårnet, hvor der i 1940 blev fundet både skeletdele og af redskaber af flint, en bronzedolk, lerkarskår m.m.

Margrethe Gaardboes grav: Placeret i kirkegårdens syd-østlige hjørne.

På kirkegården ligger desuden en såkaldt geocache - eller rettere elementerne til at finde en geocache i nærområdet. Find flere cacher i Horne.





Præster ved Horne Kirke

Indsættelseår og navn (kilde Wibergs Præstehistorie)

1553-1568 Peder Pedersen Møller (Cornificius)
1568-1571 Oluf
1571-1621 Peder Poulsen Mørch (Mentoft el. Menstoft)
1608-1654 Anders Thomsen Hjørring
1654-1662 Claus Hansen Bang
1662-1688 Christen Christensen Sæbye
1688-1713 Knud Christensen Schyth
1713-1714 Peder Jacob Mathiesen Hviid
1715-1716 Jørgen Poulsen Kyng
1716-1732 Rasmus Jacobsen Basballe
1732-1751 Michael Frederiksen von Haven (af bønderne kaldet v. Hagen)
1751-1764 Hans Christian Mortensen Mølmark
1764-1773 Christian Nielsen Rømer el. Rømmer
1733-1786 Søren Jensen Larberg
1786-1792 Søren Christian Johansen Luffe
1792-1800 Henning Christopher Plesner
1800-1802 Laurits Sletting
1802-1813 Laurits Christian Fussing
1814-1822 Jens Brøndlund Wejse
1822-1823 Iver Hansen Wadum
1824-1840 Johan Gotthilf Jantzen
1840-1850 Hans Frandsen Selchau
1850-1858 Erasmus Ditlev Frederik Ulrich
1858-1871 Jacob Jørgen Frederik Friis
1871-1878 Johan Philip Jeansson
1878-1882 Laurits Marius Frederik Søgaard Hofgaard
1882-1888 Herman Axel Emil Otto Busch
1888-1892 Niels Christian Hansen
1894-1903 Axel Valdemar Løwe
1903-1910 Christian Frederik Hansen
1910-1917 Chresten Julius Lysholm
1918-1921 Poul H. Bentzen
1921-1963 Johannes Vilhelm Bitsch
1964-1980 Povl Erling Rasmusen
1980-1992 Svend Erik Jensen
1993-2003 Jørgen Germann
2003-2012 Kim Nielsen Legarth
2013-2020 Lea Hoff Ringgård Lauridsen
2017-2018 Eva Aarestrup Christophersen, barselsvikar
2020-........ Liselotte Wiemer


Eksterne kilder og henvisninger

Kirkens hjemmeside
sogn.dk/horne-hjoerring
Horne Kirke på aalborgstift.dk
C. Klitgaard: 'Om Horne Kirke' i 'Vendsysselske Aarbøger" XV Bind, udgivet af Historisk Samfund for Hjørring Amt 1944. Vore Kirker, Lokalhistorisk Forening, s. 21
"Atter Taarn paa Horne Kirke", Vendyssel Tidende, 17. april 1959: Media:VendsysselTidende16041959_HorneKirketaarn.jpg
"De 35.000 kroner til taarn paa Horne Kirke bevilget", Vendyssel Tidende, 14. maj 1959: Media:VendsysselTidende14051959_HorneKirketaarn.jpg.